TechEksperten er støttet af vores læsere. Når du køber gennem links på hjemmesiden, kan vi tjene en affiliate kommission. Læs mere.

Drone test: Her er de bedste droner på markedet

Skrevet af

Overvejer du stærkt at købe en drone? Det kan vi godt forstå, da de giver mulighed for at få nogle helt andre billeder og videoer. Er du på udkig efter den bedste, er du kommet det rette sted. For vi har fundet frem til de 7 bedste droner på markedet i vores drone test.

Droner er blevet populære som aldrig før. Både blandt fotografer, hobbyfotografer, content creators og dig, som måske bare godt kan lide gadgets.

Droner er også noget helt særligt, og giver de vildeste views over natursteder, din egen have eller ved kysten.

Vil du især gerne bruge en drone til at skabe indhold på den ene eller den anden måde, kan vi også godt forstå, at du gerne vil have den bedste drone på markedet. For der er stor forskel på kvaliteten af kameraet, hvor meget de kan tåle i vindmodstand, flyvetid og meget mere.

DJI er en af de producenter, der dominerer markedet rigtig meget i øjeblikket. Derfor er langt de fleste af de droner, vi har valgt ud her i vores drone test fra DJI. De har efterhånden lavet et væld af droner og kommer hele tiden med nye modeller – både til de professionelle og til dig, der leder efter en god begynder drone.

Drone test

DJI Mini 2? Eller DJI Phantom 4 Pro+? Hvad skal du snart vælge? Vi kan godt forstå, det kan være svært at vælge blandt de mange. For hvad er forskellen lige? Og hvad er det præcist, du får for pengene? Det forsøger vi alt sammen at gøre dig meget klogere på herunder, hvor vi gennemgår de forskellige droners egenskaber.

Vi har udvalgt følgende modeller til vores drone test:

Det er stort set DJI det hele, men de er og bliver også altdominerende, når det kommer til gode og professionelle droner. Hvilken drone der passer bedst til dig, vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig med at finde ud af.

DJI Air 2S

5/5 hos T3.com ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️

DJI Air 2S

DJI Air 2S er det seneste skud på stammen fra producenten. Den er med betydelige forbedringer til sammenlignet med forgængeren og er nu med 1″ sensor og mulighed for at lave video i helt op til 5,4K/30 FPS. Altså video i virkelig høj kvalitet!

Specifikationer: 5 km rækkevidde | 20 MP stills | MasterShots | Follow me | 1″ CMOS sensor ” | 30 minutters flyvetid | Virker med FPV-briller

Det gode

  • Den har en lang rækkevidde
  • Den skyder billeder og video i høj kvalitet
  • Den er kompatibel med FPV-briller

Det dårlige

  • Det er svært at justere lukkehastigheden

Kamera med høj opløsning

Den opgraderede model er en god og alsidig drone både til rejser, professionelle og som en hobby. Den flyver meget stabilt og har også en ganske udmærket flyvetid som sin lillebror på omkring en halv time. Den klare fordel ved denne drone er, at den har en stor 1″ sensor på kameraet samt en høj opløsning på video og billeder. Går du derfor efter at få nogle gode og anderledes billeder, kan du med fordel gøre det med denne drone.

Flyv den med FPV-briller

Som noget helt nyt og meget fedt for droneentusiaster kan denne drone flyve med FPV-briller. Det har ellers ikke før været muligt med droner fra DJI, der ikke er lavet som FPV. Du kan derfor også bruge den til noget mere actionrelateret, når du har brug for at lave noget andet end video og film.

En god ting er at de nye FPV-briller vil virke med dronen, hvilket betyder, at man kan bruge den til mere end blot foto og video.

Legacy drone

DJI Air 2s vejer under 2 kg og hører derfor under betegnelsen Legacy-droner. Du skal derfor være indehaver af et dronebevis eller tage et kompetencecertifikat for at flyve den. Til gengæld er det også en fed drone at flyve med.

Så søger du en drone bedst i test er denne et meget godt bud.

DJI Phantom 4 Pro+

DJI Phantom 4 Pro+

Med DJI Phantom 4 Pro+ får du en drone med et godt og professionelt kamera, forbedret batteri samt avanceret visuel sporing. Den kan flyve i cirka 30 minutter per batteri og optager video og tager billeder i op til 4K.

Specifikationer: 5 km rækkevidde | 30 minutters flyvetid | Video: 60 fps, 4K og Full HD | Sensorer, der registrerer forhindringer | 20 mm f/2.8 objektiv | Visuel sporing

Det gode

  • Den har en god og fornuftig flyvetid
  • Den optager i 4K
  • Den er stabil i vind

Det dårlige

  • Der er ikke nogen ulemper at finde ved dronen her

Kamera med mekanisk lukkemekanisme

Er du lidt af en foto- eller videonørd, bliver du glad for DJI Phantom 4 Pro+. For den er monteret med et 4K kamera med avanceret 1″ 20 megapixel CMOS sensor. Dertil er objektivet speciallavet og er med mekanisk lukkemekaniske, der gør det muligt at tage billeder af i høj fart, uden der kommer rystelser. Det giver nogle helt andre fotomuligheder.

Uønskede objekter er ikke længere en hindring

DJI Phantom 4 Pro+ er udstyret med indbyggede ekstra sensorer og et infrarødt fjernmålingssystem. Det giver dig mulighed for at slappe mere af, når du flyver, da du ikke i samme grad skal bekymre dig om dronen eller hindringer og uønskede objekter. Den er en af de bedste droner på markedet, når det kommer til professionel brug.

En dyr drone

Selvom det er en fantastisk drone, er den ikke allemandseje. For den koster næsten 13.000 kroner. Det er derfor en dyr investering og også et dyrt sats, hvis det er først gang, du ejer en drone. Til gengæld får du virkelig også noget for pengene.

DJI Mini 2

DJI Mini 2

DJI Mini 2 er en rigtig god begynderdrone, da den er lille i størrelsen, er blevet mere vindmodstandsdygtig og kan flyve i helt op til 30 minutter. Derudover er prisen også noget helt andet end de større og mere professionelle droner!

Specifikationer: 31 minutters flyvetid | Vindmodstandsdygtighed: Level 5 | 5 km rækkevidde | Video: 4K | 4x zoom | Vægt: 249 gram | 3-akset gimbal | Hastighed: 57 km/t

Det gode

  • Den fylder ikke meget
  • Den vejer kun 249 gram
  • Den kan flyve i op til 30 minutter

Det dårlige

  • Dronen er lidt følsom overfor vind grundet dens vægt

Meget let drone

DJI Mini 2 er en populær begynderdrone, fordi den har et godt kamera, ikke fylder meget i tasken og kun vejer 249 gram. Men selvom den er meget lille og har en forholdsvis lille konstruktion, er det nu alligevel en meget god drone, da den har et stabiliseret kamera, der optager og tager billeder i 4K.

Nem flyvning og kontrol

Selvom DJI Mini 2 er en relativt lille drone, kan den faktisk nå en hastighed på op til 57 km/t. Det er relativt hurtigt for en god begynderdrone og er rigeligt, hvis det er den første drone, du ejer. Udover hastigheden har den også videotransmission via WiFi, så du kan se det, din drone ser i HD helt op til 10 kilometers afstand.

Sammen med dronen kommer der selvfølgelig også en foldbar fjernbetjening med aftagelige styrepinde.

Så vil du gerne prøve det med droner af, er Mini 2 et rigtig godt sted at starte.

DJI Mavic Air 2

DJI Mavic Air 2

DJI Mavic Air 2 er en af de mest populære droner blandt fotografer og hobbyfotografer, fordi den kommer med et rigtig god kamera, fornuftig flyvetid og god vindmodstandsdygtighed til en fornuftig pris.

Specifikationer: Sammenklappelig drone | Billeder op til 48 MP | HDR | 34 minutters flyvetid | 5 km rækkevidde | 4K/60 fps videofilm | Hastighed: Op til 69 km/t | Vægt: 570 gram

Det gode

  • Det er en sammenklappelig drone
  • Den har lang flyvetid
  • Den ligger godt i luften
  • Den tager billeder og videoer i høj kvalitet

Det dårlige

  • Der er ikke noget dårligt at sige om dronen

En god drone til professionel brug

Med Mavic Air 2 får du rigtig meget drone for pengene. For den er godt i balance, når det kommer til features, kamera og transportvenlighed. Dronen har et kamera, der er i stand til at tage billeder i 48 MP samt 4K video. Derudover kan du faktisk også lave 8K hyperlapses og 8x slowmotion-skud. Der er derfor mange muligheder for noget anderledes video og billeder.

Rigtig god forbindelse mellem drone og fjernkontrol

DJI Mini (den første model) har fået meget udskæld for ikke at have et godt signal mellem dronen og fjernkontrollen. Det er der i den grad rettet op på ved DJI Mavic Air 2. Faktisk er der rettet så meget op på det, at du kan flyve med dronen selv i svære områder som byer, hvor der kan være mange forstyrrende elementer for signalet.

Avanceret Action Track

Mavic Air 2 gør sig især også bemærket på actionprægede skud, da dronen kan gøre brug af Action Track 3.0. Med det kan Mavic Air 2 helt automatisk følge en bil i flotte bevægelser og faktisk lave optagelser, som ellers normalt kræver to personer. Det er smart og gør det sjovt at benytte dronen til video og billeder.

SwellPro Spry Sportsdrone

SwellPro Spry Sportsdrone

SwellPro Spry Sportsdrone er en drone, der er designet til at kunne lave optagelser af vandsportsaktiviteter. Den er 100% vandtæt og har funktioner, som gør den i stand til at filme dig selv, mens du surfer, står på jetski eller noget helt tredje.

Speicifikationer: Vægt: 480 gram | 1 km rækkevidde | Foto: 12 MP | Video: 4K | Vindmodstand: 10 m/s | Hastighed: 65 km/t | 15-17 minutters flyvetid

Det gode

  • Dronen er god til actionbilleder
  • Den er vandtæt
  • Den optager i høj kvalitet

Det dårlige

  • Batteritiden er ikke så lang

Kan lette fra vandoverfladen

Swellpro er en drone helt for sig, da den har en helt speciel coating, der gør den modstandsdygtig overfor vand. Faktisk kan den også flyde og endda lette og lande på vandoverfladen. Det er der ikke mange droner, der er i stand til, hvilket gør dronen her til noget helt særligt. Den er desuden en kompakt drone, som ikke kan foldes sammen – men det er ganske ok taget i betragtning, hvad den alt kan i nærheden af vand.

Styr dronen på vandet

Som om det ikke er nok, at selve dronen kan tåle vand, så kan controlleren det faktisk også. Den er nemlig vandtæt og derfor kan du sagtens have den med dig på dit paddleboard helt uden at skulle være nervøs for, om den tager skade. Controlleren har desuden en 4,3 tommer skærm, der viser optagelserne, mens dronen flyver, i real-time.

Lækkert 4K kamera med gimbal

Selvom dronen kan tåle vand, behøver du ikke gå på kompromis med kvaliteten af kameraet. For den kan nemlig optage i 4K. Den er tilmed monteret under en beskyttelsesskærm i dronens næse, hvilket mindsker forvrængning af vandperler og beskytter mod solens stråler.

Dronen er uden tvivl en af de bedste, der er på markedet.

DJI Mavic 2 Zoom

DJI Mavic 2 Zoom

Denne lækre DJI drone er en forbedring på mange parametre til sammenligning med Mavic Pro. For kameraet yder meget mere, den er langt mere støjsvag, den er med Hyperlapse-funktion og så flyver den ganske enkelt fantastisk i luften, selv når det blæser.

Specifikationer: 2x optisk zoom | Foto: 48 MP | Dolly Zoom | 31 minutters flyvetid | Hyperlapse funktion | Hastighed: 72 km/t | Vægt: 900 gram

Det gode

  • Den kan optage og tage billeder med optisk zoom
  • Dronen har lang flyvetid
  • Den er foldbar og er en god kompakt drone

Det dårlige

  • Der er ikke noget sætte på dronen her

Pro drone med optisk zoom

DJI Mavic 2 Zoom er på alle måder en pro drone. For det første kan den foldes sammen, for det andet har den et kamera med 2x optisk zoom. Altså kan den zoome ind to gange, uden det påvirker kvaliteten af billeder eller video. Derudover kommer DJI Mavic 2 zoom med 6 “obstacle avoidance” sensorer hele vejen rundt, har støvsvage propeller og hyperlapse-funktion. Så det er bare at sætte i gang med at flyve, da det kun kan blive sjovt og udfordrende.

Flyv med 72 km/t i sportsmode

Dronen tager ikke bare fantastiske billeder og video i en meget høj kvalitet. DJI Mavic 2 zoom flyver også helt op til 72 km/t med sportsmode aktiveret. Den gør det muligt at flyve ekstra hurtigt, hvis du har brug for det til nogle fede optagelser. Normalt flyver den max. 50 km/t.

6 smarte retningssensorer

DJI Mavic 2 har retningssensorer hele vejen rundt om dronen. Det er i bunden, toppen, foran, bagved og i venstre/højre side. Sensorerne er i stand til at give advarsler og bremse op, hvis dronen kommer for tæt på objekter. Det er meget smart og gør det meget mere trygt og sikkert at flyve med dronen!

DJI Mavic 2 zoom er uden tvivl en af de bedste droner.

DJI Mavic 2 Pro

DJI Mavic 2 Pro

DJI Mavic 2 Pro er måske den bedste drone med kamera. Den ligger i hvert fald godt i svinget med et Hasselblad-kamera af meget høj kvalitet, der kan tage 20 MP-billeder og skyde 4K video.

Specifikationer: 3 akset gimbal | 20 MP kamera | Hasselblad-kamera | Mekanisk variabel blænde | 4K kamera | 8 km rækkevidde | 31 minutters flyvetid | Hyperlapse

Det gode

  • Dronen har justerbar shutter
  • Meget høj farvepræcision
  • Høj detaljegrad i billeder og video

Det dårlige

  • Det er en dyr drone

Perfekt til professionelle optagelser

DJI Mavic 2 Pro er god til foto- og filmproduktion, da den har en meget høj detaljegrad i billedet. Derudover har dronen også en høj opløsning på kameraet og kan udføre 2D og 3D kortlægningsopgaver. Da den også er udstyret med sikkerhedssensorer, kan du flyve meget tæt på objekter uden at kollidere med det.

Unik farvepræcision

Det er ikke mange droner, der har en meget høj farvepræcision. Men det har DJI Mavic 2 Pro, da den er udstyret med Hasselblads farvepræcision. Det betyder, at materialet kan bruges professionelt, og at det kan matche større kameraer. DJI Mavic 2 Pro har desuden også features som Hyperlapse, hvilket kun gør det endnu mere interessant at bruge den.

Vigtigt at nævne er også, at dronen har 3 akset gimbal, en høj flyvetid og ikke mindst en lang batteritid på lige omkring en halv time.

Sådan vælger du den bedste drone

Er det første gang, du skal købe en drone? Eller er du bare i tvivl om, hvad du skal tænke over, inden du køber en? En drone er uden tvivl en af de større investeringer. I hvert fald hvis du går efter en, der er bedst i test eller generelt bare er meget professionel.

Vi forsøger på bedste vis at guide dig til, hvordan du vælger den bedste model blandt mange droner. Vi har så vidt muligt forsøgt at få det hele med, så du er så godt stillet som overhovedet muligt til at vælge en drone.

Drone typer

Ligesom inden for mange andre typer af gadgets er der selvfølgelig forskellige typer af droner. Hvilke droner du kan vælge mellem specificerer vi herunder. Forhåbentligt giver det dig et større og bedre overblik.

Legetøjsdrone

En legetøjsdrone er som regel en drone uden kamera. Den kan bruges til at flyve derhjemme i haven eller på den lokale fodboldbane sammen med børnene (hvis der ikke er andre). Det er sjovt, da det er en anden form for legetøj. Desuden er det også en god måde at øve dig i at blive god til at flyve med en drone. Den kan derfor sagtens gå forud for en mere professionel drone på et senere tidspunkt.

FPV racer drone

En FPV racer drone er det nyeste inden for droner. Det er en helt anden type end ovenstående droner, da den flyves med et sæt briller på. Med disse briller på kan du se det, som dronen ser.

Det er en meget mere kompliceret type af drone, som især anvendes til at lave vilde naturbilleder eller actionbilleder med – simpelthen fordi den flyver hurtigere og meget anderledes end “normale” dronetyper.

Den er også dyrere og meget sværere at flyve med. Der skal derfor rigtig meget øvelse til, før du bliver dygtig og sikker i flyvningen med en FPV drone. Overvejer du derfor sådan en type af drone, kan det godt betale sig for dig at prøve nogle simuleringer først. For det er slet ikke det samme.

Drone med kamera

Denne type er, hvad dronerne i vores test går under. Det er droner, der er i stand til at tage de vildeste billeder i fugleperspektiv. På dronen er der monteret et kamera, som du kan styre og have overblik over via en app, mens du flyver. På appen kan du skifte mellem fotomode og videomode samt indstille den til forskellig eksponering og andre tekniske detaljer for at få de optimale billeder.

Dronerne fra DJI i vores test er alle droner med kamera.

Hvad skal du bruge en drone til?

Inden du går ud og køber en DJI Mavic Air eller anden drone, er det en god ide lige at overveje nærmere, hvad du gerne vil bruge din drone til. Vil du gerne tage nogle flotte billeder og video? Vil du bare gerne flyve lidt for sjov? Eller er det som en del af dit arbejde? For så er der stor forskel på, hvilken type drone der er det bedste valg for dig.

En legetøjsdrone er perfekt til dig, som bare gerne vil flyve lidt for sjov derhjemme. Men vil du gerne gøre lidt mere i billeder og video kan du med fordel vælge en mere professionel en af slagsen med et kamera. Ja, og skal den bruges arbejdsmæssigt, er det godt at have en større drone, som samtidig kan klare lidt mere i forhold til vind og også har en god flyvetid.

Prisen på en drone

Den bedste drone er ikke nødvendigvis den dyreste drone. For du skal også kunne finde ud af at flyve den. Vil du dog gerne have en drone, som kan flyve i mere end 10 minutter og som også kan lette på en almindelig (læs: ikke helt vindstille) dag i Danmark, bør du gå efter en drone til 3.000+ kroner. For så du mere stabilitet og kvalitet.

Der er meget stor forskel på droner, hvilket du også kan se her i vores drone test. Så gør dig gerne klart, hvad du gerne vil have af funktioner og egenskaber samt, hvad den øvre grænse for prisen er.

Dronebevis til professionel flyvning

Når du går på udkig efter den bedste drone til prisen og til dine behov, skal du selvfølgelig også være opmærksom på, hvad der er af regler for den type drone, du ender med at købe. For køber du en af de større og meget professionelle droner, skal du også have dronebevis til den. Så snart den vejer mere end 250 gram (og derfor ikke er en mini), skal du have et dronebevis. Så det er du selvfølgelig også nødt til at have med i tankerne, så du ikke får købt noget, du så alligevel ikke får brugt.

Dronetilbehør

Når du køber en drone, er du selvfølgelig også nødt til at overveje, om der er noget ekstraudstyr, du meget gerne vil have med. Køber du en FPV drone, kommer du ikke udenom brillerne, ligesom det ved en drone med kamera kan være en god ide med ekstra batterier og memorycards, så du aldrig bliver begrænset.

Vi gør dig lidt klogere på dronetilbehør herunder.

Videobriller

Videobriller er et fedt tilbehør, du kan få, hvis du flyver med FPV drone. Det giver et helt andet indblik i omgivelserne og fungerer fuldstændigt som et par VR-briller. Udfordringen er dog, at det kan føles meget sværere at flyve med dronen, simpelthen fordi det føles som om, du er med ude at flyve. Du kan desværre ikke få sådan et par briller til en almindelig drone med kamera.

Ekstra memorycards og batterier

Memorycards er noget, du ikke må gå ned på, når du flyver med drone. Særligt er det en god ide med de helt store kort, så du ikke går tør for plads med det samme. Det er så ærgerligt at lette den på et virkelig smukt sted eller i forbindelse med en solnedgang for så at finde ud af, at billederne er i meget ringe kvalitet, når du kommer hjem pga. manglende plads. Køb derfor gerne ekstra memorycards, da du på ingen måder kan få nok!

Batterier kan også være en rigtig god ide at købe ekstra af, hvis ikke du køber “combi-pakken”, hvor der følger 2 eller flere batterier med. Det er rart at have en del batterier at kunne skifte mellem, da flyvetiden per batteri maks er en 30-40 minutter per batteri (i gode og stille forhold). Hav derfor som minimum gerne 2 batterier med dig, så du aldrig løber tør for strøm, når du er ude og afsted.

Ekstra reservedele

Planlægger du at flyve meget med dronen, kan det være en fordel at have ekstra reservedele liggende. Det kan være propeller (de skal jævnligt udskiftes), skruer, ND-filtre og lignende. Du ved aldrig, hvornår du får brug for at skifte en reservedel – og det vil være træls at stå og mangle, når du planlægger en fed flyvning.

Drone regler: Dette skal du vide

Det er meget vigtigt, at du ikke tror, at en drone er et stykke legetøj, du bare kan flyve med hvor som helst. For der er regler for, hvor du må flyve henne. Faktisk er der en del regler, som du er nødt til at sætte dig ind i for at undgå bøder eller i værste fald en konfiskering af din bøde.

Det skal gerne være sjovt og sikkert at flyve dronen, så derfor kommer vi herunder ind på alle de regler, du er nødt til at være opmærksom på.

Registrering af dronen

Reglerne på dette område kan være lidt forvirrende, da der i januar 2021 trådte nye EU-regler i kraft. Indtil da var det kun erhvervsrelaterede droner, der skulle registreres. Nu skildres der ikke længere mellem fritidsdroner og erhvervsdroner for at sikre privatlivets fred og ikke mindst for bedre konkurrencemæssige betingelser.

Når du skal flyve med din drone, skal du derfor registrere dig, tage et online kursus i droneflyvning (som minimum dronetegn) samt dokumentere, at du er forsikret. Det sidste er især vigtigt, da det dækker dig, hvis et styrt med dronen resulterer i et uheld af større eller mindre grad.

Vejer dronen dog under 250 gram og har den ikke kamera, behøver du ikke registrere dig. Det er dog de færreste, der har en drone uden kamera.

Men udover regelsættet dikteret fra EU er der også nationale regelsæt at tage hensyn til. Netop dette forvirrer i øjeblikket mange droneførere.

For at være sikker på at du overholder reglerne i henhold til registrering anbefaler vi, at du besøger hjemmesiden droneregler.dk.

Hvor må man flyve henne?

Det er som udgangspunkt nærmest nemmere at fortælle, hvor du IKKE må flyve med drone henne, da der er mange strikse regler om droneflyvning i Danmark.

Der er dog selvfølgelig også steder, hvor du gerne må flyve, som f.eks. er:

  • Din egen have (men ikke højere, end at det kun er din egen grund, der kan ses)
  • Områder, hvor du ikke forstyrrer/overflyver andre mennesker

Det er faktisk rigtig svært at komme med eksempler på, hvor du gerne må flyve, da der er mange steder, hvor du ikke må, hvilket vi også kommer ind på herunder. Det er meget nemmere for dig at finde ud af, hvor du gerne må flyve ved at gå ind på droneluftrum (den fås også som app). Her er det meget nøje specificeret, hvor der ikke er restriktioner vedrørende droneflyvning. Bemærk også, at nogle områder som normalt er okay at flyve i nogle dage kan være underlagt droneflyvning på grund af militære øvelser.

Hvor må man ikke flyve med drone?

Der er rigtig mange steder, hvor du ikke må flyve din drone. Selvom det kan lyde virkelig træls, giver det god mening. For det er ganske enkelt for at beskytte privatlivets fred, dyrelivet og ikke militære operationer.

Du må derfor ikke flyve med drone følgende steder:

  • I naturområder
  • Over offentlige veje (der skal holdes afstand på 100-150 meter)
  • Over jernbaner
  • Over militære områder (der skal holdes 300 meters afstand)
  • I nærheden af lufthavne (der skal holdes 8 km afstand ved militære lufthavne)
  • Over Kongehusets ejendomme
  • I byer (dette kræver et certifikat og forudgående tilladelse)
  • Fyrtårne (de anses ofte som militære- eller erhvervsområder)

Bliver du opdaget i at overtræde reglerne, kan du forvente en bøde. Overtræder du især reglerne om at flyve i nærheden af flyvestationer og lufthavne, kan du forvente at få konfiskeret din bøde oven i. Så sæt dig godt ind i reglerne og tjek altid droneluftrum.dk, inden du sætter din drone op.

Husk også, at du kun må flyve 120 meter over terræn som maksimum.

Er det lovligt at flyve med droner?

Ja, det er lovligt at flyve med droner. I hvert fald hjemme i Danmark. Det forudsætter dog, at du sætter dig ind i reglerne først, så du ikke kommer til at flyve ulovligt med din drone. Vi har specificeret nogle af reglerne ovenfor, men det er ene og alene dit ansvar som dronefører at være opdateret omkring reglerne.

Overvejer du at tage den med på ferie, er du også nødt til forinden at sætte dig ind i reglerne i det pågældende land. Nogle lande har mere lempelige regler end andre.

Hvad skal der stå på dronen?

Din drone skal som minimum være påført med navn og telefonnummer samt det registreringsnummer, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har tildelt dronen. Det sidstnævnte er et krav, hvis du skal benytte dronen til erhvervsflyvning.

Hvornår skal man have Dronetegn?

Når du har en drone, der vejer over 250 gram, skal du have et dronetegn. Det er ganske nemt og enkelt at få, da du kan tage det online. Det er en teoriprøve på 12 spørgsmål, som tager dig igennem de mest basale regler, der er for droneflyvning.

Aldersgrænse for droneflyvning

Du skal være minimum 15 år, hvis du gerne vil flyve en drone udenfor. Du behøver ikke være fyldt 15, hvis du gerne vil flyve med den derhjemme (indenfor). Aldersbegrænsningen er til for at beskytte luftrummet og gøre det så sikkert som muligt. Der er nemlig mange regler at forholde sig til, og som er meget vigtige at have forståelse og respekt for.

FAQ

Hvad er en drone?

En drone er i princippet en ubemandet robot. Den kan fjernstyres og bevæge sig automatisk i luften. Man kan også med rette kalde den for et flyvende kamera i tilfælde af, at du køber en drone med et kamera. For så kan du få nogle helt andre billeder, end hvad du er vant til.

Når snakken falder på droner, er det ikke til at komme uden om DJI. For de er den toneangivende producent på markedet og er altdominerende. Det er der også en god grund til, da de producerer droner, som er meget flyvesikre og pålidelige og derfor ikke styrter ned, så snart du ikke har øje på dem.

Hvad koster en drone?

Det kommer helt og aldeles an på, hvor professionel en drone du gerne vil have. For legetøjsdroner fås for ganske få hundrede kroner, mens billigere droner med kamera også kan fås for under 1.000 kroner. Her er kvaliteten dog rent ud sagt elendig. For opløsningen på kameraet er ikke særligt højt, ligesom konstruktionen på dronen med al sandsynlighed heller ikke er særlig modstandsdygtig overfor vind og vejr.

En professionel og lille drone kan som regel fås for omkring 3.000 kroner, mens en større typisk koster 5.000-8.000 kroner. Det er mange penge at give, og derfor skal du også nøje overveje, hvad du egentligt gerne vil bruge dronen til – og om udgiften til den kan svare sig.

Hvilken drone skal man købe?

En DJI drone går du aldrig helt galt i byen med, da det generelt er kompakte droner, der er lavet til at være sikre og pålidelige i luften. De har dog mange forskellige modeller at vælge mellem. Derfor bør du læse hver enkelt beskrivelse ovenfor i testen meget nøje, så du finder en drone, der stemmer overens med dine behov og ikke mindst evner som dronefører.

Vi kan derfor ikke fortælle dig nøjagtigt, hvilken drone du bør købe, da det er bedst, du mærker efter.

Hvor hurtigt kan en drone flyve?

En drone kan flyve ganske hurtigt. Faktisk helt op til 70 km/t ved langt de fleste, når de sættes i sportsmode. Du skal dog være sikker i din flyvning, inden du giver dig i kast med at flyve så stærkt, så du ikke skader nogen eller noget eller mister den på grund af ukontrolleret flyvning.

Når det kommer til en FPV drone eller de helt store droner, kan de også flyve op til 130 km/t. Vi anbefaler dog, at det kun er øvede droneførere, der flyver så hurtigt. For hvis det går galt, så kan det gå rigtig galt.

Om TechEksperten

Techeksperten er en selvstændig hjemmeside, der anmelder produkter inden for genren teknologi. Vores anmeldelser bliver lavet ud fra vores egen research og bliver ikke påvirket af de produkter, som vi promoverer.