De to hyppigste typer projektor er DLP og LCD. Dette er to forskellige typer teknologier, der på hver deres måde får fremkaldt billederne. Herunder kan du læse forskellen på de to.
DLP
En DLP mini projektor er en bestemt type projektor, der gengiver billedsignalet via en elektronisk chip. Chippen består af millioner af mikrospejle, der herfra reflekterer lyset fra pæren. Bag linsen sidder et hurtigt roterende farvehjul. Denne type bruges til tit film og videoer, da man får en god glidende bevægelse i hurtige scener.
LCD
En LCD-projektor er en anden type projektor. Her dannes billederne ved at lyset fra pæren splittes op med et prisme. Lyset sendes gennem røde, grønne og blå LCD-paneler for at danne farverne. Denne type bruges tit til præsentationer, da man får nogle skarpe billeder.
Dette skal din miniprojektor kunne
Skal man til at købe en portabel projektor, skal man sørge for købe en model, der opfylder ens behov. Alt afhængigt af hvad man skal bruge den til, skal man købe en model ud fra forskellige specifikationer. De vigtigste er: lumens, kontrast og opløsning.
Lumens i din lommeprojektor
Lumens, eller ANSI Lumens, er billedets lysstyrke. Jo højere antal lumens en projektor er udstyret med, jo lysere kan projektoren vise et billede. Det betyder også, at en portabel projektor med højere lumen, vil kunne bruges i lysere rum, hvilket kan være vigtigt, da man ikke altid kan vide, hvor mørkt eller lyst der vil være, når man skal se den næste film.
Et højt antal lumen vil som regel være vigtigt, hvis man skal bruge en mini projektor til præsentationer, da man tit fremviser i et lyst mødelokale. Man vil som regel se film i et mørkt lokale, men det er ikke altid muligt.
Skal du bruge en projektor til det hele, vil vi anbefale at købe en mini projektor med et gennemsnitligt antal lumens. Så vil du både kunne bruge den til fremvisninger på arbejdet og til film derhjemme.
Kontrasten i din bærbare projektor
Kontrasten er forskellen mellem de lyse og mørke farver på billedet. Jo bedre kontrastforholdet er, jo bedre vil de sorte og hvide nuancer være. Dette er tit vigtigt hvis man ser film, da skygger og sorte nuancer er vigtige for at få den helt perfekte oplevelse. Dette er som regel ikke så vigtigt til præsentationer, da man til præsentationer tit bruger stillbilleder. Dette er et af de vigtige elementer at tage med i sine overvejelser, da brug af sin mini projektor kan variere – hellere gå med en højere kontrast, så du ved, at du vil få en god filmoplevelse, når du ser film.
Opløsningen
Opløsningen er det totale antal pixels en mini projektor er i stand til at vise. Jo flere pixels der vises, jo bedre vil billedkvaliteten være. Dette er særligt vigtigt til en hjemmebiograf, hvor man viser film eller spiller videospil, da man ofte vil sidde tættere på skærmen. Sidder man tæt på, vil man nemmere kunne se et uskarpt billede. På arbejdet vil man som regel sidde længere væk fra lærredet, og derfor kan man ofte også slippe afsted med en lavere opløsning,
De hyppigste opløsninger er 720p (HD) og 1080p (full HD). Herudover kan man få 480p opløsning. Man kan desværre ikke få 4K opløsning til en portabel projektor, da den vilde opløsning vil kræve en masse kraft, som man ikke kan pakke ind i en lille og let løsning.
Umiddelbart vil vi anbefale, at du går efter 1080p, altså full HD. Dette er standarden nu til dags. Med denne opløsning vil man få et lækkert billede i god kvalitet, der kan bruges til det hele. 720p og 480p går også an, men vi vil ikke anbefale at gå længere ned end dette.