Der er mange overvejelser, der har relevans, når en ny trådløs router skal købe. Nogle parametre er dog vigtigeren, end andre, hvorfor de naturligvis bør prioriteres øverst. Det er i særdeleshed nedenstående, der er værd at fokusere på.
Hastighed
En router arbejder hastighedsmæssigt ud fra Mbps, som er en forkortelse for Megabits per second. Det er dette tal, man vil kunne læse i routerens produktbeskrivelse. Et stort antal af de moderne routere leverer hastigheder på over 1.000 Mbps. I mange tilfælde kan de endda også levere hastigheder på over 2.000 Mbps.
Vær dog opmærksom på, at en meget høj Mbps ikke er en direkte garanti for hurtigt internet. Der er mange, der er af denne opfattelse, men det er ikke sandt.
Hvis ikke din internetudbyder leverer en høj hastighed via sin forbindelse, vil routeren selvfølgelig ikke kunne højne denne hastighed.
Det er dog ikke blot Mbps, der har betydning i forhold til routerens hastighed. Ofte finder du også et tal ved siden af Mbps, som blot dækker over, at Wi-Fi er en global standard, der er kendt som tallet 802.11.
Det der er interessant, er de bogstaver, som følger efter tallet. Tallet vil nemlig være efterfulgt af enten a, b, g, n eller ac, hvor ac er den senest nye standard. Derfor anbefales det at anskaffe en trådløs router, der er kompatibel med denne standard.
Rækkevidde
En router vil altid have en maksimal rækkevidde. Bor du i et stort hus, hvor forbindelsen skal række langt, er det essentielt, at du vælger en Asus router med en stor rækkevidde.
I denne sammenhæng er det dog vigtigt at pointere, at der i nogle hjem er såkaldte “døde område”. Det er områder i hjemmet, hvor forbindelsen er dårlig. Selv de mest effektive Asus routere kan have svært ved at levere forbindelse til sådanne områder.
Ofte er der direkte sammenhæng mellem rækkevidde og pris. Køber du en dyrere router, vil den som regel også have en bedre rækkevidde, end en billig model. For at garantere den bedste Wi-Fi-forbindelse, kan der dog være behov for brug af mere, end en enkelt router.
Når det kommer til rækkevidden, er placeringen af routeren også vigtig. Den bør placeres centralt i dit hjem, og helst på afstand til andre typer elektronik, da disse enheder kan forstyrre signalet. Det bedste signal fås desuden ved at placere routeren højt – gerne på en hylde eller lignende.
Single-Band eller Dual-Band
Trådløse routere arbejder på to forskellige frekvenser: 2,4 GHz og 5 GHz.
2,4 GHz kan betragtes som værende en form for standard. Denne frekvens anvendes derfor af de fleste enheder. 5 GHz er derimod nyere, stærkere og mere moderne, hvorfor den giver en hurtigere forbindelse.
Køber du en router fra ASUS med Dual-Band, får du adgang til både 2.4- og 5 GHz-båndet. Typisk kan du anvende dem begge samtidig. Med en Single-Band-router er det kun det traditionelle bånd, der er til rådighed.
Valget mellem Single-Band og Dual-Band er ikke svært. Har du brug for hurtigt internet, så vil Dual-Band være det bedste valg.
Er dit behov ikke helt så stort, og kan du nøjes med Single-Band, er der selvfølgelig penge at spare. Det kan dog sjældent betale sig at gå på kompromis med sit valg af router på denne måde.
Pris
Routere findes i mange prisklasser. Det gælder også for routere fra ASUS. De kan fås fra blot et par hundrede kroner til flere tusinde kroner.
Der er intet, der står i vejen for at vælge en billig model fra ASUS. Alle deres routere fungerer optimalt, hvorfor det er egne behov og budget, der skal være in mente i denne forbindelse.
Er dit behov meget begrænset, er det sjældent nødvendigt at købe en af de dyrere routere herover. Ganske vist byder de på bedre rækkevidde, men har ofte også en del funktionalitet, som du ikke får brug for. Af denne grund giver det ikke mening at betale for det.
Ydermere skal din internetforbindelse inddrages i overvejelserne. Der er ingen routere, der er i stand til at højne din forbindelse, hvorfor en dyr ASUS-router med høje overførselshastigheder ikke nødvendigvis er hurtigere, hvis din forbindelse hedder 30/5.
Tilslutning
Der kan være forskellige behov i forhold til tilslutning. Derfor er der også forskel på, hvorvidt det skal vægtes højt at finde en router med mange tilslutningsmuligheder.
Er det en router, der udelukkende skal bruges til basale trådløse enheder såsom computere, smartphones mv., har du næppe behov for et stort arsenal af tilslutningsmuligheder.
Har du derimod planer om at skulle tilslutte netværksenheder via LAN eller USB, er det vigtigt at sikre, at din router har porte nok. Det er dog sjældent noget, som ASUS går på kompromis med, hvorfor det ikke bør være problematisk at finde en trådløs router fra ASUS med tilslutningsmuligheder nok.