Det mener vores produkteksperter
Dette er den bedste skægtrimmer til dig, der har et længere skæg. Det kan ofte være problematisk, når du skal trimme dit skæg, fordi mange modeller kun går op til 10 mm, og resultatet derfor kan blive for kort.
Denne Philips-skægtrimmer giver en skarp trimning af skæg på helt op til 20 mm. Dette er perfekt til at holde det lange skæg ved lige og sørge for, at det er ensartet, uden du behøver at fjerne for meget længde.
Det er en stabil skægtrimmer med god holdbarhed og blade, der holder sig skarpe i længere tid, fordi de er selvslibende. Den har en trimmerkam, som løfter hårene op til skæret og giver en nem og ensartet trimning af alle hårene.
Den har desværre ikke et udskifteligt hoved til at forme skarpe kanter eller trimme skæg i områder, hvor det kan være sværere at komme til – det er f.eks. ved overskæg og bakkenbarter.
Alt i alt er det en god maskine, som i øvrigt har en kort ladetid – noget, som generelt kendetegner Philips-skægtrimmere.
Storebroren til denne hedder Philips Series 7000 og er lidt dyrere, men har også lidt flere funktioner.
Det vi kan lide:
-
Skægtrimmer med høj byggekvalitet
-
Kan trimme skægget i mange længder – god til langt skæg
-
Selvslibende blade
-
Trimmer ned til 0.2 mm – også god skægtrimmer til korte skæg
Vær opmærksom på:
-
Ingen udskiftelige hoveder til præcisionsarbejde i trange områder
Det mener vores produkteksperter
Dette er en god, billig trimmer til dig, der har et mellemlangt skæg og har brug for at holde det ved lige jævnligt.
Den har en smart skruefunktion på det ergonomiske håndtag, der hurtigt og nemt lader dig justere længden, uden du behøver at skifte hovedet.
Den har et godt, genopladeligt batteri, som holder til 50 minutters non-stop trimning, og som lades op igen på 10 timer – perfekt til at sætte i stikkontakten natten over.
Bladene er ultra-skarpe, som man kender det fra mange af Brauns trimmere og barbermaskiner. Den er god til alle hår, men især dig, der har kraftig hårvækst og tykkere hår vil få glæde af den – her kan man nemlig opleve, at blade af lavere kvalitet hiver lidt i huden, mens denne skærer lige igennem uden problemer.
Alt i alt er dette en god skægtrimmer, som ikke koster mange penge.
Det vi kan lide:
-
Braun-skægtrimmer med ergonomisk greb
-
Skarpe blade trimmer skægget uden at hive i hårene – skånsom mod huden
-
Nem justering af længde
-
Bruger ikke meget batteri
Vær opmærksom på:
-
Trimmer kun op til 10 mm
Det mener vores produkteksperter
Har du brug for en maskine, der både kan trimme dit skæg og fjerne hår på toppen af hovedet, er denne Panasonic-skægtrimmer/hårtrimmer perfekt til opgaven.
Den er egentlig markedsført som en hårtrimmer, men den kan også fungere som en simpel skægtrimmer til alle typer skæg – både kort skæg og langt. Den har tre trimmehoveder, der kan justeres til at trimme 3, 6, 9, 12, 15 eller 18 mm.
Maskinen kan trimme i 40 minutter på en fuld opladning, og når den løber tør, skal den kun lade i 10 minutter, før den er klar igen. Den trimmer ned til 1 mm og giver derfor ikke nogen helt glat barbering, men den er god til dig, der ønsker at have lidt stubbe.
En god, kompakt trimmer, som du både kan bruge til dit hår dit skæg.
Det vi kan lide:
-
Lader op på kun 10 minutter
-
Lille og kompakt design med lav vægt
-
Blade i rustfrit stål
Vær opmærksom på:
-
Den er lavet til hår – ikke sammen finjustering af længde som på skægtrimmere
Det mener vores produkteksperter
Denne skægtrimmer fra Braun er en god trimmer til dig, der har brug for en skånsom barbering, og som samtidig gerne vil lægge mere vægt på detaljerne – den kommer nemlig med et ekstra udskifteligt hoved, som er lidt mindre og er velegnet til at forme f.eks. overskægget, bakkenbarterne eller de små kanter – noget af det, der giver indtrykket af et velplejet skæg.
Denne model er vandtæt, hvorfor den er nem at vaske under rindende vand. Dette er ikke tilfældet ved alle skægtrimmere, og det er noget, der gør vedligeholdelsen væsentligt lettere og hurtigere, da du ikke skal bruge lige så meget tid på at rense den for små hår, hver gang du har trimmet skægget.
Maskinen kommer med en børste, som du kan bruge til at rense knivene og hovederne, ligesom der også medfølger en taske til transport. Den kommer også med en lille flaske med olie, som du kan hælde på bladene en gang om måneden for at sørge for, at de holder sig skarpe og ikke ruster.
Dette er en god all-round trimmer, som kan bruges til både tykt og tyndt skæg.
Det vi kan lide:
-
Kommer med meget tilbehør
-
100 % vandtæt skægtrimmer
-
Præcisionskam til detaljer – bakkenbarter, overskæg mm.
Vær opmærksom på:
-
Ikke så høj byggekvalitet
bedste til præcisionsarbejde
Det mener vores produkteksperter
Dette er den perfekte skægtrimmer til dig, der er meget specifik omkring længden på dit skæg. Med det smarte hjul kan du vælge mellem mange funktioner – 17 længder mellem 0.4 og 18 mm. Det giver rig mulighed for, at du eksperimentere og finde den længde, du synes er optimal. Muligheden for at gå helt op til 18 mm gør også dette til en fin skægtrimmer til langt skæg.
Maskinen kommer med en garanti på tre år, hvis uheldet skulle være ude, og den pludselig går i stykker. Den er samtidig udstyret med blade af høj kvalitet, som er selvslibende, og som du kan tage af og vaske. Det betyder, at det er nemt at vedligeholde maskinen grundigt.
Det vi kan lide:
-
Et drejehjul lader dig justere mellem hele 17 længder – stor præcision
-
Blade kan tages af og vaskes
-
Lampe lyser, når trimmeren er færdigladet
-
Meget tæt barbering
Vær opmærksom på:
-
Ikke så intuitivt design – knapper sidder på bagsiden
Når du skal vælge en skægtrimmer er der en række ting, som er gode at være opmærksom på – både i forhold til dine egne ønsker og behov, men også i forhold til de enkelte maskiners specifikationer.
Længde på kam
Stort set alle skægtrimmere leveres med mindst én kam samt en mekanisme til at justere længden, så du kan styre, hvor kort eller langt dit skæg skal være. Som udgangspunkt kan de fleste trimmere trimme mellem 1 mm og 10 mm – altså er de designet til at vedligeholde et kort eller mellemlangt skæg.
Er dit skæg decideret langt, kan 10 mm være for kort, og det kan være svært at vedligeholde det. Heldigvis er der i de senere år kommet mange trimmere på markedet, som kan trimme i længder helt op til 20 eller 30 mm.
Mange er imidlertid ikke klar over dette og vælger i stedet at vedligeholde deres lange skæg med en saks eller ved at trimme i fri hånd uden en længdekam på. Dette er også en mulighed, men det anbefales at vælge en model til længere skæg, hvis du ønsker et ensartet resultat. Dette kunne f.eks. være Philips Series 5000-modellen, som trimmer op til 20 mm.
En anden mulighed er at vælge en trimmer, der også er egnet til hår, da disse som regel vil trimme i længere længder. Det er f.eks. Panasonic ER1411. Vær dog opmærksom på at kammen her kan være designet på en måde, der ikke tager hensyn til ansigtets finere konturer.
Vedligehold
En skægtrimmer bruges relativt meget og ofte, og derfor er vedligehold en vigtig overvejelse, når du skal købe en ny maskine. Nogle modeller er vandtætte og kan vaskes under hanen, hvilket sparer meget tid, som du ellers skulle bruge på at fjerne små hår, død hud og andre rester, som kan sætte sig fast i kammen og mellem bladene ved længere tids brug.
Andre har blade, som kan tages af for en mere grundig rengøring.
Der findes også modeller, som har blade, der er selvslibende – det fungerer ved, at de to klinger sliber hinanden, når trimmerne kører, og dette giver en maskine, som holder i længere tid og kræver mindre opmærksomhed fra din side.
Gør op med dig selv, hvor meget du skal bruge maskinen, og hvor meget tid du er villig til at bruge på vedligehold.
Skægtrimmer med opsamler
I dag er det muligt at få en skægtrimmer, der ved hjælp af en suge-funktioner samler alle de løse hår, som du trimmer af. Dette kan igen spare meget tid, som du ellers skulle bruge på at fjerne dem fra badeværelsesvasken, spejlet, gulvet og hvor de ellers kan ende op under en trimning – de har det meget at sprede sig ret meget. Derfor er dette en god investering. Vær dog opmærksom på, om opsamleren er af høj kvalitet – på nogle maskiner formår den ikke at fange mange af hårene og kan derfor være et mindre spild af batteri – og penge, i øvrigt, da prisen ofte vil stige, når du køber en model med opsamler.
Skægtrimmer eller barbermaskine?
Der er forskel på en skægtrimmer og en barbermaskine – sidstnævnte benytter roterende blade til at levere den mere tætte barbering, som man også kender det fra de klassiske barberblade. Dette giver det klassiske, glatte look uden stubbe. Men denne type maskine er ikke velegnet, hvis man vil holde sit skæg en hvis længde – den kommer nemlig ikke med længdejustering.
Det er dig selv og det look, du er ude efter, der afgør, om du skal vælge en skægtrimmer eller en barbermaskine som dit næste køb.
Hvis du er vant til en barbermaskine, kan det være en idé at prøve en skægtrimmer, da den har nogle åbenlyse fordele. Først og fremmest oplever mange, at en skægtrimning går hurtigere end en egentlig barbering. Derudover kan en barbering være hård mod huden. Nogen får f.eks. små knopper eller irriteret, tør hud, når de barberer sig. Skægtrimmeren er derimod meget blid mod huden, da den ikke går helt ned til roden af hårene. En nyere skægtrimmer vil samtidig ofte kunne nå helt ned på 0.2-0.5mm, hvilket er meget tæt på en barbering.
Batteri og ladetid
Skægtrimmere i dag kommer som regel med genopladelige Li-Ion-batterier. Vær opmærksom på opladetiden på de forskellige produkter, da den kan variere enormt meget. Nogen er 10 timer om at lade op, mens andre er 10 minutter. Det kan betale sig at investere i en model, som er i den hurtigere ende, således at du ikke ender med at måtte opgive at få trimmet skægget, fordi du glemte at sætte maskinen til opladning aftenen før.
Vær også opmærksom på, hvor lang tid maskinen holder på en ladning. Nogen holder i 20 minutter, mens andre kan trimme i 50 minutter uden pause, når de er ladet helt op.
Vådt eller tørt skæg
Nogen ønsker at gå i bad og vaske skægget, lige før de trimmer det, mens andre foretrækker at trimme et tørt skæg. Begge dele kan fungere, men det er vigtigt at være opmærksom på dine egne præferencer, før du foretager dit køb, da nogle maskiner er lavet til at imødekomme det ene, mens andre det andet.
Der er også maskiner, som kan trimme både våde og tørre stubbe.
Med eller uden ledning
Du kan få skægtrimmere, der fungerer med en ledning, og du kan få skægtrimmere, der kører på batteri. Med ledning er du afhængig af at have en stikkontakt på badeværelset, og det kan være et problem, hvis du f.eks. skal have den med ud og rejse, og du ikke ved, om badeværelset på hotellet har stikkontakt. Fordelen er, at du ikke skal tænke på at lade den op.
Der findes en gylden mellemvej, da mange af de batteridrevne maskiner også giver mulighed for at trimme med ledningen i. Det er godt for dig, der måske har glemt at oplade din maskine og nu akut har brug for at trimme skægget.
FAQ
Hvilken skægtrimmer er bedst i test?
Den bedste skægtrimmer i test er Philips Series 5000, som har blade, der er selvslibende, og som kan trimme skægget i mange længder.
Hvilken skægtrimmer er bedst til langt skæg?
Philips Series 5000 eller Remington B4 MB4000 kan justeres op til henholdsvis 20 og 18 mm og er derfor velegnet til at vedligeholde skæg med en vis længde.