TechEksperten er støttet af vores læsere. Når du køber gennem links på hjemmesiden, kan vi tjene en affiliate kommission. Læs mere.

HUAWEI FreeBuds Pro 2 TEST: Hvor gode er de?

Skrevet af

HUAWEI FreeBuds Pro 2 er den kinesiske tech-gigants bud på et par trådløse in-ear høretelefoner i verdensklasse. Men hvor gode er de egentlig? Vi har haft dem i hænderne og giver dig vores mening her.

Lavet i sammenarbejde med Devialet, et fransk selskab der specialiserer sig i lyd, har HUAWEI lavet et sæt høretelefoner, der overgår alt andet før dem fra tech giganten.

Ikke nok med at det er de bedste fra HUAWEI, så er de gode nok til at lægge sig ud med de mest populære inden for genren: Apple Airpods Pro. Lyden er i top, pasformen er god, og bassen skinner endda igennem. Yderst imponerende for et par lette in-ear høretelefoner.

Huawei-FreeBuds-Pro-2

HUAWEI FreeBuds Pro 2

Samlet Rating: 4,5/5

Leder du efter et alternativ til Apple Airpods Pro? Så er dette det perfekte valg. De matcher eller outperformer på mange parametre. Kigger man udelukkende på lydkvaliteten, får du ikke noget bedre.

Specifikationer: In-ear Høretelefoner | Batteritid: 6,5 timer uden ANC, 4 timer med ANC | Støjreduktion: Aktiv | Opladning: USB C + Qi (trådløs) | Vægt: 6,1g (høretelefoner), 52 gram (etui)

Det gode

  • Fantastisk støjreduktion.
  • Klar og rig lyd med god bas.
  • Ser godt ud.

Det dårlige

  • Pasformen kan være et problem for meget små øre.
  • Batteritiden er lavere end nogle konkurrenter.

HUAWEI FreeBuds Pro 2 Specificationer

StørrelseHøretelefoner: 29,1 x 21,8 x 23,7mmEtui: 67,9 x 24,5 x 47,5mm
VægtHøretelefoner: 6.1gEtui: 52g
ForbindelseBluetooth 5.2Dual device connectionPop-up pair (on supported HUAWEI devices)LDAC/AAC/SBC
SensorerTryk og swipe
Batteri4 timers musik per opladning med ANC6,5 timers musik per opladning uden ANC
30 timers musik med etui (uden ANC)18 timers musik med etui (med ANC)
OpladningUSB-C, trådløs opladning (2W)Tid til opladning (høretelefoner i etuiet): ~40 minutesTid til opladning – (etui uden høretelefoner): ~1h
LydAktiv støjreduktionStøjreduktion under opkald
VandtæthedIP54
FarverSølv, blå, hvid

Funktioner: 5/5

Du styrer alle funktioner fra HUAWEIs app: HUAWEI AI Life. Den er tilgængelig på både Android og iPhone, hvilket den ikke var før i tiden. 

Appen

Når du har appen vil du indse noget: disse høretelefoner er spækket til med funktioner. Dette er ikke ligegyldige, nyttesløse funktioner, men nogle du rent faktisk kan bruge:

  • Pasforms analyse
  • Kontrol af støjreduktion/lyttemode
  • Lydtype (skru op og ned for bas, klarhed, osv.)
  • Og mere endnu.

Der er også i appen, at du kan opdatere høretelefonerne. For de bliver hele tiden forbedret.

Touch- og tryk-funktioner

Derudover har vi funktionerne på selve høretelefonerne. Der er både touch- og trykke-funktioner.

Med smart touch kan du skrue og og ned for lyden:

  • Stryg opad for at skrue op.
  • Stryg nedad for at skrue ned.

Med tryk kan du også gøre en masse. Der er tre forskellige tryk:

  • Ved 1 tryk stopper/starter du musikken.
  • Ved 2 tryk skifter du sang.
  • Ved 3 tryk stopper/starter du støjreduktion.

Du behøver næsten ikke telefonen i hånden, for du kan det hele på høretelefonerne. Hvis du er vant til Apple, skal du vænne dig til systemet. Men efter en enkelt times brug føles det naturligt.

Støjreduktion

Inde i HUAWEI AI Life appen kan du vælge forskellige typer støjreduktion. Du kan vælge standard (General), dynamisk (Dynamic), hyggelig (Cozy), og Ultra. 

Dynamisk støjreduktion vil automatisk skrue op eller ned for styrken afhængigt af dine omgivelser. Cozy bruges til steder uden støj. Ultra bruges i omgivelser med rigtig meget støj, såsom på et fly.

HUAWEI siger selv at høretelefonerne lukker af for op til 47dB, hvilket dækker de fleste samtaler og rejselyde omkring dig.

Batteri

Batteriet i HUAWEI FreeBuds Pro 2 er ikke specielt godt eller dårligt. Du kan forvente 4 timers batteri med støjreduktion, eller 6,5 timer uden. Derudover giver etuiet 18 timer ekstra.


Design: 4/5

Hvis du leder efter et par lækre høretelefoner, så er disse noget for dig. Den skindende finish kommer i hvid, blå, eller sølv, så der er noget til alle.

Selve høretelefonerne er lette og vejer kun 6,1 gram per styk. Man lægger altså ikke mærke til, at de er der. Hvis du har meget små øre, kan pasformen gå hen og blive et problem. Her kan høretelefonerne ryge ud under bevægelse (i fitness eller ved løb). 

Grundet deres små størrelse vil høretelefonerne ikke stikke meget ud. Selve “stilkene” er også små, så man lægger ikke meget mærke til dem. Alt i alt et par lækret høretelefoner, som du godt kan have på, uden at de ødelægger dit outfit.


Lydkvalitet: 5/5

Det er her HUAWEI FreeBuds Pro 2 rigtig skinner igennem. Lyden. Og det er der god grund til. Devialet har været med til udviklingen af disse høretelefoner: en fransk lyd specialist.

Du finder ikke andre høretelefoner i dette prisleje, der kan give dig den samme oplevelse. Bassen kan trænge igennem (uden at være overdøvende), de høje toner er klare, og lyden er generelt afbalanceret.

Vi prøvede høretelefonerne i alle miljøer: fitness centeret, på løbeture, på bussen, i bilen, på kontoret, og derhjemme. Lyden skuffede aldrig.

Også opkald går klart igennem her, på begge sider af telefonen. Der er både interne og eksterne mikrofoner, hvilket gør at intet går tabt. Man kan også slå “HD Call” på, hvilken forbedrer kvaliteten. Der bruger dog også mere strøm.

I appen kan du lave dine egne “presets” – forudinstillinger – til lyden. På denne måde kan du hurtigt skrue op for bassen, gøre lyden mere nedtonet, eller andet.

Derudover har høretelefonerne følgende funktioner til musik:

  • Automastisk start/stop når du tager dem ud og ind.
  • Awareness-mode, så du kan høre alt omkring dig mere tydeligt.

Brug: 4,5/5

Hvis du er ligesom os, så bruger du dine høretelefoner til alt. Det vil sige opkald, kontorarbejde, hjemme i sofaen, træning, transport, osv.

Så, hvordan fungerer de under forskellige omstændigheder?

Svaret: De virker godt. 

Lige meget hvor vi var, og hvad vi brugte dem til, var HUAWEI FreeBuds Pro 2 gode. De blokerede lyden i bussen og metroen præcis som de skulle. De var også gode til møder på kontoret, og opkald med familie.

Det eneste problem vi stødte på var under løb. Hvis du har et Garmin ur (eller andet lignende), som du hører musik på under løb, kan notifikationerne fra uret skabe problemer med musikken.

Dette skete kun 2 ud af 10 gange.

Når uret gav en notifikation, ville høretelefonerne begynde at afspille musikken asynkront (det vil sige, den ene enhed ville være 0.1 sekund bagud).

Heldigvis var der en hurtig fiks: tag den ene høretelefon ud og ind igen.


Værdi

Så, er HUAWEI FreeBuds Pro 2 et godt køb? Ja, uden tvivl.

Du får high-end lyd for en middel pris. Det er uden tvivl et par gode høretelefoner til dig, der sætter pris på god lyd, men ikke vil betale 4,000 kroner for et par høretelefoner (især ikke, når du kan få den til under halv pris).

Er de bedre end Airpods Pro? Ja, det vil vi mene.

Huawei-FreeBuds-Pro-2

HUAWEI FreeBuds Pro 2

Samlet Rating: 4,5/5

Leder du efter et alternativ til Apple Airpods Pro? Så er dette det perfekte valg. De matcher eller outperformer på mange parametre. Kigger man udelukkende på lydkvaliteten, får du ikke noget bedre.

Specifikationer: In-ear Høretelefoner | Batteritid: 6,5 timer uden ANC, 4 timer med ANC | Støjreduktion: Aktiv | Opladning: USB C + Qi (trådløs) | Vægt: 6,1g (høretelefoner), 52 gram (etui)

Det gode

  • Fantastisk støjreduktion.
  • Klar og rig lyd med god bas.
  • Ser godt ud.

Det dårlige

  • Pasformen kan være et problem for meget små øre.
  • Batteritiden er lavere end nogle konkurrenter.
Om TechEksperten

Techeksperten er en selvstændig hjemmeside, der anmelder produkter inden for genren teknologi. Vores anmeldelser bliver lavet ud fra vores egen research og bliver ikke påvirket af de produkter, som vi promoverer.