TechEksperten er støttet af vores læsere. Når du køber gennem links på hjemmesiden, kan vi tjene en affiliate kommission. Læs mere.

Opvaskemaskine test: Se de bedste opvaskemaskiner

Skrevet af

Har opvaskemaskinen set bedre dage? Eller er den stået helt af? En opvaskemaskine er rar og meget praktisk at have i husholdningen. Derfor skal du selvfølgelig have en ny og måske endda også en bedre model end den foregående, så der er længere udsigt til, at den takker af. I denne opvaskemaskine test fremhæver vi de 8 bedste opvaskemaskiner, der er på markedet lige nu.

Tallerkener, der hober sig op. Gryder, der mangler at blive vasket. Manglende glas i skabet. Det er med al sandsynlighed, hvad der venter, hvis ikke du får skiftet den gamle opvaskemaskine ud med en ny. For sådan helt ærligt, så er det på ingen måder sjovt eller hyggeligt at vaske op flere gange om dagen. Det kan dog løses med en helt ny opvaskemaskine. Men hvilken skal det være?

Det er et rigtig godt spørgsmål, da der er mange opvaskemaskiner om buddet og butikker, der gerne alle vil sælge dig den bedst mulige opvaskemaskine. For at gøre det nemmere for dig at finde en opvaskemaskine, der passer til dine behov og måske også dit budget, har vi lavet en test af opvaskemaskiner. Det skulle gerne gøre det ligetil at finde den absolut bedste opvaskemaskine.

For det er vigtigt at vælge den rette opvaskemaskine, da du for det første slipper for opvasken, men også kan komme til at spare penge på vand- og strømforbruget. Ved at give dig tid til at gennemgå denne opvaskemaskiner test kan der dermed være flere økonomiske fordele at hente for dig.

Opvaskemaskine bedst i test

Her er de bedste opvaskemakiner:

  • Miele G 7150 SCVI
  • Bosch SMU46CW00S
  • Siemens SN636X05IE
  • Bosch SMU46KW07S
  • Miele G 7310 SCi
  • Siemens SN45ZS05CS
  • Asko DBI8237S
  • Electrolux ESF5545LOW

Det har ikke været nemt at finde de bedste opvaskemaskiner. Men, det er lykkedes ved at gennemgå mange uvildige tests fra eksperter og ved at se nærmere på anmeldelser fra forbrugerne. Vi har derfor ikke selv testet de enkelte opvaskemaskiner, men har i stedet prioriteret at være meget grundige i vores research.

I vores test af opvaskemaskiner ser vi nærmere på programmer, teknologier, kapacitet med flere, så du har det bedst mulige udgangspunkt for at vælge den bedste opvaskemaskine.

Vi fremhæver desuden alle fordele og ulemper, så der ikke er nogen tvivl om, hvad du kan forvente dig af det enkelte produkt.

Xiaomi Roborock S6 Pure

Miele G 7150 SCVI

“Bedst i test opvaskemaskine”

Miele G 7150 SCVI er en integrerbar opvaskemaskine med en kapacitet på 14 kuverter og en nærmest lydfri motor. Med dens QuickPowerWash, gode brugervenlighed og smarte design er det en af de bedste opvaskemaskiner, du kan få. Den er især godt egnet til store familier.

Specifikationer: QuickPowerWash | WaterProof-system | Programmer: 8| Energiklasse: A+++ | Antal kuverter: 14 | Lydniveau: 44 dB | Årligt vandforbrug: 2492 l (Øko)

Det gode

  • Ekstra lydsvagt program
  • Integrerbar opvaskemaskine
  • Lynprogram på 1 time

Det dårlige

  • En dyr opvaskemaskine

Få rent service på 58 minutter

Med modellen her fra Miele behøver du ikke vente længe på, at tallerkenerne bliver rene. For den er udstyret med opvaskeprogrammet QuickPowerWash, der sammen med UltraTabs All in 1, gør det muligt at vaske service på bare 58 minutter, uden der gås på kompromis med rengøringen eller tørringen. Ved brug af de specielt udviklede vasketabs, kan vasken gå igang med det samme, da de kun har en opløsingstid på 2-3 minutter.

Få rent service i ro og fred

Når opvaskemaskinen fra Miele er i gang, kan du sagtens tage dig en lur, da den som standard kun larmer med 44 dB. Ønsker du, at den skal larme endnu mindre, fordi du gerne vil sætte den i gang inden sengetid eller tidligt om morgenen, kan du benytte det ekstra lydsvage program, der larmer mindre end 44 dB. Det er smart og fås ikke ved mange andre modeller.

8 effektive programmer

Med 8 programmer er det muligt at vaske alt lige fra gryder og pander til de fine glas i skabet. Modellen er nemlig udstyret med hele 8 forskellige programmer. Er der brug for det, kan den også sættes på et effektivt renseprogram.

smu46cw00s_1

Bosch SMU46CW00S

Bosch er en producent, der altid leverer, og det gør de også med denne model, som i 2019 blev kåret som testvinder hos Forbrugerrådet Tænk. Det er en driftssikker opvaskemaskine med smarte teknologier, et lavt energiforbrug og en høj kapacitet, som gør det nemt for selv store familier at klare opvasken.

Specifikationer: Doseringsassistent | Zeolith-tørring | AquaStop | Programmer: 6| Energiklasse: A+++ | 13 kuverter | Lydniveau: 44 dB | Årligt vandforbrug: 2660 l (Øko)

Det gode

  • Livstidsgaranti mod vandskade
  • Høj kapacitet

Det dårlige

  • Programmerne er lange

Livstidsgaranti mod vandskade

Vælger du Bosch SMU46CWooS får du en opvaskemaskine, der for det første beskytter mod alle vandskader – uanset om det er utætheder i maskinen, eller en slange der lækker. Maskinen er nemlig udstyret med AquaStop, der automatisk slukker for tilførslen af vand i tilfælde af oversvømmelse. For det andet får du garanti mod vandskade i hele maskinens levetid.

Høj kapacitet

Opvaskemaskinen kommer med plads til hele 13 kuverter, hvilket er fantastisk til større familier, der består af mere end 4 personer. Med hele 6 forskellige programmer, der består af Intensiv 70 °C, Auto 45-65 °C, Øko 50 °C, Super 60 °C, Glas 40 °C og Forskyl, er der mulighed for at få klaret opvasken, når det skal være skånsomt eller ekstra effektivt.

Smart mængdesensor

Opvaskemaskinen er også udstyret med en intelligent mængdesensor, der selv er i stand til måle, hvor meget vand der er nødvendig til skylning af opvasken. Den smarte og intelligente funktion sikrer, at der hverken bliver brugt for meget vand eller for meget tid på at skylle servicen.

Alt i alt er det en rigtig god opvaskemaskine.

Siemens sn636x02ae

Siemens SN636X05IE

Den flotte model fra Siemens skuffer på ingen måde. Det er en integrerbar opvaskemaskine med intelligente funktioner som VarioSpeed Plus, infoLight og højdejusterbar overkurv. Det er en rigtig god opvaskemaskine til dig, der både ønsker et flot design og en brugervenlig maskine.

Specifikationer: VarioSpeed Plus | AquaStop | Programmer: 6| Energiklasse: A++ | Antal kuverter: 12 | Lydniveau: 48 dB | Årligt vandforbrug: 2660 l (Øko)

Det gode

  • Specialprogram, der fjerner fedt og kalkaflejringer
  • Overkurven kan højdejusteres

Det dårlige

  • Har ikke højeste energiklasse

Hurtig vask og tørring med VarioSpeed Plus

Opvaskemaskinen her er til dig, der godt kan lide en effektiv maskine med intelligente løsninger. For modellen her fra Siemens er udstyret med funktionen VarioSpeed Plus, der reducerer vasketiden med op til 66%. Det sparer både tid og energiforbrug, og gør det altså muligt at køre en vask hurtigt igennem på hverdage eller i forbindelse med gæster. Programmet vasker og tørrer servicen helt optimalt.

Plads til 12 kuverter

Med en kapacitet på 12 kuverter er det muligt at komme opvasken til livs hurtigt, selvom familien består af 4+ mennesker. Det er en rummelig opvaskemaskine, og er der brug for at vaske ekstra høje glas eller andet service, der fylder i højden, er det muligt at justere overkurven i højden. Det er smart og skaffer ekstra plads.

Inteligent justering af vandforbrug

Der er ingen grund til at bruge for meget vand, når der skal vaskes op. Det er netop, hvad modellen er indstillet til, da en sensor vurderer, hvor snavset vandet er og kontrollerer, hvor meget vand, der skal tilsættes. Forbruget varierer derfor efter, hvor snavset opvasken er.

Bosch bosch-series-4-opvaskemaskine-smu46kw07s-hvid

Bosch SMU46KW07S

Med Bosch SMU46KWo7S får du en opvaskemaskine med effektiv motorteknologi, der sikrer en stille drift med et minimalt forbrug af strøm. Med specialprogrammet kan du endda få lydniveauet helt ned, så du kan vaske selv om natten. Maskinen kan fyldes med 13 kuverter og passer derfor perfekt til en familie.

Specifikationer: DoseringsAssistent | Aquastop | Programmer: 8| Energiklasse: A++ | 13 Kuverter | Lydniveau: 44 dB | Årligt vandforbrug: 2660 l

Det gode

  • Silent program (42 dB)
  • Ekstra plads til bestik
  • Livstidsgaranti mod vandskader

Det dårlige

  • Et lidt højere vandforbrug end andre modeller

Stille vask med EcoSilence Drive

Det kan være en udfordring at holde hjemmet stille med alle de akiviteter, der foregår. Men med EcoSilence Drive bliver det lidt nemmere, da motorteknologien er i stand til at levere en høj effektivitet, uden det larmer særligt meget. Det skyldes, at modellen har en kulfri og energibesparende motor, der er i stand til at reducere friktionsstøj. Du kan derfor sagtens sætte den i gang om aftenen eller den tidlige morgenstund, uden det virker alt for generende.

Regulering af vandforbrug

Med modellen her kommer du ikke til at bruge for meget vand, da den har en smart AquaSensor. Den er i stand til at registrere madrester og snavs, så dit service altid bliver rent. Men, det kan også regulere vandforbruget alt efter, hvor snavset dit service er. Den bruger derfor ikke mere, end hvad nødvendigt er, og det kan du se direkte på dit forbrug.

Smart hygiejneprogram

Bosch er altid innovative og er det også med HygiejnePlus programmet, som du ved modellen her kan vælge som tilvalg til flere af vaskeprogrammerne. Har du derfor noget service, som kræver ekstra høj hygiejne, kan du sætte temperaturen til 70 °C i 10 minutter under skylningen. Det er et program, der er særligt godt til dig, der har helt små børn eller børn med allergi.

Miele g7310scibrws

Miele G 7310 SCi

Med Miele G 7310 SCi får du en integrerbar opvaskemaskine med automatisk dosering og fleksibel placering af både service og bestik. Med i alt 11 funktioner og programmer er det en opvaskemaskine, der uden tvivl kan vaske rent igen og igen.

Specifikationer: Automatisk dosering | Aquastop | Programmer/funktioner: 11| Energiklasse: A+++ | 13 kuverterLydniveau: 43 dB | Årligt vandforbrug: 2492 l

Det gode

  • Integrerbar opvaskemaskine
  • Mange forskellige funktioner
  • Næsten lydløs

Det dårlige

  • En dyr opvaskemaskine

Pladsbesparende bestikskuffe

Plads kan man altid bruge mere af i en opvaskemaskine. Miele har gjort et godt forsøg på at give dig det med en bestikskuffe øverst. Det betyder, at du sparer pladsen i bunden af maskinen og dermed får plads til flere tallerkener, uden det går udover pladsen til glas. Det kan i sidste ende også spare dig for mange gange vask, som kan ses direkte på strøm- og vandregningen. Derudover er der også plads til hele 13 kuverter, hvilket er perfekt til en familie.

Flot integrerbar opvaskemaskine

Leder du efter en opvaskemaskine, der kan integreres i køkkenet, er det muligvis denne model, du skal have. Designet er integrerbart, og du kan derfor installere den i køkkenet og gemme den væk i det design, du foretrækker.

Brugervenligt WifiConnect

Er du en gadgetnørd, eller kan du bare godt lide, at det er nemt i hverdagen, er WifiConnect funktionen måske lige noget for dig. For med det kan du til enhver tid betjene din opvaskemaskine, da det er muligt at starte den fra en app. Altså kan du sætte den i gang, selvom du ikke er hjemme og komme hjem til helt rent service, der er klar til brug. Det er smart og fås ikke hos mange opvaskemaskiner.

Siemens SN45ZS05CS

Siemens SN45ZS05CS

Siemens SN45ZS05CS er en opvaskemaskine med plads til hele 14 kuverter, der bliver tørret hurtigt og effektivt ved hjælp af den smarte Zeolith-tørrefunktion. Men hvad der er endnu bedre er, at opvaskemaskinen kan styres direkte fra en app og dermed gøre hverdagen endnu mere overskuelig.

Specifikationer: Automatisk opladning: Ja | Systematisk navigation: Ja | Smartphone app: Ja | Lyd: 70 dB | Ladetid: 2,5 timer | Køretid: 120 minutter

Det gode

  • Kan betjenes med app
  • En hurtig opvaskemaskine
  • Højdejustering af overkurv

Det dårlige

  • Prisen er i den højere ende

Betjen maskinen fra en app

Med Home Connect er det nemmere end nogensinde før at sætte opvaskemaskinen til. For er den fyldt op, behøver du ikke engang være hjemme for at sætte den i gang. Det kan du nemlig gøre ved hjælp af Siemens Home Connect-app, som gør det muligt for dig at overvåge, betjene og endda kommunikere med opvaskemaskinen. Det kan du både gøre, når du sidder i sofaen derhjemme, men også når du er på arbejde og kommer i tanke om, at du har glemt at tænde for opvaskemaskinen. Nemmere og smartere bliver det ikke. Appen kan benyttes af både smartphones og iPhones.

Men det stopper ikke her. For appen kan også fortælle dig, hvornår det er tid til at købe nye tabs. I appen er der en integreret tab-tæller, der er smart og nem at benytte. Her kan du se, hvor mange tabs du har tilbage. Er du ved at løbe tør for tabs, giver appen dig en notifikation, så du kan svinge ind i supermarkedet på vej hjem.

Masser af plads med højdejustering

Med til denne model er der også det smarte rackMatic-system, der kan justeres i hele tre niveauer. Det gør det muligt at justere den øverste kurv, hvis der skal stå høje vinglas i overkurven eller vaskes store tallerkener i underkurven. Det er meget brugervenligt, da kurven blot justeres ved at klemme på de to håndtag, der er i hver side.

Højdejusteringen gør det muligt for dig at undgå at vaske op i hånden ved siden af eller at få lidt ekstra service med, selvom der normalt ikke ville være plads til det. Det er rigtig smart i en hverdag, hvor det skal gå stærkt, og hvor der hurtigt bliver brugt en del gryder og tallerkener.

Plads til rigeligt bestik

Bestik er hurtigt noget, der fylder og roder i en opvaskemaskine. Men det gælder ikke for denne model, som har en varioDrawer-topkurv, der giver dig ekstra med plads. For topkurven har en helt speciel udformning, der ikke kun giver plads til bestik, men som også gør det muligt at placere salatbestik, grydeskeer og andre mindre servicedele såsom æggebægre. Fordi den har denne smarte topkurv, er der plads til hele 14 kuverter.

Det er bestemt en af de bedste opvaskemaskiner, du kan anskaffe dig.

Asko-DBI8237S-Rustfri-Staal

Asko DBI8237S

ASKO DBI8237S er en fremragende opvaskemaskine, der giver dig som bruger et godt og fornuftigt udvalg af funktioner. Med en kapacitet på 13 kuverter og to rummelige træk-ud kurve er der rigeligt med plads, selv når du har haft gæster til middag.

Årligt vandforbrug: 2716 liter | Forskellige programmer: 7 | Energiklasse: A+++ | Kuverter: 13 | Lydniveau: 42 dB | Årligt energiforbrug: 243 kWh | Integrerbar opvaskemaskine: Nej

Det gode

  • Rummelig opvaskemaskine
  • Har AquaStop
  • Er lydsvag i brug
  • Lavt årligt energiforbrug

Det dårlige

  • Har ikke udskudt start

urtigprogram på 15 minutter

Nogle gange skal det bare gå stærkt. Og det kan det med modellen her fra Asko, da den er udstyret med et hurtigt program, der gør det muligt at vaske service op på bare 15 minutter. Det er naturligvis ikke nyttigt til en stor og meget beskidt vask. Men har du nogle tallerkener og noget bestik, der hurtigt skal køres igennem, klarer den det til perfektion. Det gør det muligt for dig at slippe for at stå og vaske det selv i hånden.

Stærk spulezone til bestik

Bestik kan være svært at gøre rent, men det har Asko tænkt nøje over og derfor implementeret en ekstra stærk spulezone ved bestikkurven. Har du derfor noget bestik eller andet service, der trænger til en ekstra hård spuling for at blive rent, kan du blot placere det i det, de kalder for PowerZone. Det er meget effektivt og virker upåklageligt hver gang.

Det er ikke noget, du kan høre på maskinen, når den er i gang, da den som standard kun larmer med 42 dB. Det er ret lydløst, og gør det muligt at have den i gang i køkkenet om aftenen, selvom du gerne vil slappe af til en film. Det kan stort set ikke høres.

7 forskellige programmer

Modellen her fra Asko er en lidt mere simpel opvaskemaskine sammenlignet med de øvrige modeller i vores opvaskemaskine test. Men det er bestemt ikke noget, der gør maskinen dårligere, da den har 7 effektive programmer, der gør det muligt at vaske skånsomt, hygiejnisk og ekstra hurtigt. Programmerne er meget nemme at tilgå og at bruge, og da den ikke har en masse særlige funktioner, er det en opvaskemaskine, der er nem at bruge for langt de fleste.

Alt i alt en god model, der overordnet set klarer sig rigtig fint i vores opvaskemaskiner bedst i test.

Electrolux esf5545low_3

Electrolux ESF5545LOW

Electrolux ESF554LOW kan også noget med opvaskemaskiner og leverer her et produkt i den bedste energiklasse til den store familie. Vasker du meget op, eller er der generelt meget service, klarer modellen her det, da den rummer service til 13 personer. Med en energiklasse i A+++ kan du også vaske op med god samvittighed.

Specifikationer:Årligt vandforbrug: 2775 liter | Forskellige programmer: 6 | Energiklasse: A+++ | Kuverter: 13 | Lydniveau: 44 dB | Årligt energiforbrug: 243 kWh | Integrerbar opvaskemaskine: Nej

Det gode

  • Simpel og brugervenlig opvaskemaskine
  • Lavt årligt energiforbrug
  • Rummelig og god opvaskemaskine

Det dårlige

  • Har ikke AquaStop

Åbner selv lågen

Modellen fra Electrolux er simpel, men overrasker alligevel. For med dens AirDry-teknologi benytter den naturlig lufttørring. Det betyder, at den selv åbner lugen med 10 centimeter sidst i programmet. Denne funktion sikrer maksimal tørring, og at du i sidste ende får en lavere elregning. Det smarte er også, at servicen når at køle af, inden du griber fat i det og sætter det på plads. Det er ren win-win.

30 minutters kvikprogram

Du behøver ikke længere stresse over at invitere venner på flere retters menu, da det er muligt at sætte et 30 minutters kvikprogram i gang. Det er et effektivt program, der både kan vaske gryder, tallerkener og bestik, såfremt det er skyllet af inden. Det er en opvaskemaskine, når den er bedst.

Smart TimeManager-funktion

Hvad der især gør denne opvaskemaskine god er, at den har en smart TimeManager-funktion. Med den funktion er det muligt at halvere programtiden, så bestikket eller tallerkenerne er klar, når du skal bruge dem. Det er især brugbart, når du venter gæster eller gerne vil være færdig med opvasken, inden de går hjem.

Men den har også timer-funktion, der gør det muligt selv at programmere, hvornår den skal starte. Vil du derfor gerne undgå at have en opvaskemaskine til at køre, når du skal se film med ungerne eller har svigermor på besøg, kan du indstille den efter det.

Vælg den rigtige opvaskemaskine

For at sikre dig at du får den rette opvaskemaskine leveret hjem til din dør, er det en god ide at gøre dig nogle overvejelser. Ved at tænke det hele ekstra igennem sikrer du dig også, at der ikke er noget, du har overset eller glemt – og som er vigtigt i forhold til, hvor meget eller hvordan du gerne vil bruge den i din hverdag.

Når du skal købe en opvaskemaskine, kan det være en god ide at overveje disse ting:

  • Hvordan og hvor meget skal du bruge opvaskemaskinen?
  • Hvor stor skal opvaskemaskinen være?
  • Hvad er der plads til i dit køkken?
  • Spiller energiforbruget nogen rolle?
  • Hvad fortrækker du i forhold til larm?
  • Hvilke funktioner skal den have?
  • Spiller designet nogen rolle?

Som du kan se, er der mange overvejelser, du kan gøre dig. Selvom det måske kan virke uoverskueligt, kan du tage det helt roligt, da vi gennemgår alle punkter herunder. Det skulle gerne gøre dig helt og aldeles klar omkring, hvilken af de 8 produkter i vores opvaskemaskine test, du skal gå efter.

Brug af opvaskemaskinen

Noget af det vigtigste at overveje, inden du vælger en af vores opvaskemaskiner fra listen her er, hvordan du bruger den. Herunder tænker vi på alt lige fra, hvor ofte du bruger den, om du gerne vil have, din opvaskemaskine skal have mange forskellige programmer og så videre. Jo mere du bruger din opvaskemaskine, jo højere krav er du også nødt til at stille til den, da funktioner, energiklasse og meget mere spiller en del ind på din oplevelse af at bruge maskinen.

Noget der også er vigtigt at nævne i forbindelse med det er garanti. Det er ikke alle opvaskemaskiner, der har mange års garanti, eller hvor bestemte funktioner er omfattet af en garanti. Bruger du ofte en opvaskemaskine, er det klart værd at se på en model, der har det, da det kan spare dig for nogle penge i sidste ende. Selvom en opvaskemaskine er designet og konstrueret til hyppigt brug, er det noget, der tager hårdt på den over længere tid – og så er det bedre at være godt sikret. Flere af modellerne herover er omfattet af flere års garanti.

Opvaskemaskinens størrelse

Størrelsen og kapaciteten er et meget relevant område at se nærmere på, da det har betydning for, hvor meget service, du kan vaske ad gangen. Til en familie med fire medlemmer eller mere, anbefales det at finde en opvaskemaskine med minimum 12 kuverter og gerne helt op til 14, som flere af vores modeller også har. Det sikrer, at du ikke behøver vaske hele tiden, og at der er plads til meget, når det er tid til at klare opvasken.

Du kan med fordel se nærmere på, hvordan bestikkurven er placeret, og om det er muligt at justere overkurven, så der er plads til ekstra høje glas, nogle ekstra gryder eller andet, der fylder lidt mere end det sædvanlige service. Er der meget opvask hver dag, er det noget, du kommer til at sætte høj pris på, og som du får stor glæde af – så er der også mulighed for at invitere gæster over, uden opvasken kommer til at hobe sig op.

Køkkenets størrelse

Noget af det vigtigste at tage hensyn til og forbehold for, når du skal ud og købe en opvaskemaskine er naturligvis, hvordan størrelsen på dit køkken er. For det er afgørende for, hvilken model du kan købe og installere. Langt de fleste opvaskemaskiner passer ind i de fleste køkkener, men der kan være afvigelser. Derfor er det en god ide at klikke dig ind på produktet for at finde frem til, hvor høj og bred den enkelte model er, så du ikke ender med at gøre et køb, der ikke passer ind i dit køkken.

Energi- og vandforbrug

Energi- og vandforbruget er en af de vigtige faktorer at tage stilling til ved købet af en ny opvaskemaskine, da det har indflydelse på, hvor mange penge du hvert år skal af med for at vaske servicet rent.

Først og fremmest er det en god ide at kigge på energiklassen, og hvad den bruger i strøm og vand på årlig basis. Det er selvfølgelig ikke noget, du kan regne fuldstændigt med, da det er baseret på et forventeligt forbrug i en husstand og typisk også på det mest økonomiske program. Dog giver det dig en god indikation af, hvad du skal sætte af til strøm- og vandforbrug hvert år.

Det er altid godt som minimum at gå efter en opvaskemaskine med energiklasse A++. Jo flere plusser, jo bedre. Alle modellerne i vores opvaskemaskine test er alle som minimum i energiklasse A++. Sammenlign gerne energiklasserne og det årlige forbrug på kryds og tværs, så du får den bedst mulige indsigt i forbruget.

Lyd og larm

Betyder det noget for dig, hvor meget opvaskemaskinen larmer, når den er i gang? Det er en god ting at vende oppe i hovedet, da der er stor forskel på, hvad lydniveauet ved en opvaskemaskine er. Den absolutte fordel ved at vælge en opvaskemaskine, hvor lydniveauet er lavt er, at du kan sætte den i gang på selv de mest skæve tidspunkter. Vil du gerne sætte den i gang ved sengetid, er det ikke noget problem, hvis ikke opvaskemaskinen larmer. Nogle opvaskemaskiner har endda også et særligt lydløst program, hvilket er tilfældet ved Miele G 7150 SCVI her i vores opvasker bedst i test.

Når det så er sagt, er det ikke til at komme udenom, at en opvaskemaskine larmer. Det kan ikke undgås, da det vil give lyd, når vandet trækkes ind og vasken står på. Men ved at gå efter et lydniveau på omkring 44 dB kan du være sikker på ikke at blive alt for forstyrret, mens den er i gang.

Funktioner

Går du efter en opvaskemaskine, hvor du bare kan trykke på knappen, og så er der rent service et par timer efter? Eller går du meget op i, hvilke programmer der er, og hvilke andre smarte funktioner der følger med? Det er i hvert fald værd at overveje, hvad du har brug for af funktioner, når det kommer til en opvaskemaskine.

Bare i denne test af opvaskemaskine er der stor forskel på, hvad modellerne kommer med af funktioner. Herunder kan det nævnes alt lige fra højdejusterbar overkurv og infoLight til VarioSpeed Plus Program og ekstra lydløst program. Det og mange flere funktioner er der at vælge til og fra ved de forskellige modeller.

Ønsker du derfor lidt mere af din opvaskemaskine, end at den bare kan vaske tallerkenerne og glassene, anbefaler vi, at du kigger nærmere på, hvad der er af funktioner, og hvilke af disse du finder fordelagtige.

Design

Selvom en opvaskemaskine primært tjener et praktisk formål, må den også gerne være pæn at have installeret i køkkenet. Her er der forskellige muligheder, da nogle er integrerbare opvaskemaskiner og derfor er mulige at tilpasse det køkken, du har. Ved at investere i en integrerbar opvaskemaskine har du mulighed for at “gemme den væk” i køkkenet bag en flot låge.

Det er ikke alle opvaskemaskiner, der har denne mulighed – og det samme er gældende for de opvaskemaskiner, vi har valgt ud. Der er derfor både en model til dig, der går højt op i det æstetiske og til dig, der ikke har noget imod, at den bliver installeret, som den er.

FAQ

Hvilken opvaskemaskine er bedst i test?

I vores opvaskemaskine test har vi vurderet, at Bosch SMU46CWooS er den opvaskemaskine, der er bedst i test. Det skyldes primært, at det er en meget driftssikker opvaskemaskine, der har de teknologier og funktioner, der skal til for at opfylde langt de fleste danske familiers behov. Det spiller naturligvis også ind, at Forbrugerrådet i 2019 kårede den til at være den bedste opvaskemaskine – men det synes vi bestemt også, at den lever op til. Det er tilmed en opvaskemaskine, der også er til at betale sig fra.

Når det så er sagt, behøver vores vurdering af, hvad der er den bedste opvaskemaskine ikke at være ensbetydende med, at det er den bedste for dig. Vi anbefaler i stedet, at du dykker dybere ned i specifikationerne, så du kan få en opvaskemaskine, hvor du ved, at den kan det, som du har brug for.

Fælles for alle opvaskemaskinerne i vores opvaskemaskine test er, at de er de bedste på markedet og alle sammen har scoret højt i brugeranmeldelser. Uanset hvilken du ender med at købe, kan du derfor være sikker på at få en driftssikker og rigtig god opvaskemaskine, der holder i mange år, og som hver dag hjælper dig med at komme godt og effektivt igennem opvasken.

Hvordan virker en opvaskemaskine?

Undrer du dig over, hvad der sker, fra du sætter det beskidte service ind i opvaskemaskinen, til du åbner igen og sætter det på plads? En opvaskemaskine er en fantastisk opfindelse og gør tiden i køkkenet meget mere effektiv. Men, det er de færreste, der ved, hvad der egentligt sker, når der trykkes på knappen.

Når en opvaskemaskine sættes i gang, sker der det, at den tager vand ind i bunden af maskinen via det, der kaldes for en tilløbsslange. Når vandet er taget ind, bliver det varmet op af det varmelegeme, der er i bunden af opvaskemaskinen uden spulearmene. Hvor varmt det bliver, afhænger af det valgte program.

Når vandet er varmt, bliver der tilføjet opvaskemiddel, som gennem en pumpe kommer op gennem spulearmene og bliver fordelt på servicet i opvaskemaskinen. Fordi vandet kommer op med et tryk, drejer spulearmene rundt og sæbevandet bliver derfor ligeligt fordelt.

Når vasken er ovre, dræner opvaskemaskinen det snavsede vand og pumper det ud. Herefter fyldes opvaskemaskinen op igen med rent vand, som kommer ud gennem spulearmene.

Har du tilføjet afspændingsmiddel kommer det ud sammen med det rene vand. Det får vandet til nemmere at glide af servicen og sørger også for, at det ikke er drivvådt, når du åbner lågen. Tørreprogrammet sørger dog også for, at langt det meste vand er væk, når du åbner.

Hvad vejer en opvaskemaskine?

En opvaskemaskine er en maskine, der er tung at danse med, fordi den både er stor og vejer en del kilo. Men har du nogensinde undret dig over, hvad en opvaskemaskine egentligt vejer? Langt de fleste opvaskemaskiner vejer et sted mellem 40-47 kilo afhængigt af, hvor stor opvaskemaskinen er. Det er vel om mærke uden service, hvorfor den vejer betydeligt mere, når den er fyldt op med tallerkener, glas og gryder.

Om TechEksperten

Techeksperten er en selvstændig hjemmeside, der anmelder produkter inden for genren teknologi. Vores anmeldelser bliver lavet ud fra vores egen research og bliver ikke påvirket af de produkter, som vi promoverer.