Nu har du læst vores kummefryser test, og fået info, samt fordele og ulemper ved fem af de bedste kummefrysere på markedet. Der er rigtig mange fordele ved at vælge en kummefryser, som du hurtigt vil opdage når du får din nye fryser hjem.
Når du skal vælge dig en ny kummefryser, så handler det meget om de behov du har i din husholdning. Der er forskelligt du skal tage højde for, og som er vigtigt at være opmærksom på. Skal det være en helt traditionel kummefryser, eller må den gerne have masser af smarte funktioner. Læs med her i vores købsguide, hvor vi husker dig på de ting du skal tage højde for i dit valg af kummefryser.
Hvor skal kummefryseren placeres?
Du skal finde ud af hvor du gerne vil placere fryseren, og hvor meget plads der er. Det er en rigtig god ide at måle med en tommestok, så du er helt sikker på at du har plads til din nye kummefryser. Nogle frysere skal stå op af en væg, mens andre kan være fritstående.
Det er også vigtigt at du tænker over hvad temperaturen er i det rum hvor kummefryseren skal stå, så fryseren fungerer optimalt. Hvis den eksempelvis skal stå i en garage der ikke varmes op om vinteren, så er det vigtigt at købe en fryser der kan tåle frost. Uanset hvilket rum du vælger, bør din kummefryser stå i et tørt rum.
Du kan aflæse det der hvor der står “klimaklasse” her kan du se hvilke temperaturer din kummefryser kan tåle at stå i. Står der eksempelvis 16-28, så vil den kummefryser ikke kunne tåle frostgrader, og skal derfor stå i et rum der ikke bliver koldere end 16 grader.
Som udgangspunkt er det en god ide at placere din kummefryser i et køligt rum, det vil nemlig spare dig for energi, faktisk kan du spare 2 – 5 % af fryserens normale energiforbrug, hvis rummet hvor den står er køligt.
Det er vigtigt at bemærke at en fryser ikke er lydløs, der kommer både lyd fra kølelegemet og fra fryserens kompressor. Den larmer året rundt, og det er derfor en god ide at placere din kummefryser et sted hvor du ikke vil blive generet af de lyde der nu engang kommer fra den.
Størrelse
Det er også rigtig vigtigt at du måler op der hvor kummefryseren skal stå, så du ved at der er plads til den kummefryser du vælger. Hvis du har brug for at fryse store mængder fødevarer og større portioner, og derfor skal bruge meget fryser plads. Så er det en god ide at købe en større kummefryser med en rimelig høj kapacitet, hvilket selvfølgelig også kræver at der er god plads der hvor kummefryseren skal placeres.
Har du derimod ikke brug for alverdens plads, så kan du få en lille kummefryser. Denne type fryser vil egne sig rigtig godt til eksempelvis en lille lejlighed, men der er selvfølgelig også mindre kapacitet at gøre godt med.
Selvom du har pladsen er det heller ikke sikkert at du nødvendigvis skal købe den største kummefryser du kan finde. Hvis du ikke bruger alt pladsen i kummefryseren, vil du ende med at betale for en hel masse energi, som faktisk ikke er nødvendigt.
Årligt energiforbrug
Der er jo ikke nogen tvivl om at en kummefryser bruger strøm, og det gør det hver eneste dag og hele året rundt derfor er et lavt energiforbrug at foretrække. Et årligt energiforbrug vil under alle omstændigheder stige når du køber en kummefryser, selvom du køber en fryser i en god energiklasse.
Det er derfor vigtigt at se på hvor meget strøm en kummefryser bruger. Hvis du gerne vil spare penge på strømregningen, og samtidig passe på miljøet, så er det vigtigt at du går efter energivenlige frysere med et lavt energiforbrug. Gerne fra energiklasse C, energiklasse B, og allerbedst, energiklasse A.
Budget
Vi kommer selvfølgelig heller ikke udenom, at tale om prisen når vi snakker køb af kummefryser, og generelt køb af hårde hvidevarer. Du kan få kummefrysere i mange forskellige prisklasser, og heldigvis findes der nogle af de bedste kummefrysere, til rimelige penge, men det er klart at hvis du gerne vil have en stor kummefryser med mange smarte funktioner, så koster det mange penge, og så skal du nok ikke sætte næsen op efter en billig kummefryser. Vil du gerne have nogle af de billigste kummefrysere på markedet, så skal du se efter en mindre kummefryser, men færre funktioner.
Det er derfor en god ide at tænke over hvad du egentlig har brug for, så du kan finde den helt rigtige kummefryser, og slippe for at bruge unødvendige penge, på en kummefryser der enten er for stor, eller som har funktioner som du faktisk slet ikke får brug for.
Oversigt over funktioner
Kummefrysere kommer med forskellige funktioner, og nogle gange kan det være svært at finde hoved og hale i hvad de forskellige funktioner egentlig dækker over. Hvis du også bliver forvirret engang imellem, så læs med her og få et overblik over de funktioner du vil møde når du læser om forskellige frysere.
Low Frost
Dette ord dækker over hvor fryse legemet er placeret. Hvis der står Low Frost funktion i beskrivelsen af en kummefryser, betyder det at fryse legemet er placeret udenfor fryserummet. Det modvirker dannelse af rim, og betyder at du kan nøjes med at afrime din fryser ca. 1 gang om året.
No Frost
Denne funktion betyder at du helt slipper for at afrime fryseren. Det betyder nemlig at fryse legemet i kort tid, og 2-6 gange dagligt, varmes op, hvilket automatisk fjerner det rim der måtte sidde. Fryseren bliver automatisk kold indvendigt igen efterfølgende.
Hurtig nedfrysning
Med denne funktion kan dine ferske fødevarer blive frosne hurtigere. Ved nogle frysere skal du manuelt slå hurtigfrys funktionen til, når varen er frosset ned, og ved andre kummefrysere sker det automatisk. Fordelen ved denne funktion er at maden bevarer vitaminer og næring, og bakterier forhindres.
Elektronisk display
Nogle kummefrysere har et elektronisk display, hvor du kan styre fryseren. Andre har et almindeligt styresystem med knapper. i
Elektronisk temperaturindstilling
Hvis en kummefryser har elektronisk temperaturindstilling, betyder du at du kan påvirke temperaturen helt præcist.
Soft-close funktion
Hvis der står at en kummefryser har soft-close funktion, betyder det at lågen på fryseren lukker i stille og roligt af sig selv, så du kan undgå at lågen smækker i. Du kender det måske fra dit toiletbræt, hvor flere og flere toiletter kommer med et toiletbræt der lukker stille og roligt i, selvom du faktisk har sluppet det. Det er det sammen der sker med en kummefryser med soft-close funktion, så du ikke kommer til at smække dine eller andres fingre.
LED-belysning
Hvis din kummefryser kommer med LED-belysning, betyder det at der, når du åbner fryseren, vil komme et blød og behageligt lys. Det er smart fordi at du så kan få et godt overblik over indholdet i fryseren, og finde det du skal bruge.
Hvis din kummefryser står et sted hvor lyset er begrænset, er dette en rigtig smart funktion, så du slipper for at stå med en anden lyskilde i hånden, men i stedet har begge hænder frie til at finde det du skal.
Anti-fingerprint
Nogle nyere kummefrysere kommer med Anti-fingerprint funktion, som er rigtig smart hvis du eksempelvis har børn i familien, og gerne vil undgå fingeraftryk overalt på din kummefryser.
Overskuelig opdeling
Lige meget om du har en af de bedste kummefrysere, så kan den altså ikke selv rydde op. Det er vigtigt at organisere sine fødevarer. Det er vigtigt at du ikke har en overfyldt fryser, så fryseren er proppet med nedfrosne madvarer. Det bliver for det første uoverskueligt for dig at finde ud af hvilke madvarer du egentlig har deri, og samtidig skal fryseren også bruge ekstra energi på at fryse det hele ned. Det bedste du kan gøre for dig selv, er at holde en god orden i din fryser, så du også slipper for at smide ting ud som har ligget i bunden af fryseren i flere år, fordi der er rod.
Brug kurvene i fryseren, og hav gerne en kurv til kød og en kurv til grøntsager, så du holder det adskilt når du skal fryse mad. Hvis du fryser rester eller færdiglavet mad ned, så er det en rigtig god ide at du uden på fryseposen skriver hvad posen indeholder, og hvilken dato du har lagt det i fryseren. Så har du nemlig altid et godt overblik.
Det er også en smart ide at lave en liste som du hænger ved siden af kummefryseren. Her kan du skrive alle madvarer som din kummefryser indeholder, og strege ud når du tager noget op. På den måde slipper du for at stå og lede hele fryseren igennem, for at finde ud af hvad du skal have op til aftensmaden. Det sparer tid og energi, fordi kummefryseren ikke skal køle ned igen, efter du har rodet alle fødevarer igennem. Dette kan på sigt påvirke dit årlige energiforbrug.
FAQ
Hvilken kummefryser er bedst i test
Den bedste kummefryser i test er Indesit OS 1A 100 2 UK Hvid. Det er den perfekte kummefryser hvis du har brug for mindre kapacitet. Du får en kummefryser med 99 liters kapacitet, med smarte trådkurve for nemmere opbevaring, og med manuel temperaturindstilling fra -22 grader til +6 grader.
Hvad er hurtig nedfrysnings-funktion?
Med denne funktion, kan din fryser selv sænke temperaturen hvis du putter nye madvarer ned i den. Når temperaturen sænkes bliver varerne hurtigere frosset ned, hvilket både er bedre for energiforbruget, men også for selve fødevaren.