Du er med al sandsyndlig landet her på siden, fordi du gerne vil købe en espressomaskine – og gerne lige nu og her. Selvom vi har fundet de bedste espressomaskiner, der er på markedet lige nu, synes vi også, du bør gøre dig nogle overvejelser, inden du køber. For som du måske har opdaget, er der stor forskel på, hvad en espressomaskine kan.
Det kan derfor være en god ide at overveje følgende:
- Hvilke type espressomaskine du gerne vil have?
- Hvor mange kopper skal den kunne brygge?
- Hvad er dit budget?
- Skal den have ekstra funktioner?
Ved at gøre dig nogle lidt mere nøje overvejelser omkring dit køb, sikrer du dig i langt højere grad, at du får en espressomaskine, du bliver glad for med det samme. For der er intet ved at købe en espressomaskine med for få eller for mange funktioner eller en, der måske er alt for dyr i forhold til, hvor meget du bruger den.
Dine overvejelser vil sammen med en nøje nærlæsning af vores beskrivelser give dig et rigtig godt udgangspunkt for at købe den helt rette espressomaskine. Ellers har du også altid mulighed for at kombinere det med yderligere oplysninger fra den enkelte forhandler, som vi har linket til under hvert produkt. Så er du i hvert fal helt sikker på, at du kommer fra denne test med den rette espressomaskine – klar til at bruge i dit køkken.
Leder du efter en almindelig kaffemaskine, kan du læse vores kaffemaskine test.
Espresso maskine typer
Først og fremmest er det en god ide at gøre dig nogle overvejelser omkring, hvilken espressomaskine type, du godt kunne tænke dig. For her er der meget stor forskel på, hvad du får.
Vi ved dog godt, at det kan være forvirrende med de mange former for espressomaskiner. Derfor giver vi dig en lidt nærmere forklaring herunder, så du er helt med på, hvad de forskellige kan, men også hvad der er bedst for dig at købe.
Fuldautomatisk espressomaskine
En fuldautomatisk espressomaskine er perfekt til dig, som ofte drikker kaffe og helst gerne vil, at det bare kører automatisk. Har du derfor ikke lyst til at bruge tid på at stampe kaffen, er det måske hellere en fuldautomatisk maskine, du skal have. Her skal du blot trykke på en enkelt knap for at brygge 1-2 kopper kaffe alt efter model.
Når du bruger en fuldautomatisk kaffemaskine, maler den først kaffen, hvorefter det sendes ned i et lille kammer i brygenheden. Her tampes kaffen, hvorefter kaffen løber igennem og ned i din kop. Desuden har den også en steamer og måske også en indbygget mælkebeholder, så du kan lave en lækker latte eller cappuccino, hvis du bliver træt af espresso.
Denne type af espressomaskine koster som regel lidt mere end de semiautomatiske, da de er noget nemmere at betjene og kommer med ret mange lækre funktioner. Det kan dog være penge, der er godt givet ud, hvis det er, hvad der får dig til at bruge maskinen hver dag.
Semiautomatisk espressomaskine
En semiautomatisk espressomaskine er også det, nogle kalder for en manuel espressomaskine. Det betyder, at du får hele oplevelsen i arbejdet med at brygge kaffe, da du selv skal stå for en stor del af kaffebrygningen. Selvom det måske lyder en anelse omstændigt, er det meget ligetil, når først du forstår teknikken og ved, hvordan du rammer den rette aroma.
Når du investerer i en semiautomatisk espressomaskine, brygger du kaffe ved at hælde fintmalet kaffe i et portafilter, som du skal stampe med en tamper. Det sikrer, at vandet har en gennemløbstid på omkring 20 sekunder, hvilket skaber den perfekte kop kaffe.
Når kaffen er stampet, skal filteret sættes fast på maskinen. Herefter kan du tænde for vandet og ellers blot se på, at kaffen løber ned i koppen. Nogle maskiner er naturligvis mere tekniske end andre. Men princippet er altid det samme.
For at få det bedste resultat med din espresso, bør du købe noget ekstraudstyr såsom mælkebeholder, kværn og pitcher. Men, det kan du altid efterhånden, som du finder ud af, hvad du har brug for.
Professionel espressomaskine
En professionel espressomaskine minder på mange måder om en fuldautomatisk espressomaskine, da den klarer alting selv. Forskellen er blot, at en professionel espressomaskine som regel er noget større og også kommer med en smart touchskærm, som gør det nemt og hurtigt at vælge mellem forskellige former for kaffe. Der følger som regel også en del udstyr med, så det bare er at gå i gang med at lege barista derhjemme.
En professionel espressomaskine er dog ret pebret og koster ofte på den anden side af 10.000 kroner. Vil du derfor gerne have en professionel en af slagsen, skal det være fordi, du er kaffeelsker helt ud til fingerspidserne. Til gengæld får du også kaffe og espresso, der smager helt igennem fantastisk.
Hvor mange kopper kaffe skal den brygge?
Skal der bare laves en kop espresso til dig selv om morgenen, og når du kommer hjem? Eller skal den gerne kunne brygge til flere på én gang? Mange espressomaskiner giver mulighed for at lave to kopper kaffe på samme tid. Dog er der naturligvis også modeller, som kun laver en enkelt kop – disse fylder dog som regel heller ikke meget i køkkenet.
Er det ikke kun dig, der starter morgenen med en god kop kaffe, kan det være en fordel at investere i en espressomaskine, der kan brygge mere end en enkelt kop ad gangen. Det gør det noget nemmere og hurtigere. Skal der måske endda også brygges til en hel familie, kan det også være en fordel at se nærmere på, hvad kapaciteten er, så du ikke hele tiden skal fylde vand på for at kunne brygge kaffe. Der er naturligvis stor forskel på dette, så læs gerne nærmere om det i vores beskrivelser, så du får bestilt en espressomaskine hjem, der passer perfekt til dine og eventuelt familiens behov.
Hvad er dit budget?
Dette er et ret væsentligt punkt at have med i overvejelserne, da prisklassen varierer ekstremt meget for espressomaskiner. Bare i testen her kan du få espressomaskiner fra lige omkring 1.000 kroner samt op til flere tusinde kroner for dem, der er mere eller mindre professionelle.
Husk på, at den dyreste ikke nødvendigvis er den bedste for dig, da det kommer an på, hvor meget du skal bruge maskinen. Er en espresso derfor ikke noget, du kunne tænke dig hver dag, kan førstnævnte model fra DeLonghi måske være det perfekte valg for dig. Skal du omvendt bruge maskinen meget, kan det naturligvis godt betale sig at give det mere for den, da du får flere funktioner og features med.
Når du bestemmer dig for et budget, inden du kaster dig ud i jagten på en, gør du det også nemmere for dig selv at sortere mellem modellerne – og det sparer dig for en del tid!
Skal du bruge ekstra funktioner
Funktioner kan du få mange af, hvis du gerne vil have det. Blandt de mest almindelige ekstra funktioner ved en espressomaskine er en indbygget kaffekværn og mælkeskummer. Det er begge funktioner, der ikke er direkte nødvendige for at brygge en god kop kaffe, men som giver dig mulighed for at få en ekstra god kop kaffe – kaffe, der smager af mere. Derfor giver det rigtig god mening, at du gør op med dig selv, om du godt kunne tænke dig ekstra funktioner.
Indbygget kaffekværn
Er du mest til kaffepuder eller friskkværnede kaffebønner? Det er en god overvejelse at tage med i dit køb af espressomaskine, da det ikke er alle espressomaskiner, der kommer med en indbygget kværn. Ligeledes er der ofte stor forskel i prisen alt efter, om den er med kværn eller ej.
Den helt store fordel ved at gå efter en espressomaskine med indbygget kværn er, at du får en espresso, der smager af meget mere. Kaffen vil være mere frisk, ligesom aromaerne vil træde mere frem. Det kan derfor godt betale sig at give noget mere for en espressomaskine med indbygget kværn. Især hvis du sætter stor pris på en ekstra god kop kaffe, når du vågner.
I vores test af espressomaskiner har vi flere forskellige modeller med indbygget kaffekværn. De er i forskellige prisklasser, så kunne du godt tænke dig denne funktion, er der gode muligheder for at få det gennem de modeller, vi har valgt ud.
Indbygget mælkeskummer
Kan du godt lide at veksle mellem sort kaffe og en kaffe med mælk? Så kan det være en god ide at gå efter en espressomaskine med indbygget mælkeskummer. For med den kan du også lave en lækker latte og andre lækre kaffetyper.
Det er naturligvis en unødvendighed, hvis ikke det er noget, du ofte gør dig i eller heller ikke kommer til, selvom du har muligheden. Det er derfor fornuftigt at overveje, da en espressomaskine uden mælkeskummer som regel er billigere end en med.
Husk også, at når du køber en espressomaskine med mælkeskummer, at du skal gøre den hyppigere rent. Det kræver lidt mere af dig at holde hygiejnen i top – men det er til gengæld det værd, hvis du er vild med en cremet kop kaffe.