Vi kan godt forstå, hvis det er fristende at kaste dig ud i at købe de første eller de bedste høretelefoner, du ser. Det bedste du kan gøre for dig selv og dine ører er dog, at du forinden gør dig nogle gode og grundige overvejelser.
Er du i tvivl om, hvad du bør dykke dybere ned i eller gøre dig af overvejelser?
Så kommer vi her med nogle forslag til, hvad der kan være godt at overveje, inden du køber et nyt set høretelefoner. Vi håber, det hjælper dig til at blive helt skarp på, hvad det er, du gerne vil have, og hvad der er det bedste for dig og din lydoplevelse.
Vi er selv svært begejstrede for trådløse høretelefoner i god kvalitet.
Vi har derfor fundet frem til de absolut bedste trådløse høretelefoner fra de bedste producenter på markedet. Håbet er at kunne give dig et fuldt overblik og ikke mindst klæde dig på med høretelefoner, der kun gør din glæde for musik endnu større.
Hvad er forskellen på hovedtelefoner og høretelefoner?
Trådløse høretelefoner og trådløse hovedtelefoner er ét og samme. Når du derfor støder på det ene eller det andet ord, er der ikke nogen forskel. Den reelle forskel ligger i stedet i, hvorvidt der er tale om on-ear, over-ear eller in-ear, da det har noget at sige for, hvordan de sidder på øret, og hvordan lyden holdes inde som ude.
Du skal derfor ikke lade dig forvirre af, hvorvidt høretelefoner eller hovedtelefoner er det bedste. Find i stedet frem til, hvad du synes er mest behageligt for dine ører at have på – for der er stor forskel på modellerne.
Er du i tvivl om, hvad forskellen på on-ear, over-ear og in-ear er, kommer vi herunder med uddybning, som forhåbentligt gør dig lidt mere afklaret omkring, hvad du godt kunne tænke dig.
On-ear, Over-ear, eller In-ear?
Ja, hvad er de bedste? Og hvad foretrækker du? Hvad skal du bruge høretelefonerne til? Det er spørgsmål, du skal stille dig selv i jagten på et nyt sæt trådløse høretelefoner. Nogle foretrækker det ene frem for det andet, mens andre har flere forskellige trådløse høretelefoner liggende alt efter, hvad formålet er.
Trådløse In-ear høretelefoner
Et sæt trådløs in ear høretelefoner er et rigtig godt match til dig, som ikke bryder dig om at have ørepuder siddende på eller omkring øret. In ear høretelefoner sidder nemlig i øret og ikke på øret. De fylder derfor heller ikke særligt meget og kan nemt tages med på farten i et lille etui eller i lommen.
Fordelen ved denne type er også, at de er rare at have på, når du er ude at løbe, fordi det ikke er meget, du bemærker dem. De tynger ikke, men sidder bare fast i øret.
Ulempen ved at vælge in-ear trådløse høretelefoner er, at støjreduktionen ikke er lige så god som ved de andre typer af høretelefoner. Heller ikke selvom teknologien er avanceret, da det bare er noget andet at have nogle omsluttende ørebøffer på. De holder bedre på lyden, fordi de danner en isolerende effekt.
Du kan dog med fordel have et sæt in-ear liggende, som du kan skifte ud med et sæt over-ear eller on-ear, når du har brug for at give ørerne en lille pause af og til.
Læs også: Bedste in-ear høretelefoner
Trådløse On-ear høretelefoner
On-ear hovedtelefoner er høretelefoner med flade ørepuder, der hviler på ydersiden af dit øre. De dækker derfor ikke ørerne, men sidder direkte på dem. De er derfor mellemstore i størrelsen og dermed lidt mindre end over-ear. Det gode ved denne type af trådløse høretelefoner er, at de giver en rigtig god lyd med en høj grad af noise cancelling, netop fordi lyde udefra ikke på samme måde kan trænge ind. De holder dog nødvendigvis ikke altid helt tæt i og med, at de sidder ovenpå ørerne – dog er der en klar og meget tydelig forskel fra in-ear.
Mange trådløse on-ear høretelefoner er desuden designet med meget avanceret teknologi, som i høj grad gør dem i stand til at lukke lyden ude.
Trådløse Over-ear høretelefoner
Over-ear høretelefoner er, hvad du skal gå efter, når du går all in på at finde nogle med noise cancelling. For denne type af høretelefoner omslutter dine ører fuldstændigt og kan med fokus på ørepuder i høj komfort lukke lyden fuldstændigt ude, hvis du har brug for det. De er et perfekt match for dig, der gerne vil høre musik på kontoret, i bussen eller gerne vil kunne føre en samtale på arbejdet, uden du lader dig forstyrre af kollegaer eller andet baggrundsstøj.
Selvom de er meget smarte og på alle måder giver dig lyd for pengene, skal du dog være opmærksom på, at de kan føles tungere at have på end de øvrige modeller. De kan også se lidt voldsomme ud, hvis du har et lille og petit hoved. Vær derfor opmærksom på designet, så det er dig, der kommer med høretelefonerne og ikke omvendt.
Til gengæld kan du glæde dig over at få fuld smæk for skillingen, når det kommer til lyd og reducering af støj. Særligt hvis du prioriterer nogle modeller med fokus på kvalitet hele vejen rundt som dem, vi har med her i vores test af trådløse høretelefoner.
Læs også: Bedste over-ear hovedtelefoner
Skal du bruge noise-cancelling?
Inden du køber et sæt høretelefoner, kan du med fordel tage aktivt stilling til, om de skal være med noise-cancelling eller ej. Det bliver i højere og højere grad en fast del af teknologien i høretelefoner i dag. Med det sagt er det naturligvis ikke alle modeller, der er udviklet med det.
Noise-cancelling behøver ikke være et must, men kan være en klar fordel, hvis du ofte er på farten og kører med tog eller bus. Høretelefonerne kan lukke alt lyd ude, mens du bare nyder at lytte til det, der får dig til at slappe af. Det er også en fordel, hvis du arbejder på et åbent kontor og gerne vil være i stand til at koncentrere dig. Samme er gældende, hvis du ofte skal foretage telefonopkald eller på anden måde ofte skal være ved telefonen og kunne føre nogle samtaler. Her er noise-cancelling guld værd, fordi du ikke behøver forlade lokalet og finde ro.
Vil du gerne bruge noise-cancelling ofte, er det samtidig en god ide at se dig om efter såkaldte on-ear hovedtelefoner eller over-ear hovedtelefoner. For deres design bidrager aktivt til støjreduktionen i form af deres isolerende effekt på øret.
Læs også: Bedste støjreducerende høretelefoner
Pasform har en del at sige, når du skal købe et sæt nye høretelefoner. Især fordi det ikke bare er nok, at de ser pæne ud. Det skal være behageligt for dig at have dem på flere timer i træk eller ofte hver eneste dag. Du må derfor endeligt ikke gå ned på komforten og pasformen. Gå gerne efter nogle med bløde ørepuder og en blød bøjle, da det har stor betydning for, hvordan du oplever, at høretelefonerne sidder.
Gå også gerne nærmere ind i specifikationerne for at finde frem til, hvor meget de vejer. De skal ikke gerne tynge dine ører eller på anden vis føles meget tunge at have på – for så går der ikke længe, før du får lyst til at tage dem af igen.
Pasformen er især også noget, du er nødt til at tænke ind, hvis du regner med at skulle bruge dem, når du er aktiv. Når du løber, går lange ture, cykler eller måske dyrker yoga. Her skal de ikke være en hæmsko, glide ned eller føles tyngende. De skal føles rare og behagelige at have på. Tænk derfor formålet ind, inden du klikker køb!
Kvalitet af lyden
Det er selvfølgelig ikke til at komme udenom, at du også er nødt til at tænke lyden ind i dine høretelefoner. For det er det bærende element. Vil du gerne have det bedste mulige ud af dine høretelefoner, er det derfor en god ide at sætte dig ind i lyden og kvaliteten af den. Der er enormt stor forskel på lyden fra billige trådløse høretelefoner og dyrere trådløse høretelefoner. Så selvom du måske synes, de kan lige nu og her kan være et dyrt køb, er det ikke noget, du fortryder på sigt, da du får det bedste mulige ud af lyden og din musik – præcis som det skal være.
Vi tør næsten godt garantere, at du bliver træt af ikke at prioritere lyden, når du køber høretelefoner. Det er det vigtigste element – så sæt dig gerne ind i det, så du ikke bliver skuffet, når du tager dem på første gang og skruer op for lyden.
Hvad skal du bruge dine trådløse høretelefoner til?
Det sidste du bør overveje, inden du giver dig i kast med at købe et sæt høretelefoner er, hvad du gerne vil bruge dem til. Er det et sæt høretelefoner til løb, du er ude efter? Er det høretelefoner til samtaler på jobbet? Er det høretelefoner med mikrofon til diverse gaming aftener? Noget fjerde? For det har naturligvis indflydelse på, hvilke høretelefoner du bør vælge.
Når du skal være aktiv med høretelefoner på, er det vigtigt, at de ikke sidder i vejen eller virker tyngende. De må heller ikke være en stopklods eller hæmsko for, at du kan lave de øvelser, du godt kunne tænke dig.
Skal du omvendt gerne bruge dem meget i forbindelse med dit arbejde, er det vigtigt at prioritere komforten og pasformen. For skal du have dem på mange timer ad gangen, er det vigtigt, at de ikke gør ondt at have på ørerne over længere tid.
Der er meget at tænke på, når det kommer til trådløse høretelefoner. Men jo mere du dykker ind i formålet og dine egne behov, jo gladere bliver du også for valget af dem.