Det er bestemt ikke nemt at vælge en støvsuger. Slet ikke hvis du har besluttet dig for at gå med en af de populære ledningsfrie støvsugere. Vi har dog sat os for at have som mission, at du skal hjælpes bedst muligt på vej i dit valg af ledningsfri støvsuger. Det skal jo gerne være en stor fornøjelse at støvsuge!
Herunder kommer vi derfor med nogle overvejelser, som du bør gøre dig i valget og købet af en ledningsfri støvsuger. Vi har forsøgt at komme så godt omkring som overhovedet muligt, så du har et rigtig godt udgangspunkt for at vælge en god ledningsløs støvsuger.
Hvad er en ledningsfri støvsuger egentlig?
En ledningsfri støvsuger er en støvsuger, som du kan støvsuge med uden brug af ledning. Altså behøver den ikke være tilsluttet en stikkontakt, mens du støvsuger. Det fantastiske ved en ledningsfri støvsuger er, at du ikke behøver gå på kompromis med en god sugeevne, da den typisk har helt samme sugeevne som en almindelig støvsuger.
Overvejer du derfor at købe en ledningsfri støvsuger og helt erstatte den med en, der er med ledning, kan du sagtens gøre dette. Du skal blot huske at oplade støvsugeren, inden du skal bruge den. Ellers er der ikke den store forskel – foruden at det selvfølgelig er nemmere at støvsuge.
Hvis du helt vil slippe for at støvsuge, kan du også anskaffe dig en robotstøvsuger.
Fordelene ved en ledningsfri støvsuger
Fordelene er mange ved en ledningsfri støvsuger. Herunder er den største fordel ved nok, at du slipper for at holde styr på ledningen, mens du gør rent. For det er en kilde til irritation, da den altid har det med at sætte sig fast ved hjørner, rundt om borde og alt muligt andet. Du har derfor fri bevægelighed og kan bruge den hvor end, du har lyst til.
En anden fordel er også, at ledningsfrie støvsuger som regel kommer uden en støvsugerpose. Altså samles skidtet alt sammen i et kammer, som du kan tømme i skraldespanden, når den er ved at være fuld. Det sparer dig for penge og besvær med en støvsugerpose. Til gengæld kan det være en god ide at tømme skidtet udenfor, så det ikke flyver rundt i luften eller ender ved siden af posen.
Endeligt er der også den fordel, at en ledningsfri støvsuger stort set ikke vejer noget sammenlignet med en almindelig støvsuger. De er nemlig ofte formet som en stang, som både er nem at have med at gøre, og som på grund af designet ikke vejer meget. Er det derfor også en ting, du er lidt træt af ved den almindelige støvsuger, så er det bare om at slå til.
Opladningstid og batteriets levetid
Betyder det meget for dig, hvor lang tid den er om at lade op? Og vil du gerne kunne støvsuge længe ad gangen? Det er i hvert fald overvejelser, der er gode at gøre dig, da det har betydning for din glæde af din støvsuger. Der er meget stor forskel fra støvsuger til støvsuger, hvor gode de er til at holde på strømmen og ikke mindst, hvor lang opladningstiden er på batteriet.
Er du en hyppig bruger af en støvsuger, kan vi anbefale, at du går efter en med lang batteritid og moderat opladningstid. Ellers går der ikke længe, før du får lyst til at kaste den ledningsfrie støvsuger et sted langt væk. Simpelthen fordi du kun når ganske lidt af det, du gerne vil.
Kommer du omvendt ikke til at være storforbruger af den nye ledningsfrie støvsuger, er batteritid og opladningstid ikke nær så vigtigt. Selvfølgelig er det rart, at den ikke løber tør for strøm lige efter, du har tændt for den.
Vi har så vidt muligt oplyst både batteritid og opladningstid i specifikationerne, så du ved, hvad der er at gøre med. Ellers kan du altid få nærmere oplysninger om det hos den respektive forhandler.
Støjniveau
Det værste ved støvsugning er vel nok støjniveauet. Vil du gerne være fri for, at det larmer i hele huset, kan du med fordel se nærmere på støjniveauet for de enkelte modeller. For der er stor forskel på, hvor meget ledningsfrie støvsugere larmer. Også blandt de modeller som vi har valgt ud her til vores ledningsfrie støvsuger test.
Støvsuger du dog ikke så meget, eller er det bare ikke nødvendigt med ofte støvsugning, kan du omvendt også overveje, om det er nødvendigt at tage forbehold for i forhold til andre behov, du hellere vil have dækket.
Støvsugerens kapacitet
Hvor meget skal din støvsuger kunne suge op ad gangen? Det spørgsmål må du meget gerne stille dig selv, inden du køber en ledningsfri støvsuger. For ledningsfrie støvsugere kan ikke støvsuge samme mængde op som standard. Også dette er der stor forskel på.
Hvad du skal vælge, kommer naturligvis an på, hvor meget du benytter dig af en støvsuger i hverdagen. For benytter du den meget, er det selvfølgelig rart at have en støvsuger med god kapacitet, så den ikke skal tømmes hele tiden.
Det er helt og holdent op til dig selv, hvad kapaciteten skal være. Men, det er en god ide at tage stilling til i og med, at det er en central del af støvsugeren og dens funktion.