Som ved køb af alle mulige andre husholdningsmaskiner eller hjælpemidler, er det en rigtig god ide at gøre dig nogle overvejelser, inden du køber en robotstøvsuger. Selvom det ville være det nemmeste at gå efter den, der er bedst i test, er det nu og engang bedre, at du ved valget af en robotstøvsuger gør dig helt klart, hvad du har brug for.
Vi ved godt, det kan være nemmere sagt end gjort. Især hvis du ikke før har haft en robotstøvsuger. For hvad er det lige, du skal overveje nærmere? Det har vi valgt at hjælpe dig med og kommer derfor herunder med vores tips til, hvad du bør overveje, og hvorfor du bør overveje det, inden du kaster dig ud i et køb af den bedste robotstøvsuger.
Vi kommer blandt andet ind på:
- Budget
- Dit hjems opbygning
- Filtertype
- Lydniveau
- Funktioner
Det er de mest basale og vigtigste ting at tage hensyn til, som vi uddyber her:
Budget og pris
Budgettet er vel nok det mest afgørende for, hvilken af de bedste robotstøvsugere på vores liste, du skal vælge. For selvom det er rart med en masse funktioner, tilkobling til en app og meget andet, nytter det selvfølgelig ikke noget, hvis robotstøvsugeren overskrider dit budget eller er så dyr, at du er nødt til at gå på kompromis andre steder i din husholdning eller hverdag.
Gennemgå derfor gerne først din økonomi og se, hvad du har mulighed for, uden det betyder havregryn og rugbrød den næste måned. Det er i denne forbindelse også meget vigtigt at nævne, at en dyr robotstøvsuger ikke nødvendigvis er den bedste for dig. Det kan den billigste også være, hvis den opfylder dine behov.
Så hvad har du mulighed for at give? Eller hvad har du lyst til at give for en robotstøvsuger? Det er immervæk to vidt forskellige ting at tage stilling til.
Hjemmets opbygning
Det næste er opbygningen af dit hjem, da det også har en indflydelse på valg af model, da det er forskelligt, hvor store arealer de dækker per opladning, og hvad de sugemæssigt er i stand til.
Areal
Har du et stort hus? Så bør du overveje at gå efter en robotstøvsuger med en lang køretid og en stor beholder til skidt og snavs. Bor du omvendt i en lejlighed, kan det godt gå an med en model med et mindre batteri og en mindre beholder til skidt.
De fleste af vores robotstøvsugere bedst i test rækker cirka 200 m2 på en opladning. Dog er der nogle enkelte, der kun kan klare det halve, hvilket er ideelt til en lejlighed. Er det et stort hus, du bor i, er det også værd at gå efter en robotstøvsuger, der automatisk vender tilbage for at oplade og går i gang med at færdiggøre arbejdet, når batteriet igen er opladet. Det sikrer, at du ikke hele tiden behøver holde øje med, om den nu har fået alle gulvtæpper og gulve med.
Gulvtype
Gulvtypen i dit hjem har bestemt noget at sige, når det kommer til en robotstøvsuger. For der er enormt stor forskel på sugestyrken i de bedste robotstøvsugere fra vores liste og dem, som du finder andre steder på nettet eller i fysiske butikker.
Bor du i et hus med mange gulvtæpper på gulvene, er du nødt til at investere i en robotstøvsuger, der har en sugestyrke, der er høj nok til at få skidtet med op fra tæpperne. Flere af de robotstøvsugere der er med her i vores robotstøvsuger test har 5-10 gange højere sugestyrke sammenlignet med andre modeller på markedet. Disse er særligt gode til boliger med mange tæpper, eller hvor der hver dag bliver slæbt støv med ind sammen med ungerne eller hunden.
Har du trægulv eller en anden type af hårdt gulv i din bolig, er sugestyrken ikke lige så vigtig et parameter at gå efter. Her kan du i stedet med fordel se på, om børsterne er gode nok til at nå hjørnerne, eller om den kan gå under dine møbler.
Dørtrin
Stort set alle robotstøvsugere kan liste sig over et dørtrin. I hvert fald hvis det maksimalt er omkring 20 mm. For denne højde er langt de fleste robotstøvsugere programmeret og konstrueret til at kunne klare. Det er altid en god ide at måle efter og se nærmere efter i de tekniske specifikationer, så du får købt den rette robotstøvsuger.
Er det dog svært for dig at finde en netop på grund af dine dørtrin, kan du altid lave nogle ramper eller andre ændringer på dine dørtrin, så den lettere kan glide henover og fortsætte sit arbejde i et andet rum.
Vil du gerne være helt sikker i din sag, kan du altid ringe til forhandleren og forhøre dig ad, hvordan den respektive model klarer sig i forhold til dørtrin. Så kan du hurtigt og nemt få det opklaret samt sikre dig, at du faktisk køber en røbotstøvsuger, der kan støvsuge hele dit hjem uden problemer.
Læs mere om, hvad du kan gøre for at hjælpe din robotstøvsuger med dørtrin.
Filtertype (vigtigt ved allergi)
Alle robotstøvsugere bruger en støvbeholder i stedet for en støvpose, som man kender det fra en almindelig støvsuger. Hvor stor beholderen er, varierer meget fra model til model. Er der allergikere i familien, eller du selv allergisk, er det meget vigtigt at se efter, hvilken filtertype robotstøvsugeren har.
Her er det filtre af HEPA-typen, der er vigtige at gå efter, da en robotstøvsuger med denne type af filter kan støvsuge og fange selv de mindste partikler, der er i luften. Det er selvfølgelig ikke en nødvendighed, hvis ikke du har allergi, men ønsker du et hjem, der holder sig så rent som muligt, kan det godt betale sig at gå efter robotstøvsugere med denne type af filter.
Hvilket filter der ellers er godt at gå efter, eller hvad forskellen på de forskellige typer er, kan du altid kontakte en forhandler omkring. Der er nemlig stor forskel, hvilket vi ikke er helt skarpe nok til at vejlede nærmere omkring. Dog ved vi, at det spiller en afgørende rolle.
Lydniveau
Sætter du pris på ro, når du er hjemme? Eller er det lidt mere lige meget, i hvert fald så længe du alligevel skal vaske eller lave mad? Lydniveauet spiller selvfølgelig også en rolle, når det kommer til valget af en robotstøvsuger. Det er meget normalt, at en robotstøvsuger har et lydniveau på cirka 60 dB eller mere.
Sætter du stor pris på så lavt et lydniveau som muligt, er der også en af vores robotstøvsugere her i vores robotstøvsuger test, der larmer mindre end 60 dB. For at give dig en ide om, hvor meget larm det er, svarer det cirka til det lydniveau, der er ved en normal samtale. Du vil derfor ofte ikke kunne høre den, hvis den er i gang på et værelse, og du sidder og spiser i køkkenet.
Der er selvfølgelig også den mulighed, at du køber en, der kan indstilles til, hvornår den skal gå i gang. Så kan den sørge for at støvsuge samtlige gulve, inden du kommer hjem, hvormed du slipper for at blive forstyrret af larmen. Det er smart og en rigtig god mulighed, hvis du generelt er sensitiv overfor for meget larm.
Teknologi og funktioner
Endeligt er der funktioner og teknologier tilbage, som selvfølgelig også spiller en rolle for, hvor glad du bliver for robotstøvsugeren. Igen er der meget stor forskel på dette. Dog er mange af vores robotstøvsugere i testen her med styring fra en app. Det er meget in og også meget smart, da det giver brugeren mulighed for at planlægge, hvornår den skal starte, hvilken rute den skal køre og hvilke rum, den ikke skal støvsuge.
I bund og grund er det selvfølgelig ikke en nødvendighed for at få rene gulve, men det giver dig et indblik i, om den er nået rundt alle steder, eller om der stadig er nogle mangler her og der. Der er også forskel på teknologien og funktioner, når det kommer til sugeevne og børster, som er værd at tage et nærmere kig på, inden du beslutter dig. For nogle robotstøvsugere er bedre til at komme ind i hjørnerne end andre som et eksempel.