En mikroovn er en større investering til dit køkken, og kommer også til at tage en del opmærksomhed i og med, at den fylder. Derfor er det også meget fornuftigt, at du gør dig nogle overvejelser, inden du kaster dig ud i købet af en mikroovn. Det sikrer også, at du ikke vælger den billigste eller den dyreste for den sags skyld.
I stedet for kun at gå efter prisen bør du i stedet se nærmere på flere forskellige parametre, så du kommer til at få glæde af din mikroovn i mange år fremover.
Vi anbefaler, at du overvejer følgende:
- Hvilke funktioner skal din mikrobølgeovn være udstyret med?
- Hvor stor den være og hvilken kapacitet er nødvendig?
- Betyder betjeningen noget?
- Hvor høj en effekt er vigtig for dig?
- Skal den være en kombiovn, en mikrobølgeovn eller måske en miniovn?
Det er mange overvejelser at gøre sig, men det giver dig et meget bedre indblik i dine egne behov og dermed også et bedre indblik i, hvilken model der er den rette for dig. Brug derfor ikke kun vores test til at sammenligne de bedste mikrobølgeovne men også til at gøre dig helt skarp på, hvad du skal have.
Funktioner
Hurtigstart, grill, varmluft, defrost, hurtig optøning og memory-funktion er bare nogle af de mange funktioner, som mikroovne bliver lavet med. Der er også stor forskel i funktionerne på de mikroovne, vi har udvalgt til mikroovn test. Derfor er det en god ide at se de forskellige programmer igennem i specifikationerne på de forskellige mikrobølgeovne, så du får de funktioner, du har brug for i din hverdag.
Vi har ikke nævnt dem alle i vores mikroovn test, da det ellers ville blive en lang smøre. Klik dig derfor gerne videre til forhandleren af den model, som du har udset dig, så du kan få det fulde indblik i, hvilke funktioner du får ved købet af den respektive model.
Størrelse og kapacitet
Det er ikke helt ligemeget, hvor stor din valgte mikroovn er, eller hvilken kapacitet den har. Størrelsen skal naturligvis matche de muligheder, du har i køkkenet, mens kapaciteten skal matche den mængde af mad, du gerne vil bruge den til. Du skal derfor gøre op med dig selv, om det er en stor eller lille mikroovn, du vil have størst glæde af.
De fleste af vores mikroovne har en kapacitet på 20-21 liter, hvilket er meget standard for mikroovne. Ønsker du en lidt højere kapacitet, har vi også en model med i vores test, som rummer hele 25 liter. Vi har derfor forsøgt at tage hensyn til alle behov.
Mål gerne op i dit køkken, der hvor den skal stå, så du har en ide om, hvad der er plads til, og hvad du reelt set har mulighed for.
Betjening
Betjening er ikke helt ligegyldigt at tage stilling til, da der er meget stor forskel på, hvordan knapper sidder, hvor mange der er, og hvordan de skal betjenes. Det er en fordel med en mikroovn med så få knapper som muligt, da det ikke kun gør betjeningen af programmerne nemmere men også gør det nemmere at rengøre den.
Vi har forsøgt at vælge mikroovne ud med så nem og overskuelig en betjening som muligt. Men, der er selvfølgelig forskel. Så dyk gerne ned i detaljerne og klik dig også gerne gennem billederne hos forhandleren, så du har et fuldkomment indblik i, hvordan betjeningen er. Det bliver du glad for i det lange løb.
Kraft/Watt
Det er måske ikke så spændende et punkt, når det kommer til købet af en mikrobølgeovn. Men det er ret relevant, da det siger noget om, hvor god den er til varme. Det er der nemlig stor forskel på alt efter mærke og model. Har den en grill- eller varmeluftfunktion, er det især vigtigt, at der er nogle gode watt bag, da det ellers er begrænset, hvad du får ud af dine retter. Sørg gerne for, at mikroovnen som minimum har 800 watt, da det giver dig det bedste resultat, når du bruger den.
Vi har oplyst hvor mange watt de forskellige mikrobølgeovne har. Vil du gerne vide mere om den tekniske del, kan du altid klikke dig videre til forhandleren af produktet, da det her vil fremgå i specifikationerne.
Mikrobølgeovn, kombiovn eller miniovn
Dette er et meget vigtigt punkt at tage stilling til, da det har stor betydning for, hvad og hvor meget du kan bruge din mikroovn til. I vores mikrobølgeovn test har vi taget modeller med, der kun fungerer som mikroovne, mens vi også har taget modeller med, der kan mere end det.
For at kunne tage en beslutning, er det selvfølgelig nødvendigt, at du er helt med på, hvad forskellen er:
Mikrobølgeovn
En mikrobølgeovn, som kun fungerer som en mikrobølgeovn, kan benyttes til at optø og opvarme retter. Det vil sige, at du på ganske få minutter kan have en rest af en lasagne klar eller gøre klar til hjemmebiograf med popcorn i løbet af et øjeblik. Den er derfor et supplement til ovnen, når retter blot skal varmes og ikke skal tilberedes.
Kombiovn
En kombiovn er en mikroovn med flere forskellige funktioner. Det vil sige, at den udover at være en mikroovn, der kan opvarme retter, også har grillfunktion til kødretter og varmluft til bagning af mindre kager eller tilberedning af retter, der også kan laves i ovnen.
Du må dog ikke tro, at en kombiovn fungerer på samme højde som en ovn i almindelig forstand, da den ikke vil kunne tilberede lige så store mængder. Den er dog god at have, hvis du bare skal lave kylling og pommes fritter til dig selv eller bare gerne vil bage en enkelt muffin eller to.
Miniovn
En miniovn er rigtig smart, fordi den giver mulighed for at lave samme retter som i en almindelig ovn – blot kun til 1 eller to personer. Der kan derfor godt laves boller, kage og diverse varme retter i den. Det er dog ikke en type af ovn, vi har med her i denne test, da sådan en ovn ikke mikrobølgefunktion.
Ønsker du ikke at have en ovn, enten fordi du bruger den for lidt, eller der ikke er plads til det i din bolig, kan du med fordel både købe en mikroovn og en miniovn, da de dermed vil dække dine behov. Vi anbefaler dog, at du i så fald køber en miniovn i en god kvalitet, så den rent faktisk kan lave de retter, du godt kunne tænke dig.