For at sikre dig, at du får købt et godt headset, du både bliver glad for nu og på længere sigt, anbefaler vi, at du gør dig nogle overvejelser. For som du måske har opdaget, er der stor forskel på, hvad de forskellige headsets leverer og præsterer.
For at gøre processen nemmere for dig gennemgår vi de mest essentielle punkter, du bør overveje, før du køber et headset:
- Hvad forventer du af lyden?
- Hvordan skal mikrofonen være?
- Skal headsettet have særlige teknologier?
- Hvordan skal komforten være?
- Har designet nogen betydning?
- Har du et bestemt budget, du skal holde dig inden for?
Alle disse er overvejelser, der bringer dig meget tættere på det helt rette køb. Vi uddyber dem herunder, så du efterfølgende er helt skarp på, hvilke du skal købe. Vi håber, det giver dig et headset, som du bliver virkelig glad for og som nærmest går i ét med dig, når du bruger det. Det er i hvert fald målet, da det gør det meget sjovere og federe at sidde mange timer foran skærmen – hvem ved, om det motiverer dig nok til at gå efter en professionel karriere?
Lyd
Lyd er vigtigt, når man gamer. Derfor er det selvfølgelig også et af de vigtigste punkter at se på, når du skal købe et nyt headset. Vi anbefaler naturligvis så god en lyd som muligt gerne med 7.1 surround. Jo bedre lydkvaliteten er, jo større indlevelse får du også i spillet. Gå derfor ikke ned på lyden!
Lyden er generelt på et virkelig højt niveau i de headsets, vi har valgt ud til vores test. Det er noget, vi har prioriteret meget højt, da det jo primært er derfor, man som gamer går ud og investerer i et headset. I forhold til lyd skal du både være opmærksom på den lyd, du får ind i ørerne, men også den lyd du sender ud til dine kammerater gennem mikrofonen. Ved at prioritere den gode lyd er du garanteret en sublim spiloplevelse gang efter gang – og det er sådan, det gerne skal være.
Mikrofon
Vil du gerne spille sammen med andre, er det ret rart, at mikrofonen virker optimalt. Der findes forskellige kvaliteter på mikrofoner, hvoraf de bedste naturligvis kan fås ved professionelle gamer headsets som det fra SteelSeries. Vi anbefaler at gå efter en mikrofon med tovejsdesign, da de er gode til at lukke omgivende støj ude – det får dig til at skinne klart og tydeligt igennem hos kammeraterne.
Spiller du ikke så meget endnu, eller er gamingverdenen først ved at åbne sig for dine fødder nu, behøver du selvfølgelig ikke gå så højt op i, om mikrofonen præsterer det bedste mulige. Her er det vigtigere, at du blot har en mikrofon med et generelt godt lydniveau, så dine kammerater også får en behagelig oplevelse ud af at spille med dig. Bliver du fanget af at game, og vil du på et tidspunkt gerne opgradere dit udstyr, kan du her gå lidt mere op i, hvilken teknologi der ligger bag mikrofonen, og hvordan den præsterer i brug.
Teknologi
Gaming headsets kommer med virkelig mange teknologier og funktioner i dag. Derfor er det selvfølgelig også et punkt, du ikke kan komme udenom. Der er både forskellige teknologier, når det kommer til lyden, mikrofonen og indstilling af volumen.
Vi anbefaler derfor, at du gennemgår samtlige headsets og deres specifikationer i vores gaming headset test, da det giver dig et indblik i, hvilke teknologier de gør brug af. Har du brug for at vide mere, end hvad der står beskrevet i testen her, kan du med fordel klikke dig videre til forhandleren. Her vil yderligere specifikationer fremgå, som kan gøre dig meget klogere på, hvad du reelt set får for pengene.
Teknologi er helt klart det, der får de forskellige headset til at adskille sig fra hinanden, så det er værd at bruge en god rum tid på at undersøge nærmere.
Komfort
Komfort er så absolut ikke til at komme udenom ved headsettet. For vil du gerne undgå at blive forstyrret eller distraheret af et headset, der nager eller bliver for varmt efter nogle timers gaming, bør du prioritere komforten.
Her er det især vigtigt at gøre op med dig selv, om du gerne vil have on-ear eller over-ear, som vi også gennemgår forskellen på nedenfor. Nogle bløde puder og en blød bøjle er også altafgørende for, om du undgår at have ømme ører, når du er midt i gamet.
Når du prioriterer at købe et headset, hvor komforten er i skabet, sikrer du også, at du ikke har lyst til at købe et headset igen om få måneder. Headsettet kan være afgørende for, om du vinder eller ej – og så skal det bestemt ikke være den manglende komfort, der er skyld i, at du ikke vinder. Der skal ofte ikke så stor en opgradering til, at du føler en kæmpe verden til forskel og ender med at præstere meget bedre end tidligere.
Design
Design er en af de lidt mindre vigtige ting at forholde sig til, da det ikke altid har decideret indflydelse på spiloplevelsen. Dog kan det godt have det alligevel, da det selvfølgelig har indflydelse på, hvordan mikrofonen sidder, hvordan ørepuderne føles, og hvor nemt det er at skrue op og ned for volumen.
De headset der er med i vores test, har alle et vidt forskelligt design og fås både med og uden lys, i sort og i hvid, som trådløs og med ledning og så videre. Når du har fundet headsettet med den bedste lyd og den bedste mikrofon til dit behov, kan du begynde at sammenligne designet og ud fra det vælge det, der er din favorit.
Pris
Det kunne være fedt bare at lukke øjnene og tage det headset, du drømmer om. Men er det ikke en mulighed, bør du selvfølgelig også sætte dig et budget for, hvor dyrt headsettet må være. Det er selvfølgelig federe med et professionelt headset frem for en billigere version, men fordi gaming headsets i dag laves i så høj kvalitet, får du generelt rigtig meget for pengene.
Læg derfor eventuelt et budget for, hvad du gerne må bruge på et headset og find derudfra nogle modeller, som du har råd til. Det gør det også nemmere at sortere ud i udvalget både på nettet og i vores test her.
Uanset hvad du har mulighed for rent økonomisk, er vi helt sikre på, at du bliver mere end glad for det headset, du ender med at købe fra testen her. De er nemlig alle de bedste i deres prisklasse.