TechEksperten er støttet af vores læsere. Når du køber gennem links på hjemmesiden, kan vi tjene en affiliate kommission. Læs mere.

Polaroid kamera TEST: Her er de bedste instant kameraer

Skrevet af

Drømmer du om et polaroid kamera, som du kan indfange øjeblikke med og få printet med det samme? Så læs gerne med videre, da vi har fundet de 8 bedste polaroid kameraer på markedet.

Der var engang, hvor man troligt sendte filmrullen afsted til fremkaldelse efter familieferien eller jul. Den tid er slut nu, og efterhånden som alt er blevet digitaliseret, er det sjældent, at man egentligt får fremkaldt de billeder, man tager. Men det er synd og skam!

Måske det netop også er derfor, at polaroid kameraer er i så hastigt fremmarch og på flere og flere ønskesedler, når fødselsdage og jul nærmer sig. Vi kan fuldt ud forstå det, da det er fantastisk at kunne tage et skønt billede sammen med en veninde eller fange det magiske øjeblik sammen med kæresten og printe det ud med det samme.

Men hvilket polaroid kamera skal du så vælge? Det giver vi dig vores bedste bud på her i testen, hvor vi har fundet frem til de bedste polaroid kameraer, der er på markedet lige nu.

Polaroid kamera test

Vil du gerne have det bedste af det bedste, når du køber nyt elektronik? Det er der ikke noget at sige til. For hvorfor nøjes, når du kan få det bedste? Det er, hvad vi har sat os for, så du kan få “kamera med printer”, der lever nøjagtigt op til dine forventninger.

Her er be bedste polaroid kameraer:

  • Fujifilm Instax Mini 11
  • Polaroid Now i-Type
  • Fujifilm Instax Mini 90 Neo Classic
  • Polaroid OneStep+ i-Type
  • Polaroid Pop Instant Print
  • Kodak Mini Shot Combo 2 Retro
  • Polaroid GO
  • Fujifilm Instax Wide 300

For at give dig mulighed for at skelne mellem de forskellige modeller, fremhæver vi herunder fordele, ulemper og egenskaber, så du nemt og hurtigt kan danne dig et overblik og forhåbentligt komme herfra med købet af det bedste polaroid kamera.

Fujifilm Instax Mini 11

Fujifilm Instax Mini 11

Vil du gerne have et polaroid kamera, der er nemt at have med på farten? Med den nye og smarte Instax Mini 11 får du et lækkert og nyt design, en bedre billedkvalitet og en del funktioner, som gør det endnu sjovere end med tidligere modeller at fange de bedste øjeblikke.

Specifikationer: Instant kamera | Film: Fujifilm Instax Mini Farvefilm + Monochrome | Bruger 2 x AA-batterier |Dimensioner: 10.76 cm x 6.73 cm x 12.12 cm | Brændvidde: 60 mm | Blændeåbning: F/12.7 | 1 års producentgaranti

Det gode

  • Den er nem at have med på farten
  • Den er udstyret med selfie-mode
  • Du kan få perfekt framing med det lille spejl på linsen
  • Det er et godt begynderkamera

Det dårlige

  • Funktionerne kunne godt være flere eller mere avancerede

Lækkert og smart design

Instax mini kamera 11 er et polaroid kamera til børn og voksne for den sags skyld, da det enkle og smarte design appellerer bredt. Designet er blevet meget mere moderne sammenlignet med forgængeren og passer meget bedre i hænderne.

Drømmer du om et instant kamera, du kan have med på farten, er denne et rigtig godt bud på det. For den er noget mindre og smallere end tidligere modeller, hvilket gør den meget behagelig at have med.

Med automatic exposure funktion

Som noget nyt kommer modellen her med en funktion, som giver dig bedre billeder i forskellige lysforhold. Det er nemlig sådan, at kameraet selv kan indstille lukkertid og flash-styrke. Det giver meget bedre billeder! Derfor er det heller ikke længere nødvendigt at justere lysindstillingen manuelt, da automatic exposure selv sikrer, at det bliver optimalt eksponeret.

Men det er ikke kun lyset, der bliver taget højde for. For funktionen tager også højde for baggrund og motiv, så du får flere detaljer med.

Polaroid Now i-Type

Polaroid Now i-Type

Vil du gerne gå all in på retro-looket? Det kan du med polaroid Now-i-Type, som til forveksling ligner noget fra tidligere tider. Tag dog ikke fejl af dets funktioner, som fanger de gode øjeblikke til perfektion.

Specifikationer: Instant kamera | Autofokus | Nøjagtig blitz | Selvudløser | Med genopladeligt batteri | USB-opladning | Film: i-Type-film og klassiske 600-film | Brændvidde: nærområdet (linse 1) 94,96 mm, afstand (linse 2) 102,35 mm

Det gode

  • Har et flot retro-look
  • Lang batteritid
  • Mulighed for opladning med USB

Det dårlige

  • Brændvidden kunne være højere

Charmerende kamera med kvalitetslinse

Med dette analoge polaroid kamera i hånden, får du et kamera med en linse, som er i stand til at fokusere på objekter fra 0,6 meter. Dertil har den en kraftfuld blitz, som giver dig nok belysning, selv når det er mørkt. For at give dig skarpere og bedre billeder har kameraet også dobbelt eksponering og autofokus-funktion.

Tag selfies med selv-timer funktion

Skal håret lige rettes? Eller skal alle lige nå med på billedet? Det er muligt at nå med den smarte selv-timer funktion. Med den kan du selv komme med på samtlige billeder, uden du behøver stå med en udstrakt arm. Det gør billederne meget sjovere og bedre!

Fujifilm Instax Mini 90 Neo Classic

Fujifilm Instax Mini 90 Neo Classic

Er du til klassisk og raffineret retro? Samt et kamera i god kvalitet? Det er, hvad du får med modellen her, som er fantastisk for øjet og en fryd for dig, der godt kan lide at eksperimentere med billeder. Den tager instant kameraer op til et nyt niveau!

Specifikationer: Instant kamera | Fremkaldelsestid: 90 sekunder | Selvudløser | Automatisk blitz | Lukkerhastighed: 1,8 til 1/400 sek. lukker hastighed | LCD-skærm | Dimensioner: 113,4mm x 91,9mm x 57,2mm

Det gode

  • Udstyret med smart LCD-skærm
  • Er med ægte billedsøger
  • Har et godt objektiv

Det dårlige

  • Der er ikke nogen ulemper at finde

Portræt eller landskab – altid gode billeder

Med Instax mini 90 er der gået all in på designet. Det er klassisk, sofistikeret og ganske enkelt bare lækkert. Det ser professionelt ud – men fylder ikke meget mere end et kreditkort, hvor utroligt det end lyder. Derfor er det nemt at have med på farten. Da den tilmed er designet med hele to udløserknapper – en til portræt og en til landskab, har du gode muligheder for at få rigtig gode billeder.

I modsætning til andre instant kameraer kommer modellen her også med en smart LCD-skærm, der hjælper dig med at fange det helt rette billede.

Ét kamera – mange funktioner

Med Instax Mini 90 kommer du ikke til at kede dig. For det er et kamera, der er spækket med alverdens fantastiske funktioner, som gør det sjovt at benytte det uanset lejlighed. Du kan for eksempel tage nærbilleder med Macro Mode, tage langdistancebilleder med Landscape Mode eller få lyst billedet op til festen med Party Mode. Ja og faktisk er der også en funktion, du kan bruge, når du gerne vil fange de små, som ikke kan stå stille, når der skal tages billeder. Der er derfor rigtig gode chancer for, at du kan få taget nogle gode og skarpe billeder.

Polaroid OneStep+ i-Type

Polaroid OneStep+ i-Type

Er du klar til at være kreativ? For det får du alle forudsætningerne for at være med Polaroid Originals OneStep+, der kan forbindes til smartphonen for fantastiske kreative muligheder.

Specifikationer: Instant kamera | Selvtimer | Støjtrigger | objektiv: 103 mm | Bluetooth-forbindelse

Det gode

  • Den er udstyret med støjtrigger
  • Du kan forbinde den til din smartphone

Det dårlige

  • Den er lidt uhandy i størrelsen

Forbind kameraet med din smartphone

Vil du gerne tage dine billeder til et højere niveau? Det kan du med kameraet her, der ikke bare giver dig mulighed for et godt print, men som også er så moderne, at den kan forbindes til din smartphone. Når du forbinder din smartphone til kameraet, kan du benytte dig af funktioner som dobbelt udløsning, manuel tilstand, portrætbillede med bokeh effekt og ikke mindst gruppebilleder takket være fjernudløseren.

Tag billeder ved at klappe i hænderne

Det bliver let som en leg at tage et godt foto med modellen her. For du kan faktisk gøre det ved bare at klappe i hænderne. Bogstaveligt talt! For kameraet er nemlig udstyret med en støjtrigger, der gør det muligt at tage billeder i vinkler, som ellers kan være en udfordring. Du kan faktisk bare tage et billede med kameraet ved at klappe med hænderne!

Polaroid Pop Instant Print

Polaroid Pop Instant Print

Vil du gerne kombinere det digitale med polaroid? Det er, hvad du kan med kameraet her, som går i en helt anden retning end øvrige polaroid kameraer. Det er moderne, smart og enkelt.

Specifikationer: 20 MP billeder | 1080p/720p HD-video | 3,97″ LCD-søger touchscreen display | Digital zoom | Wi-Fi®-forbindelse | Mikrofon | Højtaler

Det gode

  • Den gemmer dine billeder digitalt
  • Den er med touchskærm
  • Du kan redigere billederne, inden du printer dem

Det dårlige

  • Du får ikke det velkendte retro-look som ved øvrige polaroid kameraer

Klassisk og moderne i ét og samme kamera

Vil du gerne have et polaroid kamera, men kan du samtidig også godt lide tanken om, at billeder bliver gemt? Så er kameraet her lige noget for dig, da det både er et kamera, der printer billeder og er i stand til at gemme dem digitalt på et SD-kort.

Retro-looket er der desværre ikke, men til gengæld får du et 20 MP digitalkamera, der er udstyret med en interaktiv LCD touchskærm, og som endda også kan optage 1090p HD video. Altså får du virkelig mange funktioner forærende i dette kamera!

Gør billederne personlige

Vil du gerne gøre billederne lidt mere festlige, inden du printer dem? Det har du alletiders mulighed for, da kameraet er udstyret med funktioner, der kan give dine billeder sjove kanter, tekst, filtre, stickers og endda tegninger. Så bliver det endnu sjovere at tage billeder.

Kodak Mini Shot Combo 2 Retro

Kodak Mini Shot Combo 2 Retro

Kan du godt lide at kombinere et flot og retroinspireret design med billeder i høj kvalitet? Så prøv polaroid kameraet fra Kodak, som giver dig alt, hvad du kan forvente af et godt kamera!

Specifikationer: Instant kamera | 10 MP billeder | Autofokus | Autoeksponering | App (Apple og Google Store | Bluetooth | Dimensioner: 132 x 78 x 25 mm

Det gode

  • Kameraet kan forbindes med en app
  • Billedkvaliteten er forrygende
  • Designet er flot og lækkert

Det dårlige

  • Funktionerne er ikke mange

Print billeder fra din Smartphone!

Polaroid kameraet fungerer ikke kun som et kamera, der printer dine billeder, som du tager med det. For det er faktisk også muligt at forbinde kameraet med en app på smartphone. Har du nogle billeder herpå, som du meget gerne vil have printet, er dette muligt! Du kan endda også tilpasse billederne, inden du printer dem! Appen åbner altså for nogle helt andre og meget sjove muligheder, når det kommer til dine billeder.

Fantastisk billedkvalitet

Billedkvaliteten er der ikke en finger at sætte på, når det kommer til Kodak Mini Shot Combo 2. For den er nemlig udstyret med Kodak 4 Pass, der er en termisk overførselsteknologi, der giver dine billeder en meget høj farvegraduation. Derudover tilføjer den også klarlak-laminering, som beskytter billederne mod forurening (støv og fingeraftryk). Farvekvaliteten bliver derfor bevaret i rigtig lang tid.

Polaroid GO

Polaroid GO

Som navnet indikerer er Polaroid Go det perfekte kamera til dig, der gerne vil være på farten. Den lange batteritid og de gode funktioner gør det stærkt appellerende at tage kameraet med over alt.

Specifikationer: Instant kamera | Kraftig blitz | Vægt: 242 gram | Selfie-spejl | Billedstørrelse: 47 x 46 mm/arkstørrelse 66,6 x 53,9 mm | Brændvidde: 51.1 mm | Dimensioner: 10.5 cm x 8.39 cm x 6.15 cm

Det gode

  • Den har en lav vægt
  • Den har lang batterilevetid

Det dårlige

  • Kan ikke tilknyttes til en app
  • Har lidt begrænsede funktioner

Vær kreativ med lang batteritid

Ønsker du at have et kamera med dig rundt hele dagen, stiller det krav til batteritiden. Det kommer Polaroid Go med en ganske glimrende løsning på, da det er udstyret med et batteri, som holder så længe, at der er nok strøm til at fotografere hele 15 filmpakker på bare én opladning. Altså kan du bare knipse løs, efterhånden som du kommer forbi spændende steder.

Forskellige funktioner for gode billeder

Modellen her er klart en af de bedre polaroid kameraer, da det foruden en lang batteritid også har funktioner såsom dobbelteksponering, selfie-spejl og selvudløser. Du har derfor mulighed for at lege lidt med lys og kreativ eksponering, når du først bliver bidt af at bruge det.

Fujifilm Instax Wide 300

Fujifilm Instax Wide 300

Kameraet her er til dig, der gerne vil tage dine billeder til et nyt og højere niveau. Med en god linse, LCD-skærm og focal zoom har du alletiders muligheder for at tage nogle gode og professionelle billeder, der er i fuldt fokus.

Specifikationer: Kamera med print |Fremkaldelsestid: 90 sekunder | 4x AA-batterier | LCD-skærm | Film: Fujifilm Instant Colour Film “instax WIDE” | Automatisk blitz

Det gode

  • Kamera der printer billeder med det samme
  • Lysstyrkekontrol
  • God zoom

Det dårlige

  • Lidt stor i designet

Kom tæt på med WIDE 300 makrolinse

Kan du godt lide at tage billeder helt tæt på? Med WIDE 300 makrolinse kan du komme helt tæt på objekter og på denne måde skabe personlige motiver, som kun er 40 cm væk. Det betyder, at der er mulighed for at skyde billeder, hvor der er fokus på de fine detaljer.

Zoom ind for det bedste billede

Med på kameraet her får du et 95 mm objektiv, som tillader focal zoom. Det betyder, at du kan skifte mellem to såkaldte fokusvidder (90 cm – 3 m eller 3 m til uendelig). Det gør det lidt sjovere at lege med forskellige perspektiver.

Et praktisk og flot design

Med WIDE 300 polaroid camera bliver du bestemt ikke hæmmet i brugervenlighed. For den er designet med runde former, som gør det nemt at holde fast i kameraet. Derudover kan du nemmere skyde det perfekte billede, fordi den er udstyret med en smart LCF-skærm. Sammen med en kraftig blitz kan du være sikker på altid at have det perfekte lys til at skyde billederne i – om det så er selfies, gruppebilleder eller landskabsbilleder.

Sådan finder du det bedste polaroid kamera

Hvis det er første gang, at du får et kamera, er det en god ide, at du først og fremmest sætter dig ind i, hvilken type af kamera det egentligt er. Jo mere kendskab du har, jo større en succes bliver det også, når du får det i hænderne – klar til benyttelse.

Herunder sætter vi dig ind i, hvad du bør vide om polaroid kameraer, så du bliver klædt så godt som muligt på til at vælge det absolut bedste polaroid kamera.

Læs også: Kamera test

Hvad er et polaroid kamera?

Et polaroid kamera er et kamera, som giver dig mulighed for at tage et billede og få det printet med det samme. Det er en lidt teknisk proces, der står bag muligheden for det. Men, kort fortalt er det blot et hurtigt virkende mørkekammer, som udelukkende lukker lys ind, når du trykker på udløseren. Dette lys danner så et negativ på et stykke film, mens to ruller inde i kameraet skubber billedet ud samtidig med, at det påfører de kemikalier, der skal til for at fremkalde billedet. Det er lidt mere teknisk end dette, men det er basalt set det, som et polaroid kamera er.

Når du derfor hygger dig med veninderne eller vennerne og gerne vil fange øjeblikket, klikker du blot, og så går der kun et øjeblik, før det bliver printet.

Hvad koster et polaroid kamera?

I modsætning til et spejlreflekskamera får du rigtig meget kamera for få penge med polaroid kameraet. For det koster nemlig ikke mere end 500-1.500 kroner alt efter, hvilket mærke og hvilke funktioner du går efter. Der kan derfor være forskel i kvaliteten. Men leder du bare efter et kamera, som kan printe billeder ud fra mindeværdige øjeblikke med det samme, kan du altså få det for ganske få penge.

Det gør også polaroid kameraet oplagt at ønske dig til jul eller fødselsdag, fordi det trods alt ikke koster en bondegård.

Vi anbefaler dog, at du ikke går efter prisen, når du vælger et polaroid kamera. Det er langt bedre, at du gør dig nærmere overvejelser omkring design og funktioner, så du får netop det kamera, du godt kunne tænke dig. Om det så betyder, at du må vente lidt længere, fordi det så er en af de dyrere modeller er bedre, end at du går på kompromis. For så er du helt sikker på, at du bliver glad for polaroid kameraet.

Er der forskel på polaroid kameraer og instant kameraer?

Er du blevet lidt forvirret? Det er der sådan set ikke noget at sige til, da polaroid kameraer af mange også kaldes for instant kameraer. Det er derfor ét og samme produkt. “Instant” er måske bare lidt nemmere for flere at sige, da det ligger bedre i munden og i højere grad fortæller, hvad man kan forvente af det.

Så med et polaroid kamera og et instant kamera tager du et billede, hvorefter det printes ud straks. Det skal dog lige ligge et øjeblik, inden du kan se billedet.

Hvordan fungerer et instant kamera?

Der er ikke noget at sige til, at et instant kamera er blevet populært at eje. For det er fantastisk at kunne klikke og printe et billede med det samme. Men hvordan er det så lige, det fungerer i praksis?

Et instant kamera er typisk kendetegnet ved at være mere eller mindre kvadratisk eller i hvert fald aflangt i designet med buede kanter. Det har ikke nogen linse, der kan skiftes, ligesom der heller ikke er lige så mange funktioner at forholde sig til, som der er ved et spejlrefleks.

Hensigten med instant kameraer er først og fremmest at tage nogle skøre og hyggelige billeder i situationer, der ikke er lige så opstillede som ellers. Mange instant kameraer har derfor forskellige filtre indbygget såsom, at farven i billederne kan ændres, eller at der kommer elementer eller objektiver ind i billedet. Dertil har instant kameraer typisk også en selfie funktion for at imødekomme netop den trend.

Når du klikker på udløserknappen, lukker du lyset ind i kameraet. Herefter dannes negativet på filmen, som af to rummer skubbes ud af kameraet alt imens, det får påført de kemikalier, som får billedet til at blive fremkaldt mere eller mindre med det samme. Netop denne funktion er, hvad der gør polaroid kameraet så populært.

Hvilket fotopapir skal man bruge?

Du kan ikke benytte almindeligt fotopapir og bare klippe det til, så det passer i størrelsen. Til polaroid kameraer skal du benytte film, der er lavet specifikt lavet til det. Dem er der ret mange forskellige slags af. Så for at gøre det lidt mere besværligt igen, kan du heller ikke bare købe det første og det bedste film. Det er nemlig ikke alle film, der passer til samtlige kameramodeller.

Der følger som regel en pakke film med, når du køber et polaroid kamera. Hvis ikke, står der som regel i brugsvejledningen eller på pakken, hvad du skal bruge. Ellers kan du altid søge dig frem til det på internettet.

Det er vigtigt, du bruger det helt rette film, da du ellers kan komme til at ødelægge kameraet.

Sådan tager du gode polaroid billeder

Et godt polaroid kamera er ikke ensbetydende med gode billeder. For det kommer helt og holdent an på den, der er bag kameraet. Det kræver, at du gør noget ud af belysningen og også tænker over perspektivet. Klikker du bare løs, er der stor chance for, at der ikke kommer særligt mange gode billeder ud af det.

Nedenfor giver vi dig nogle tips til, hvordan du kan tage gode polaroid billeder – eller i hvert fald hvad du lige skal tænke over, når du skal klikke nogle billeder.

Lær dit kamera at kende

Det bedste du kan gøre, er at lære dit kamera og dets funktioner at kende. For det er gennem læring og kendskab til dit kamera, at du ved, hvordan du kan indstille det under diverse forhold. Leg løs med en masse polaroid film og find ud af, hvilke indstillinger der er gode til indendørs billeder, udendørs billeder, solopgang, solnedgang og så videre. På et tidspunkt vil du være så komfortabel ved dit polaroid kamera, at du nøjagtigt ved, hvilken indstilling du skal bruge hvornår.

Tænk over belysning

Det vigtigste ved fotografi er uden tvivl belysning. Det er alfa og omega for stemningen i et billede og ikke mindst, hvordan farverne tager sig ud. Lær derfor dagens mange forskellige lys at kende og leg med forskellige indstillinger, så du ved, hvordan hvilket lys bliver fanget bedst muligt.

Der er nemlig stor forskel på, hvordan lyset er om morgenen, formiddagen, middag, eftermiddag og ikke mindst omkring solnedgang, hvor der både er golden hour og blue hour. Så vil du gerne lidt mere end bare festbilleder eller hyggelige venindebilleder, er det bare i gang med at studere lyset.

Prøv forskelligt papir af

Der er stor forskel på diverse polaroid kamera film. Nogle er i bedre kvalitet end andre, nogle er mere fine i papiret end andre med mere. Det bedste er naturligvis at bruge den type af film til polaroid kamera, som passer til netop den model, du har valgt at købe. Det giver i hvert fald det bedste udgangspunkt for et udprint i god kvalitet, hvor farverne ligeledes er gode.

Prøv dig ad

“Øvelse gør mester”. Det gælder også for brugen af et polaroid kamera eller instax kamera, som det også kaldes af nogle. For det er ved at prøve dig frem, at du lærer, hvad der er godt, og hvad der er knapt så godt. Sådan skal det være!

Så tag det med til næste fest, find det frem når veninden kommer på besøg eller tag det med dig ud i naturen, når du alligevel skal ud for at gå med hunden. For det er kun på den måde, at du bliver inspireret og dermed også kommer til at lære det bedre at kende.

Vær fuldstændig ligeglad med, hvordan du ser ud, eller hvordan vinklerne er. For det er i alle de mange og dårlige billeder, at de gode bliver til!

FAQ

Hvad betyder polaroid kamera?

Et polaroid kamera betyder, at kameraet er udstyret med en indbygget printer. Det betyder, at den printer billedet et kort øjeblik efter, at du har taget billedet. For at kunne printe har kameraet brug for, at du fylder det med film.

Når et billede er printet ud, skal det gerne have 1 minuts tid til at få farverne på billedet frem. Du kan derfor ikke se noget på filmen lige efter, det er blevet printet. I modsætning til et digitalkamera gemmer et polaroid kamera ikke billederne i en hukommelse – de bliver printet med det samme. Tjek derfor gerne vinklen og lyset først, inden du klikker, da det koster en film hver gang.

Hvornår kom polaroid kamera?

Selvom det måske kan virke som om, at det er en opfindelse, der kommer i kølvandet på Instagram og andre sociale medier, er det ikke sådan, det forholder sig. Polaroid kameraet blev faktisk allerede patenteret tilbage i 1947. Dengang var det revolutionerende, at kameraet kunne fremstille et fremkaldt papirfotografi på ganske få sekunder.

Et polaroid kamera er derfor en ældre opfindelse, som i dag er blevet gjort moderne og på mange måder blevet ganske populært.

Hvilket polaroid kamera skal man købe?

Du skal købe det polaroid kamera, som funktionsmæssigt og kvalitetsmæssigt lever bedst op til dine forventninger og behov. Hvilket kamera det er, finder du kun ud af ved at læse om de forskellige kameraers egenskaber. Selvom det tager lidt tid at komme igennem listen, vil det med al sandsynlighed være det hele værd, fordi du får valgt et, der giver dig det, du har brug for.

Vi håber, at vi med vores liste har fået et kamera med, som giver dig lige nøjagtigt det, du søger efter og ikke mindst lysten til at komme ud og tage nogle billeder.

Om TechEksperten

Techeksperten er en selvstændig hjemmeside, der anmelder produkter inden for genren teknologi. Vores anmeldelser bliver lavet ud fra vores egen research og bliver ikke påvirket af de produkter, som vi promoverer.