Håndmixere er nærmest uundværlige i et køkken! Du tænker sikkert, at jo, du kan piske æg med den, og var det ikke mere eller mindre det? Men faktisk kan mange håndmixere bruges til meget mere! Du kan sagtens få en håndmixer med praktisk tilbehør udover dejkroge og piskeris. Og en håndmixer kan på den måde faktisk erstatte en del andre køkkenredskaber, hvilket sparer plads i køkkenet og også er smart fra et økonomisk perspektiv.
I vores håndmixer-test er der derfor også modeller både med stavblendere, skåle og minihakkere, så du er sikker på at finde en model, der dækker dine køkkenbehov, når du skal kokkerere og fremtrylle alskens lækkerier til familie og venner – eller måske bare til dig selv!
Der er flere forskellige håndmixere at vælge imellem, og hvis du vil kunne mere end at piske marengs, så læs med her, og find din nye håndmixer og bedste ven i køkkenet!
Budget
Det kan være en god idé at beslutte sig for et budget, inden du går ud og kigger på håndmixere. Selv om der er mange billige håndmixere på markedet, der egner sig fint til hverdagsbrug, så er det nemt at lade sig rive med og købe den dyreste model.
Men bruger du den mest til at piske flødeskum den ene gang om året, hvor du holder fødselsdag for familien, er der ingen grund til at spendere en formue. Alle håndmixere kan piske fløde til flødeskum. Også de billige, så gør dig klart, hvor mange penge du er villig til at bruge, og gå i første omgang ud fra det.
Håndmixerens motorkraft
Næst bør du overveje, hvad du gerne vil bruge den til (hvis det ikke kun er til føromtalte flødeskum!). Vil du gerne bruge den til lidt andet og måske også anskaffe dig en, der har lidt forskelligt tilbehør, så bør du som det næste kigge på, hvor kraftfuld håndmixeren er. Vil du nemlig gerne kunne blande større portioner eller ælte klæbrig dej, så kan det helt klart være en fordel at vælge en kraftig håndmixer med omkring de 500 watt samt forskellige hastighedsindstillinger.
Moderne motorteknologi gør i dag, at mange håndmixere har en forholdsvis lydsvag motor. Den støjsvage motor gør det sjovere at tilbringe en masse tid i køkkenet sammen med håndmixeren. Så selv om håndmixeren har en stærk motor, kan det godt lade sig gøre at finde en, der ikke larmer, så hele huset ryster!
Bruger du den kun en gang imellem og hovedsageligt til at piske lettere madvarer som fløde, cremer, æg og sukker, så kan du sagtens nøjes med 100 watt.
Vil du gerne bruge den til at blande dej til brød, så bør du vælge en kraftigere model på mellem 350 til 450 watt.
Bruger du den meget ofte og til tunge og klæbrige madvarer, bør du vælge en håndmixer med 500 watt eller mere.
Hastighedstrin
Vi vil godt være så frække som til at sige, at gode håndmixere har minimum fem hastighedstrin (læs blot relevante kilder om håndmixere, eller se modellerne i vores test). Det mener vi af den simple grund, at jo flere hastighedsindstillinger du har, desto mere kan du bruge din håndmixer til.
Så hvis du godt kan lide at bage og være kreativ i køkkenet, vil du blive særlig glad for en håndmixer med flere muligheder, når det kommer til hastighedstrin.
Tilbehør
De fleste håndmixere fås med dejkroge og piskeris. Det er basisredskaberne, der følger med en håndmixer. Der findes dog faktisk et hav af tilbehør til din håndmixer, så den kan bruges til andet end bare et simpelt elektrisk piskeris!
Gør dig klart, hvad du gerne vil bruge din håndmixer til, og om den måske skal erstatte andre (dyrere) køkkenredskaber. For du vil være overrasket over, hvad du alt kan bruge en håndmixer til.
Vi giver dig her en oversigt over det mest gængse tilbehør til håndmixere, så du ved lige præcis, hvad du skal kigge efter.
Stavblender
Det er muligt at finde håndmixere med stavblendere. Det er virkelig praktisk, da du på den måde slår to fluer med et smæk! Eller faktisk tre fluer, for du sparer også penge, fordi du ikke skal ud og bruge penge på en separat blender!
Ballonpiskeris
Med et ekstra medfølgende piskeris mener vi ikke et almindeligt piskeris, men et større piskeris, som for eksempel et ballonpiskeris. Mens der ikke er noget i vejen med almindelige piskeris, så kan et ballonpiskeris klare lidt mere klæbrige og tungere masser.
Pisker du mange forskellige madvarer og har især brug for piskefunktionen, er det særlig praktisk at vælge en model med et separat piskeris.
Minihakker
En håndmixer med minihakker, som for eksempel Bosch MFQ4080-håndmixeren, giver dig også flere muligheder. Så kan du nemlig ikke kun mikse dejen til din kage, men også hakke nødder og frugt til den. Det er da smart!
Roterende skål
Bruger du håndmixeren hovedsageligt til brøddej, er en model med roterende dejskål en virkelig smart idé. På den måde erstatter du nemlig også en (potentiel dyr) røremaskine, og det er ikke kun økonomisk smart, men også virkelig praktisk, hvis du har et lille køkken eller lidt opbevaringsplads.
Bæger med eller uden låg
Nogle håndmixere fås også med blandebægre. På den måde skal du ikke ud og finde et, der passer til håndmixeren. Det er især smart, hvis der følger låg med, så du ikke ekstra skal hælde indholdet over i en anden beholder, når du er færdig. Du mikser bare, sætter låg på og vupti, så er det klaret! Det er dejlig nemt og overskueligt.
Yderligere praktiske egenskaber
Ovenstående er de måske mere åbenlyse egenskaber og funktioner, man kigger efter, men overvej også de nedenstående, så du er sikker på at få det fulde udbytte af din håndmixer!
Vask i opvaskemaskine
Det kunne næsten være en selvfølge i dag, men ikke alle køkkenredskaber tåler maskinopvask. Og vi kan vist alle meget hurtige blive enige om, at livet bliver en del nemmere, hvis du kan smide de fleste af de brugte og beskidte redskaber i opvaskemaskinen efter brug.
Det gælder naturligvis også en håndmixer – eller måske netop i særdeleshed den! Hvem har ikke prøvet at skrabe klistret dej af dejkrogen eller prøvet at vaske al den indtørrede fløde i krogene på piskeriset? Der kan du bare se.
Det tager simpelthen SÅ lang tid, så hvis du synes, livet er lidt for kort til det, så anskaf dig en håndmixer, hvis dele kan komme i opvaskemaskine.
Hermed mener vi naturligvis ikke selve håndmixeren, der jo indeholder en motor! Når man taler om, at en håndmixer tåler maskinopvask, så menes de aftagelige dele såsom dejkroge, piskeris og eventuelle skåle og andet tilbehør.
Tjek altid specifikationerne på tilbehøret, inden du sætter det i opvaskemaskinen.
Ledningslængde
Ledningslængden er ikke uden betydning. Det er nemlig vildt irriterende at stå og piske for så at opdage, at det smeltede smør, der i øvrigt skal hældes i blandingen lidt ad gangen, mens du står og pisker, står liiiiige netop uden for rækkevidde. Ja, ikke?
Er dit køkken stort, eller bevæger du dig generelt meget rundt i dit køkken, når du laver med, kan du med fordel vælge en håndmixer med en lang ledning. På den måde er du lidt mere fleksibel og behøver ikke på forhånd vide, i hvilket stik du bør sætte håndmixeren, inden du går i gang.
Det er også muligt at finde håndmixere med fleksibel ledning, som bliver længere, jo mere du trækker i dem. Og så er det jo i sidste ende ikke kun ledningen, der er fleksibel, men også dig, fordi du ikke er så begrænset af, hvor dine stikkontakter i køkkenet sidder.
Ergonomisk håndtag
Vi vil også gerne slå et slag for et behageligt håndtag og en overkommelig vægt! En håndmixer kan godt være tung, og hvis du står og pisker meget, kan det godt ende med at blive lidt af en prøvelse. Har du ofte smerter i arm, nakke eller skulder, kan det derfor godt være en klar fordel at vælge en håndmixer, der ikke vejer for meget.
Og det er faktisk muligt at finde modeller, der vejer et enkelt kilo eller mindre, hvilket både du og din arm vil være taknemmelig for, hvis bruger håndmixeren meget og i længere tid ad gangen.
Derudover er det også oplagt at finde en maskine med et ergonomisk og behageligt greb. Er grebet ikke behageligt, har man nemlig ofte tendens til at holde for fast om det, og man risikerer simpelthen at overanstrenge led og muskler i armen – især hvis man bruger den ofte!
Vælg derfor en model, som for eksempel OBH Nordica Delight 6790, der med sine 1,4 kilo ikke kun er forholdsvis let, men som også er designet på en måde, så grebet er ergonomisk og rart at holde om. Det kan kun være en fordel.
FAQ
Hvilken håndmixer er bedst i test?
Den bedste håndmixer i test er Bosch MFQ4020-håndmixeren. Det er en støjsvag og velfungerende håndmixer til få penge, der er perfekt til at ælte både tunge gærdeje og piske æggehvider. Udover at den er nem at rengøre, kan både piskeriskroge og dejkroge tåle opvaskemaskine.
Hvor mange watt bør en håndmixer have?
Hvis du kun bruger håndmixeren sjældent og mest til lette fødevarer, kan du sagtens klare dig med en håndmixer med 100 watt. Vælg en model med 500 watt, hvis du bruger håndmixeren meget ofte og til særlig klæbrige og tunge masser.