Hvem kan sige nej til en sprød og gyldenbrun vaffel? Nej, vel? Vi kan alle lide at spise vafler. Uanset om det er varme eller afkølede vafler, om det er gyldne vafler eller mørke og sprøde vafler, så er de som regel et sikkert hit til enhver morgenmad, brunch, eftermiddagskaffe eller som dessert.
Det kan dog være svært at finde rundt i de mange modeller og gøre sig klart, hvad man gerne vil have. Overordnet set er der to spørgsmål, du bør stille dig selv, inden du anskaffer dig et vaffeljern.
- Hvilken slags vafler vil jeg gerne lave?
- Hvor meget kommer jeg til at bruge vaffeljernet?
Vaffeltyper og former
Der er mange typer vaffeljern på markedet. Og du kan få et, som bager én stor, rund vaffel, der efterfølgende ofte kan deles i mindre dele, som for eksempel hjerter eller trekanter.
Du kan også vælge at anskaffe dig et belgisk vaffeljern. Den belgiske vaffel er tykkere og blødere end de tynde, danske vafler, men faktisk også sødere end de tykke amerikanske vafler.
Modeller med den belgiske vaffelform er nemlig markant anderledes end de tynde vafler, som man laver i for eksempel Frankrig, men også som dem, man typisk laver i Danmark. Derfor skal du som det første overveje, hvilken slags du gerne vil bage.
Du kan selvfølgelig selv bestemme, om du vil bage amerikanske eller bage belgiske vafler i den. Det vigtigste her er at gøre sig tanker om selve formen og tykkelsen på vaflerne.
Hvor meget du bruger vaffeljernet
Dernæst bør du overveje, hvor meget du regner med at tage vaffeljernet i brug. Vil du nemlig gerne bruge vaffeljernet meget, kan det godt svare sig at investere flere penge i det.
Det kan også være en fordel at købe et såkaldt dobbelt vaffeljern, så du for eksempel får to belgiske vafler pr. bagning, hvis det er den type vaffel, du foretrækker. På den måde går bagningen en del hurtigere.
Egenskaber
Vaffeljern er efterhånden udstyret med en del praktiske egenskaber, og alt efter hvor ofte du tænker, du gerne vil bruge vaffeljernet, kan nogle af egenskaberne gøre arbejdet en del lettere for dig og derfor få dig til at bruge vaffeljernet endnu oftere.
Vi har samlet dem for dig her.
Non-stick belægning
Vil du gerne sikre dig, at rengøringen af pladerne er så nem som muligt, så sørg for at anskaffe dig en model med let slip-belægning. De fleste vaffeljern har en praktisk non-stick belægning, der gør, at vaflen ikke hænger fast i pladen, når den er bagt, og så letter belægningen også rengøringen.
Aftagelige plader
Ikke alle vaffeljern har aftagelige plader eller plader, der kan tåle opvaskemaskine. Igen er det en prioriteringssag, men det er da dejlig nemt bare lige at skulle tage dem ud og sætte dem i opvaskemaskinen efter endt bagning, og så ellers lade opvaskemaskinen klare resten, mens du nyder vaflerne!
Justerbart termometer
Vil du bruge vaffeljernet til forskellige ting eller selv kunne bestemme, hvor sprøde vaflerne skal være, er det vigtigt, at du kan indstille varmen manuelt. Ikke alle vaffeljern har en justerbar varmeindstilling, hvilket er noget, du bør være opmærksom på, når du anskaffer dig et.
Det kan jo også være, du gerne vil være fri for at skulle indstille varmen. Vælg i så fald en model, der automatisk indstiller den rette temperatur.
Varmedistribution
Det er meget vigtigt, at pladerne giver en jævn og ligelig fordelt varmedistribution, så dine vafler bages jævn over det hele.
Du kan eventuelt følge vores tips forneden til en god og jævn varmefordeling, hvis det er noget, du synes er lidt svært.
Dryprille
Har du før lavet vafler, ved du, hvor irriterende det er, når dejen løber ud over siden og ned på bordet! Det kan nemlig give et værre griseri! Det kan du dog undgå ved at købe et vaffeljern med drypbakke, der opfanger dejen og på den måde forhindrer det i at løbe ned på bordet.
Multifunktionelle vaffeljern
Vil du kunne bruge jernet til at bage små pandekager, doughnuts, bagels udover vafler, så kan det være en idé at investere i et multifunktionelt vaffeljern som tefal snack collection multijern, der består af mange forskellige plader, der kan sættes i samme vaffeljern.
I deres tefal snack collection kan pladerne desuden komme i opvaskemaskine.
Sådan bager du de bedste vafler
Resultatet afhænger naturligvis af vaffeljernet, og om det er et godt vaffeljern eller en god vaffelmaskine. Det er ligemeget, om du gerne vil bage vaflerne som den klassiske vaffel, for eksempel hjerteformede vaffel, eller om du vil lave en belgisk vaffel. Vores tips her sørger for, at du altid får et godt og lækkert resultat, så du kan servere en skøn gylden vaffel, der vil begejstre din familie og venner hver eneste gang!
Bliver din dej altid lidt klumpet? Så kan du med fordel sigte melet, inden du rører det sammen med resten af ingredienserne.
Du kan også vælge først at røre dejen sammen og derefter sigte dejen igennem en si. Brug i så fald en dejskraber til at presse dejen igennem siens huller.
Jo mere fedtstof der kommer i dejen, desto sprødere bliver vaflerne i sidste ende. Så vil du gerne have dem meget sprøde, skal der på bedste brødrene Price vis simpelthen mere smør i.
Det kan være lidt svært at vide, præcis hvor meget dej der skal i vaffeljernet. Det bliver dog meget nemmere at dosere den rette mængde dej, hvis du bruger en ske til at øse med.
Du kan også vælge at bruge en kande, en flaske eller lignende og så markere på selve kanden, hvor stor en mængde af dejen der skal til for at få den perfekte mængde til én vaffel.
Du skal nok lige lære dit vaffeljern at kende, men har du først luret den rette mængde, bliver det hele meget nemmere!
Har du svært ved at finde den rette varmefordeling, kan du prøve at vende vaffeljernet under bagningen.
Dejen begynder at bage fra det øjeblik, den rammer de varme plader. Den rammer dog først de øverste plader, når dejen begynder at hæve. Ved at vende vaffeljernet, kommer den øverste del af vaflerne også til at ramme den varme plade.
Pas dog på, at dejen ikke løber ud, når du gør dette, så prøv dig forsigtigt frem.
- Vaflerne bliver for bløde og fugtige efter bagning
Vi har tendens til at lægge vaflerne på en tallerken eller en serviet, når vi tager dem af pladerne. Men det er faktisk meget bedre at lægge de bagte vafler på en rist i stedet for en lukket flade som for eksempel en tallerken. På den måde undgår du, at de bliver bløde og får i stedet en lækker, sprød konsistens.
- Opbevaring af overskydende vafler
Har du bagt for mange vafler, kan de sagtens holde sig i køleskabet i cirka et døgn.
- Frys de overskydende vafler
Du kan også fryse vaflerne. Lad dem afkøle på en rist, og læg derefter et stykke madpapir imellem hver enkelt vaffel, så de ikke klistrer sammen.
Hvis du gerne vil bage dem i forvejen, kan du varme dem inden servering. Du kan gøre dette ved at lægge dem på en rist og bage dem i ovnen, varme dem på en brødrister eller sågar i vaffeljernet. Smart!
- Forbered dejen dagen inden
Vil du helst servere helt friskbagte vafler om morgenen, kan du sagtens røre dejen og sætte den i køleskabet natten over, så det eneste du behøver gøre, når du står op, er at bage. Dejen kan holde sig i køleskabet i omkring 2-3 dage.
Brug dit vaffeljern på mange måder
Jeg har købt et vaffeljern udelukkende med det formål at lave vafler, tænker du måske, men du kan faktisk bruge det til en hel masse.
Du kunne også eksperimentere med forskellige slags kager.
Hvorfor ikke bage dine brownies i vaffeljernet? De bliver ikke kun lækre, men får også en smuk og anderledes form, der helt sikkert vil begejstre ved eftermiddagskaffen!
Men det er ikke kun til søde kager og desserter, vaffeljernet kan tages i brug. Du kunne for eksempel bruge det til at lave en lækker omelet!
Pisk æg med salt og peber og eventuelt nogle krydderurter og/eller grøntsager (hakket eller skåret i mindre stykker), og hæld massen i vaffeljernet. Da pladerne opvarmes på begge sider, er det faktisk overraskende godt til at lave omeletter med!
FAQ
Hvilket vaffeljern er bedst i test?
Det bedste vaffeljern i test er Åviken 910 Elegance, der varmer op på små syv minutter og bager vaflerne gyldne og sprøde på sølle to minutter! Det traditionelle vaffeljern giver dig to hjerteformede vafler eller otte små. Du kan selv indstille temperaturen, og takket være let slip-belægningen er pladerne særlig nemme at rengøre.
Hvorfor bliver mine vafler bløde?
Det kan der være to grunde til. Den ene er, at de ikke er blevet bagt længe nok. Den anden er, at du lægger dem over på en tallerken efter endt bagning. Læg dem i stedet på en rist, så skulle de gerne blive dejligt sprøde!