Det mener vores produkteksperter
Du får en kraftfuld løvsuger og løvblæser med kværn, der har en lav vægt og er nem at håndtere. Modellen fra Einhell med el-ledning er desuden den bedste billige løvsuger i vores test.
Einhell GC-EL 3024 E er en særdeles let løvblæser, der har en kværn, hvormed den kan kompostere, dvs. findele de blade, den opsuger. Bladene bliver derved kværnet, før de lander i opsamlingsposen, så de ikke fylder så meget. Udover at suge bladene op kan maskinen fra Einhell ligeledes blæse de visne blade væk, så de kan samles i en bunke og nemmere skovles op.
Den kombinerede løvsuger- og -blæser er udstyret med to styrehjul for enden af røret, der kan køre på fortov eller indkørsel. Derved er det nemmere at håndtere maskinen og man behøver ikke løfte den hele tiden. Det er en billig løvsuger, der dog har en god motor og som kan alt det, den skal.
Det vi kan lide:
-
Styrehjul
-
Lav vægt
-
Høj blæserhastighed
-
Kompostering i opsamler
Vær opmærksom på:
-
Afhængig af stikkontakt
Det mener vores produkteksperter
DUB363PT2V fra Makita er en batteridrevet løvblæser og løvsuger, der arbejder med høj hastighed, så den effektivt kan fjerne alle blade. Den har et ergonomisk greb, der gør håndteringen nem.
Den kombinerede løvsuger fra Makita, der både kan opsuge og puste blade væk, har en stærk og effektiv maskine, og er den bedste løvblæser i vores test, der kører på batterier.
Den har en kraftfuld maskine og blandt alle de testede modeller har løvsugeren fra Makita den højeste sugeevne og en meget høj lufthastighed.
Det er en effektiv løvsuger, der med sin store og rummelige opsamlingspose kan rumme 50 liter kværnede og findelte blade. Den er med sine 6,6 kg lidt tungere end mange løvsugere, men der følger en skulderrem med, så vægten fordeles jævnt hen over overkroppen.
Der findes billigere modeller på markedet, men du får ved denne model fra Makita et kvalitetsprodukt, der med sin kraftfulde motor garanterer mange timers arbejde uden problemer.
Det vi kan lide:
-
Kombineret løvsuger og løvblæser
-
Kulfri motor
-
Akku løvsuger
-
Høj lufthastighed og sugeevne
Vær opmærksom på:
-
Batterier skal oplades før brug
Det mener vores produkteksperter
Bosch Universal GardenTidy3000 er en kombineret løvsuger og løvblæser, der har en trinløs hastighedsindstilling ved både blæs- og sug. Den har en stærk motor og en lav vægt.
Modellen fra Bosch hører til blandt de billige løvsugere, hvilket dog på ingen måde siger noget om dens kvalitet. Du får her nemlig en kompakt og let løvsuger på kun 3,4 kg, der dog har en stærk motor, der arbejder stabilt og effektivt. På trods af den lave vægt medfølger der en skuldersele, hvormed løvsugeren bekvemt kan hænges på overkroppen.
Den har en trinløs hastighedsindstilling, der kan benyttes til at indstille både blæsehastigheden og sugeevnen. Dette er særdeles smart, når man arbejder på forskellige områder, hvor man enten skal bevæge tørre, fugtige eller våde blade. På denne måde, kan man finde nøjagtig den indstilling, der fungerer bedst.
Det vi kan lide:
-
Lav vægt
-
Kombineret løvblæser og løvsuger
-
Trinløs hastighedsindstilling
-
Skuldersele medfølger
Vær opmærksom på:
-
Ledning skal tilsluttes en stikkontakt
Har man en have, en indkørsel eller terrasse, hvor der ofte ligger nedfaldne blade, så kan man næsten ikke komme udenom en løvsuger.
Løvsuger eller løvblæser – hvad er dit behov?
En løvsuger findes i mange variationer. Der findes udover den klassiske løvsuger, hvormed man opsamler blade i en opsamlingspose, ligeledes andre modeller, som vi vil beskrive nærmere her.
Den helt klassiske løvsuger kan, ved hjælp af dens indbyggede motors sugeevne, opsuge de uønskede blade, der måtte ligge på ens grund. Der findes mange forskellige løvsugere, men ens for alle er, at de ved hjælp af et langt rør opsamler både tørre og fugtige blade, og samler disse i deres opsamlingspose – princippet er meget lig en støvsuger.
Ved en løvblæser sker nøjagtig det modsatte. Her blæses der luft ud, således at de uønskede blade enten blæses væk fra det område man arbejder på, eller samles et sted, så de hurtigt kan skovles op. En effektiv løvblæser vil kunne arbejde sig igennem et stort område på ganske kort tid.
Den kombinerede løvsuger og løvblæser
Ved mange modeller er begge funktioner kombineret i en maskine, der både kan suge og blæse løv. Dette er særdeles praktisk, for man kan hermed skifte mellem de to funktioner, alt efter hvad det er, man gerne vil. Ens for alle er, at det er en kraftfuld maskine, der enten kan frembringe et kraftigt sug eller et kraftigt pust.
Strømkilde
Når man har fundet ud af, hvilke funktioner man har brug for – en løvsuger, løvblæser eller en kombineret version, så er det tid til at kigge på, hvilken strømkilde, der passer bedst til ens behov. Her har man valget mellem en el løvsuger, en batteridrevet løvsuger og en benzindreven model.
El-løvsuger
En el løvsuger er udstyret med en ledning, der skal tilsluttes en stikkontakt, for at kunne virke. Der vil typisk være tale om en kraftfuld løvblæser, der med sin stærke motor kan klare store arealer uden at overophede. Fordelen er her en kraftfulde maskine, mens ulempen er, at man skal sikre sig at være i nærheden af en stikkontakt.
Løvsuger med batteri
Ved en batteridrevet løvblæser får maskinen strøm fra et eller to batterier. En akku løvsuger er fleksibel og den store fordel er, at den kan benyttes mange forskellige steder og ikke er afhængig af en stikkontakt. Tilmed undgår man at skulle håndtere eller trække en ledning efter sig.
Ulempen er, at man ved en batteridrevet model altid skal sørge for at have opladte batterier med. Det er derfor optimalt altid at have et ekstra eller et ekstra sæt batterier med i tilfælde af, at batteriet løber tør for strøm undervejs.
Benzindrevet løvsuger
Ved en benzindrevet løvsuger får du en stærk maskine med en kraftfuld motor, der kan benyttes uafhængig af stikkontakt og batterier. Benzindrevne løvsugere vil ofte larme en smule mere end de to andre varianter, men dette går oftest også hånd i hånd med en højere ydelse.
Fordelen er altså den høje ydelse, mens ulempen ved benzindrevne modeller er, at man skal sørge for at have en ekstra dunk benzin med, hvis man påtænker at arbejde i længere tid.
Lufthastighed – hvor kraftig vil du have den?
Lufthastigheden er relevant for løvblæseren eller den kombinerede løvblæser- og suger. Det angiver hvor kraftigt den kan blæse blade væk. Ofte kan hastigheden indstilles, så man kan justere den alt efter hvor man blæser, og om man arbejder med våde eller tørre blade. Det er ligeledes smart at kunne justere hastigheden alt efter om man arbejder på åbne arealer, eller vil fjerne blade fra et blomsterbed. Her skal pustet ikke være så kraftigt, at alle blomsterhoveder bliver pustet af. De fleste løvblæsere vil kunne indstilles til en hastighed mellem 130 – 300 km i timen.
Sugeevne – hvor effektiv skal den være?
Sugeevnen angiver hvor mange liter der kan suges op i sekundet. Denne værdi angiver altså hvor hurtigt og effektivt bladene kan opsamles. Her skal man dog altid huske på, at uanset sugeevnen, så vil bladene være spredt ud over et større areal, så en høj sugeevne betyder ikke nødvendigvis, at man er hurtigere færdig med sit arbejde.
En høj sugeevne kan dog betyde, at selv våde blade, der måske klæber let fast til undergrunden, kan suges med op.
Opsamlingspose
Når man arbejder med sin løvsuger, vil alt det, der bliver suget op af maskinen, lande i opsamlingsposen. Denne har typisk et volumen på mellem 40 og 50 liter. Alt løvet bliver samlet her og posen kan nemt tages af løvsugeren, når posen er fyldt op og skal tømmes.
Kompostering og indbygget kværn
Ved mange modeller er der ved overgang fra løvsuger til posen indbygget en kværn, der hakker de mange blade itu. Dette betyder i praksis, at posen derved kan rumme mere, så den ikke skal tømmes så ofte.
Alt afhængig af hvilken model man vælger, vil kværnen findele de opsamlede blade i mindre eller større stykker. Dette betyder også, at selve komposteringen af bladene går meget hurtigere efterfølgende.
Lydniveau og vibrationer – hvor meget må den larme?
En kraftig løvsuger vil ikke kunne undgå at larme. Dens stærke motor skal have nok kraft til at kunne suge og opsamle blade, hvilket betyder, at motoren kommer til at larme under brug – det kan ikke undgås. Det er derfor en god ide at bære et høreværn, mens løvsugeren er tændt. Langt de fleste løvsugere er udformet således, at der ikke udgår generende vibrationer fra dem, det kan dog ikke helt undgås at man kan mærke den kraftige maskines bevægelser.
Vægt og ergonomi
En kombineret løvsuger og løvblæser vil typisk ligge på en vægt på mellem 3,5 og 7 kg. Det lyder måske ikke af så meget, men når man tænker på, at man ofte bruger den i mere end 30 minutter ad gangen, så begynder det lige pludseligt at betyde noget. Det er derfor vigtigt at vælge en løvsuger med en afbalanceret vægtfordeling, et ergonomisk design og et ergonomisk håndtag, hvormed man kan holde på løvsugeren uden at få unødvendigt trætte arme.
Ideelt set følger der en bære- eller skuldersele med til ens løvsuger, så man kan hænge den om sig for at fordele vægten jævnt hen over overkroppen.
Vedligehold din løvsuger
En løvsuger vil både suge tørre og visne blade, men ligeledes komme i kontakt med fugtige om måske halvrådne blade. Det er er derfor vigtigt altid at tømme opsamlingsposen, så der ikke ligger fugtige blade deri og rådner. Desuden er det vigtigt at sørge for at fjerne de blade, der måtte sidde fast inde i løvsugerens rør. Uanset om du vælger den billigste løvsuger på markedet eller går med en premium-model, så er det altid en god ide at passe godt på sit udstyr, så det kan holde i så mange år som muligt.
FAQ
Hvilken løvsuger er bedst i test?
Den bedste løvsuger i test, er Gardena ErgoJet 3000. Det er en kraftfuld løvsuger med ledning, der både kan blæse og suge blade op i sin opsamlingspose. Prisen er god i forhold til dens kvalitet.
Er det nødvendigt med en indbygget kværn?
Det er ikke nødvendigt med en kværn, men det er yderst praktisk. Kværnen findeler de opsamlede blade, således at der er mere plads i opsamlingsposen. Derved skal den ikke tømmes så hyppigt.