Det mener vores produkteksperter
Med en kraftig motor på 1800 W og en klippebredde på 42 cm er denne plæneklipper ideel til store haver på op til 600 m2. Den klarer også med lethed udfordringer som tykt eller højt græs. Derudover er den udstyret med et nyt højtydende klingedesign, der giver 80% bedre opsamling og øger skærepræstationen.
En behagelig arbejdsstilling er vigtig, når man skal bruge tid på at ordne sin have. Derfor har Black & Decker sørget for, at denne plæneklipper har et nyt ergonomisk håndtag, der ikke blot giver ekstra komfort, men også gør den lettere at manøvrere. Hertil kommer Easy Start funktionen, der ligeledes gør det nemt at starte og stoppe maskinen.
Men det er ikke kun komforten, der er lagt vægt på. Plæneklipperen har også seks højdeindstillinger fra 20 til 70 mm, som blandt andet giver dig mulighed for at tilpasse græssets længde til årstiden. Og den store opsamlingsbeholder, der kan rumme 50 liter afklippet græs, har tilmed en indikator, der viser, når den er fyldt.
Det vi kan lide:
-
Kraftfuld motor
-
Ergonomisk håndtag
-
Stor opsamlingsbeholder med indikator
Vær opmærksom på:
-
Kræver en del plads til opbevaring
Det mener vores produkteksperter
Her får du en plæneklipper, der med en vægt på knap 7 kg både er let at håndtere og ikke fylder meget i skuret. Den lave vægt betyder dog ikke, at du skal gå på kompromis med motorkraft, da den samtidig kommer med en Powerdrive motor på 1200 W, som giver en pålidelig klipning – også i krævende situationer såsom langt græs.
Da Bosch Rotak 32 er udstyret med en unik plænekam, klipper den kanterne ved blomsterbede og mure rent, så du slipper for at gå efter med en kanttrimmer. Derudover har den en klippebredde på 32 cm, hvilket gør det lettere at navigere rundt om for eksempel træer. Og du kan samtidig indstille klippehøjden mellem 20 til 60 mm. Plæneklipperen er velegnet til små og mellemstore græsplæner og har en opsamlingsbeholder på 31 liter, som gør det let at fjerne græsafklip.
Det vi kan lide:
-
Let og handy
-
Nem at opbevare
-
Klipper kanter rent
Vær opmærksom på:
-
Har hverken sideudkast eller bioklip
Det mener vores produkteksperter
Modellen fra AL-KO giver dig virkelig kvalitet for pengene og vil være et godt valg for både nybegynderen, samt den ambitiøse hobbygartner. Med en motor på 1600 W og en klippebredde på 46 cm, kan du snildt give dig i kast med græsplæner på op til 900 m2. Det robuste skjold i stålplader sikrer samtidig, at du ikke behøver at bekymre dig om skader på maskinen – heller ikke i kuperet terræn.
Udover en ekstra stor opsamlingsbeholder på 65 liter, har denne elektriske maskine også en bioklip funktion, som udføres ved at anbringe den medfølgende bioprop i udkasterkanalen. På den måde blæses det fintsnittede græs tilbage på plænen som naturlig gødning. Men det er naturligvis også muligt at slå græsset på normal vis.
De letgående XXL-baghjul er med til at give en mere komfortabel klipning for dig, da det er lettere at styre maskinen. Og med kun ét greb kan klippehøjden justeres i syv trin fra 30 til 75 mm.
Det vi kan lide:
-
Ekstra stor opsamlingsbeholder på 65 liter
-
XXL-baghjul
-
3-i-1-funktion: Klipning, opsamling og bioklip
Vær opmærksom på:
-
Lidt tung
bedste selvkørende plæneklipper
Det mener vores produkteksperter
Makita har skabt en brugervenlig plæneklipper, der både giver mulighed for plæneklipning, græsopsamling, bioklip og sideudkast. Håndtagets højde kan justeres i tre niveauer, hvilket øger komforten. Og endelig er det også en selvkørende plæneklipper, hvilket betyder, at den er langt nemmere at håndtere end nogle andre modeller.
Denne el plæneklipper er beskyttet af et stålskjold, så du får en robust maskine. Den er velegnet til mellemstore og større plæner på op til 1000 m2 med sin 1800 W motor samt klippebredde på 46 cm. Du skal dog ikke tænke på at tømme opsamlingsbeholderen så ofte, da den kan rumme op til 60 liter. Derudover har den støjsvage el græsslåmaskine otte klippehøjder fra 20 til 75 mm, som kan indstilles centralt.
Det vi kan lide:
-
4-i-1-funktion: Klipning, opsamling, sideudkast og bioklip
-
8 klippehøjder
-
Håndtagets højde kan justeres i tre niveauer
Vær opmærksom på:
-
Til den tungere side
bedste let sammenklappelige
Det mener vores produkteksperter
Et kompakt design med lav vægt kendetegner modellen fra Ryobi, der dog stadig er en kraftfuld plæneklipper med en motor på 1500 W og en klippebredde på 36 cm. Dette gør den perfekt til små og mellemstore haver på op til 250 m2.
Du får optimal brugerkomfort med det specielle ergonomiske Vertebrae håndtag, der blandt andet giver flere grebsmuligheder. Håndtaget er samtidig også gjort foldbart, hvilket er en fordel, hvis du ikke har så meget opbevaringsplads. Og for at gøre opbevaringen endnu lettere, kan græsopsamleren på 45 liter klappes sammen. Maskinen har en justerbar klippehøjde med fem indstillingsmuligheder fra 20 til 70 mm og er desuden udstyret med en EasyEdge græskam, som gør det muligt at klippe helt til kanten, når græsset skal slås. Hvis du ønsker, kan du med denne plæneklipper også benytte bioklip.
Det vi kan lide:
-
Ergonomisk Vertebrae håndtag
-
Klipper let til kanten
-
Let og kompakt
Vær opmærksom på:
-
En anelse dyr i forhold til dens egenskaber
Der findes mange gode plæneklippere på markedet, så det kan være svært at afgøre, hvilken man skal vælge – især hvis man er nybegynder på området og aldrig har skullet tage stilling til den slags før.
Nogle af de vigtigste faktorer, du skal have for øje, er:
- størrelse på græsarealet
- er plænen kuperet eller lige
- hvordan er placeringen af buske og bede
- hvor meget tid vil du bruge på græsslåning
- hvor meget opbevaringsplads har du
Nedenfor kan du læse mere om dette samt de mange funktioner, du skal tage højde for, når du skal vælge den bedste plæneklipper til dine behov. Også i forhold til, om det skal være en benzindrevet græsslåmaskine eller om elektriske plæneklippere matcher dig bedst.
Plænens størrelse og klippebredde
Som udgangspunkt er det en god idé at vælge din kommende plæneklipper ud fra, hvor stor din græsplæne er. Her drejer det sig især om at kigge på maskinens klippebredde, som henviser til hvor meget græs du kan slå på én gang. Derfor, jo større plænen er, jo bredere har du brug for. Dog kan du med fordel vælge en med smallere klippebredde, hvis der er placeret mange træer, buske eller bede på plænen, da det gør det lettere at navigere omkring disse. Hvis din have er mindre end 400 m2, er det rigeligt med en smal klippebredde på mellem 35 og 40 cm. Men er haven større, bør du vælge én med en klippebredde på minimum 40 cm.
Hvis din græsplæne er kuperet så skal du også overveje vægten af din græsslåmaskine og hvor meget det kræver skal skubbe den op og ned af bakkerne. I dag er de fleste græsslåmaskiner rimeligt lette men, hvis du fx har problemer med ryggen eller på anden vis er besværet, så er det værd at lede efter en af de letteste modeller.
Sideudkast og bagudkast
Med dette menes der ganske enkelt, at det slåede græs kastes enten bagud eller til siden, hvor det så lægger sig i lange baner og er forholdsvist let at rive sammen efterfølgende. En maskine med side- eller bagudkast er ideel til dig, der for eksempel har et sommerhus, hvor du ikke har mulighed for at klippe græsset så ofte. Her kan en plæneklipper med opsamlingsboks være mere problematisk, da den kan blive tilstoppet, hvis græsset er blevet for langt.
Opsamlingsbeholder
Mange af de plæneklippere, der findes på markedet i dag, kommer med en opsamlingsboks, hvori det afklippede græs bliver samlet. På den måde bliver dit arbejde en hel del lettere og mindre tidskrævende, fordi du ikke også behøver at rende rundt med en rive, når du er færdig med at slå græs. Hvis du slår dit græs med jævne mellemrum, er en opsamler eller bioklip oplagt til dig. Vær opmærksom på, at hvis du har en stor græsplæne, bør du gå efter en stor opsamlingsbeholder, så du ikke skal tømme den flere gange undervejs.
Bioklip
Nogle maskiner kommer også med muligheden for bioklip. Det vil sige, at græsset klippes så fint, at det ikke behøver at blive revet sammen bagefter. Til gengæld bliver det i stedet fordelt jævnt mellem græsstråene, hvor det kan blive liggende og fungere som en slags naturlig gødning. Det modvirker samtidig også ukrudt samt beskytter plænen mod vind og vejr. Ligesom med opsamlingsbeholderen, fungerer bioklip dog ikke så godt, hvis græsset ikke bliver klippet ofte. Hvis græsset er blevet for langt, kan det nemlig gøre mere skade end gavn, hvis det bliver liggende på plænen.
Klippehøjde
De bedste plæneklippere kommer med flere klippehøjder, da græs blandt andet skal kunne klippes i forskellige højder afhængig af årstiden og hvor meget det har vokset. Græssets klippehøjde har også meget at sige i forhold til, om det er en pynte- eller brugshave. Og derudover giver det dig også mulighed for at holde græsset i den længde, du selv synes er pænest.
Selvkørende plæneklipper
En selvkørende maskine betyder, at hjulene bliver trukket rundt af motoren, så du kun behøver at styre græsslåmaskinen. Men selvom det lyder dejligt med den ekstra hjælp, kan en selvkørende i visse tilfælde være til mere gene end gavn. Derfor er det vigtigt at finde ud af, om du virkelig har brug for denne funktion, inden du køber en selvkørende.
En god tommelfingerregel er, at det godt kan betale sig med en selvkørende, hvis plænen er over 600 m2. Hvis du derimod har en meget lille plæne eller én med mange kringelkroge og passager, så kan en selvkørende være årsag til mere irritation end hvad godt er. Desuden kræver den også mere vedligeholdelse.
Græsslåmaskinens størrelse
En græsslåmaskine kan optage ret meget plads i skuret, så det er selvfølgelig vigtigt at overveje, hvor meget plads du har og hvor meget modellen fylder. Det skal gerne være let at tage maskinen ind og ud – særligt i sommerhalvåret, hvor græsset ofte skal slås.
Hvilken type plæneklipper skal du vælge
Selvom vi i denne græsslåmaskine test har fokuseret på de elektriske plæneklippere, findes der også andre typer. For at klæde dig bedst muligt på, vil vi derfor kort gennemgå de andre nedenfor.
Elektrisk plæneklipper
Fordelene ved de elektriske plæneklippere er blandt andet, at de er støjsvage, mere miljøvenlige samt lettere at manøvrere end eksempelvis en benzin plæneklipper. Samtidig behøver du hverken at tænke på at have olie eller benzin i huset eller at løbe tør for batteri halvvejs. Til gengæld skal du være meget påpasselig med ikke at komme til at køre ledningen over, da dette vil ødelægge maskinen. Og hvis din have er til den større side, kan en forlængerledning sommetider være nødvendig. Oplagt til små og mellemstore plæner.
Benzindrevet plæneklipper
Den benzindrevne plæneklipper er populær, fordi den har en stor klippebredde, stærk motor og du får fuld frihed til at bevæge dig omkring. De kan klare de fleste opgaver og er som regel meget robuste. De benzindrevne plæneklippere forurener og larmer dog en hel del og kræver også meget mere vedligeholdelse end batteridrevne plæneklippere eller elektriske modeller. De er som regel også tungere. God til mellemstore og store haver.
Batteridrevet plæneklipper
En batteri plæneklipper har mange af de samme fordele som en elektrisk, men kræver ikke tilslutning til en stikkontakt og man skal derfor heller ikke bekymre sig om at køre ledningen over. De er meget støjsvage og har ingen forurening. Dog kan man risikere, at batteriet løber tør halvvejs. Anbefales til mindre eller mellemstore haver.
Plæneklipper med håndkraft
Klipperesultat bliver pænere, da en håndskubber klipper græsset på samme måde som en saks. De er også lette at opbevare og du slipper for at skulle tænke på indkøb benzin, opladning af batterier eller ledninger, der ligger på jorden. Det kræver dog mere fysisk arbejde at skubbe sådan en omkring og desuden skal man ofte slå græs oftere, minimum en gang om ugen. Velegnet til mindre plæner.
FAQ
Hvilken el plæneklipper er bedst i test?
Den bedste el plæneklipper i test er Black & Decker BEMW481BH. Med ergonomiske håndtag, Easy Start funktion, justerbar klippehøjde og en stor opsamlingsboks er både komfort og funktionalitet i højsædet.
Hvorfor vælge en plæneklipper med flere funktioner?
Uanset type af plæneklipper er det praktisk at vælge en med flere klippefunktioner. Især fordi det giver en vis frihed at vide, at du kan bruge sideudkast fremfor opsamler, hvis græsset for eksempel er blevet for langt.