Dampmoppe test – Den bedste dampmoppe 2022

I denne dampmoppe test har vi fundet fem af markedets bedste dampmopper i forskellige prisklasse og fra forskellige brands. Du kan være sikker på, at alle fem modeller sikrer en effektiv rengøring.

De 5 udvalgte modeller

Artikel af Miklas

En dampmoppe er en fuldstændig genial tilføjelse til din rengøringsrutine. I en travl hverdag er det nok ikke rengøringen, man gider at bruge en masse tid på. En dampmoppe gør rengøring af hårde gulve nemt og effektivt. Med en dampmoppe kan du nemt komme alle bakterier til livs, og du slipper for at købe rengøringsmiddel til gulvvasken, da en dampmoppe kun har brug for almindelig vand fra vandhanen.

I vores købsguide kan du få svar på alle de spørgsmål, som du måtte have i forbindelse med dit valg af dampmoppe. Vi guider dig til at finde den helt rette dampmoppe til dig. Desuden kan du se udvalgte specifikationer for de fem gulvmopper i vores sammenligningstabel.

Det mener vores produkteksperter

Denne dampmoppe fra Vileda præsterer rigtig godt og fungerer perfekt på både hårde gulve og tæpper. Dampmoppen har nemlig en særlig tæpperens funktion, så du nemt og hurtigt kan rengøre tæpper.

Denne Vileda Steam dampmoppe kommer med en vandbeholder på 400 ml, og kan rengøre i op til 28 minutter på én tank. Dampmoppen dræber 99,9 pct. bakterier, hvilket er noget mere end ved almindelig rengøring.

Den har en kort opvarmningstid på blot 15 sekunder, hvilket betyder, at du sagtens kan skifte stikkontakt og hurtigt fortsætte din rengøring videre i huset. Ledningens længde er syv meter, hvilket også passer godt til de fleste.

Dampmoppen kommer med et særligt trekantet hoved, som betyder, at den kan komme ind i alle kroge og hjørner. Den har desuden et ergonomisk greb, hvilket gør den behagelig at holde på, og så kan håndtaget tages af, så den ikke fylder ret meget i skabet.

Her får du altså en utrolig god dampmoppe til prisen, og den fungerer til diverse overflader og gør rengøringen af gulv og tæpper meget lettere for dig. Med dampmoppen følger to mikrofiber moppepuder samt det særlige tæppemundstykke. Denne dampmoppe placerer sig som den bedste i denne dampmoppe test.

Det vi kan lide:
  • plus-circle.svg Kan bruges på alle typer gulve samt tæpper
  • plus-circle.svg Kan komme ind i alle kroge grundet det trekantformede hoved
  • plus-circle.svg Indbygget temperaturregistrering
Vær opmærksom på:
  • minus-circle.svg Dampmoppen bliver ret varm under brug i længere tid

Det mener vores produkteksperter

Denne multifunktionelle dampmoppe kommer med diverse mundstykker, som gør den utrolig velegnet til den alsidige rengøring. Den egner så således godt til både rengøring af trægulve, tæpper og mange forskellige overflader i hjemmet.

Den kan fjerne selv de mest genstridige pletter fra gulvet, og den kan samtidig bruges som kalkfjerner på badeværelset, hvilket er utroligt smart ved denne dampmoppe fra Ariete. Den fjerner nemt bakterier uden brug af rengøringsmiddel og kemiske stoffer.

Dampmoppen kommer med et trekantet hoved, som kan drejes 180 grader, hvilket gør den velegnet til at komme ind i alle kroge. Vandbeholderen har en kapacitet på 350 ml., og den kan bruges uafbrudt i omtrent 18 minutter. Der er således tale om en mindre dampmoppe med en mindre kapacitet end nogle af de andre modeller. På den måde egner den sig måske bedst til mindre hjem.

Du får altså her meget mere end en almindelig traditionel gulvmoppe uden, at du behøver hive mange penge op ad lommen. Efter rengøring med denne gulvdamper har du et meget renere gulv og bakterier og husstøvmider er fuldkommen væk.

Det vi kan lide:
  • plus-circle.svg Multifunktionel dampmoppe
  • plus-circle.svg Hurtig opvarmningstid
  • plus-circle.svg 180 grader drejebørstehoved
Vær opmærksom på:
  • minus-circle.svg Kan kun anvendes i 18 minutter ad gangen

Det mener vores produkteksperter

Denne Shark dampmoppe egner sig rigtig godt til alle typer af gulve herunder trægulve, laminatgulve og stengulve. Der er tale om en dampmoppe med rigtig gode muligheder for at justere dampen alt efter, hvilken overflade der skal gøres rent. Den kommer desuden med et ekstra kraftigt damptryk til særligt genstridige pletter.

Denne Shark dampmoppe rengører perfekt hårde overflader, men egner sig ikke til rengøring af tæpper. Til gengæld kan du være sikker på, at denne dampmoppe vil efterlade gulvet fuldstændigt rent uanset hvilket type gulv, der er tale om.

Den har en forholdsvis stor vandtank på 350 ml, men den bruger en del damp, og den kan anvendes uafbrudt i op omtrent 15 minutter. Ledningen er ekstra lang og er hele otte meter lang.

Der medfølger dobbeltsidede moppeklude, som medfører en fleksibel rengøring uden brug af rengøringsmidler. Moppekludene rengøres nemt i vaskemaskinen efter brug.

Alt i alt er dette en virkelig effektiv og brugervenlig dampmoppe, som er velegnet til enhver type gulv. Den er nem at have med at gøre og bruger en smule mindre energi end nogle af de andre modeller, som vi har set på. Det er den perfekte dampmoppe til trægulve af forskellig type.

Det vi kan lide:
  • plus-circle.svg Særlig funktion til ekstra genstridige pletter
  • plus-circle.svg Tre nemme effekt indstillinger 
  • plus-circle.svg Fleksibelt moppehoved
Vær opmærksom på:
  • minus-circle.svg Ikke velegnet til rengøring af tæpper

Det mener vores produkteksperter

Denne dampmoppe fra Bissell kan lidt af det hele. Den kan langt fra sidestilles med den traditionelle moppe, da du her får en dampmoppe, der både kan bruges som almindelig moppe til at rengøre dine gulve samt til at rengøre andre overflader i dit hjem.

Dampmoppen kan nemlig transformeres til en håndholdt model, der gør det nemt at rengøre alle hjørner og små kroge – højt som lavt.

Den fungerer naturligvis uden brug af rengøringsmidler, og det eneste du skal tilsætte er almindeligt vand, som dampmoppen bruger til at lave damp. Dampmoppen har et rigtig godt damptryk, der gør at den fjerner flere bakterier end mange andre modeller.

Den varme damp er ideel til rengøring af hele hjemmet, og det smalle og fleksible design gør den nem at komme rundt med i hele huset. Dampmoppen har en ledningslængde på 7,6 meter, så du kan nå rundt i en stor del af huset uden at skulle finde en ny stikkontakt. Desuden er det muligt at indstille, hvilket damptryk du ønsker at rengøre med.

Med dampmoppen følger en del udstyr herunder et vægbeslag, så du nemt kan hænge den op på væggen eller i dit skab til rengøringsartikler.

Det vi kan lide:
  • plus-circle.svg Kan bruges som hånddamper
  • plus-circle.svg Med et godt udvalg af forskellige mundstykker
  • plus-circle.svg Smalt design
Vær opmærksom på:
  • minus-circle.svg Kort rengøringstid pr tank

Det mener vores produkteksperter

Morphy har virkelig formået at udvikle en dampmoppe til den alsidige rengøring. Denne dampmoppe fungerer som et multifunktionelt værktøj, der gør rengøring meget nemmere.

Du kan nemt styre, om du ønsker at anvende meget damp eller kun lidt damp, og desuden kan du let og hurtigt skifte mellem de forskellige medfølgende tilbehørsdele. Med dampmoppen følger blandt andet et særligt mundstykke til at behandle tæpper, vinduesrensningsudstyr samt et vinklet jet-mundstykke.

Denne dampmoppe kan både bruges som dampvasker til gulv samt som håndholdt, hvilket også fungerer perfekt til rengøring med damp. Det kan blandt andet være i forbindelse med rengøring af grill eller komfuret i køkkenet.

Blandt de egnede overflader, som dampmoppen kan anvendes til, nævnes blandt andet forseglede gulve, tæpper, arbejdsoverflader, brusedøre, mursten og gips, polstring, vandhaner og sanitetsartikler. Det giver altså et hav af anvendelsesmuligheder, og hvis du er på udkig efter en multifunktionel dampmoppe, er denne et godt valg.

Den kraftige damp betyder, at den fjerner 99,9 pct. af bakterierne helt uden brug af rengøringsmiddel. Dampmoppen har en vandtank, hvor der er plads til 380 ml. vand, hvilket betyder en brugstid på omtrent 11 minutter. Dampmoppen varmer desuden hurtigt op.

Det vi kan lide:
  • plus-circle.svg Kommer med hele 12 funktioner
  • plus-circle.svg Kan også bruges til at rense vinduer og spejle
  • plus-circle.svg Nemt at styre dampkontrollen
Vær opmærksom på:
  • minus-circle.svg Vejer mere end de andre modeller

Hvordan fungerer en dampmoppe egentlig, vil mange måske spørge. Og svaret herpå er meget simpelt. En dampmoppe renser gulve og andre overflader ved hjælp af damp. Og kun damp. Der er således slet ikke brug for rengøringsmidler af nogen art, hvilket måske kan være det perfekte valg for allergikere. Med dampen, som opvarmes til 105-110 grader, fjernes 99,9 pct. af bakterierne fra de overflader, som rengøres. Det gør en dampmoppe til et utroligt effektivt og hygiejnisk rengøringsværktøj. Desuden slipper du også for at have en stor spand stående med vand og sæbe, hvorefter det beskidte vand skal tømmes, hvilket bare gør det endnu nemmere.

Der findes mange forskellige dampmopper på markedet, som kan have forskellige funktioner. Du kan både få en meget almindelig moppe, som kun er velegnet til at rengøre gulv. Men du kan også få en dampmoppe, som kan rengøre andre overflader i dit hjem.

I denne købsguide vil vi hjælpe dig på vej til at vælge den helt rigtige dampmoppe til dig og din husholdning. Den dampmoppe, som vi har kåret som bedst i test i denne dampmoppe anmeldelse er nemlig ikke nødvendigvis den bedste til lige præcis dit behov.

Overflader

Først og fremmest er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvilke overflader du ønsker at kunne rengøre med din nye dampmoppe. Det kommer naturligvis også an på, hvilke gulve du har i dit hus.

Trægulve

Langt de fleste dampmopper er udviklet til at kunne rengøre hårde gulve og trægulve af forskellig art. Desuden vil dampmoppen også ofte være velegnet til laminatgulve, stengulve og klinker. Her er der brug for en kraftig dampning, hvilket de fleste dampmopper er udviklet til. Det er dog en god ide at undersøge produktbeskrivelsen i forhold til, hvilke typer gulve den er egnet til.

Gulvtæpper

Nogle modeller har et særligt mundstykke, som er velegnet til at dampe gulvtæpper, hvilket kan være en fordel, hvis du har gulvtæppe flere steder i dit hjem. Meden dampen kan du nemlig være sikker på, at dine gulvtæpper bliver fuldstændig rene og desinficerede.

Multifunktionel damprenser

Udover at være velegnet til gulv af forskellige art, kan nogle dampmopper også bruges til meget mere end det – her vil de ofte blive omtalt som en damprenser. Der er her tale om en multifunktionel dampmoppe eller en flere-i-én. Med en multifunktionel dampmoppe kan du eksempelvis også rengøre sanitet, hvis der følger et mundstykke med til det formål. Også fuger på badeværelset kan være effektivt at rengøre med en damprenser.

En sidste overflade, der kan være fantastisk at kunne rengøre med en multifunktionel damprenser, er tøj og møbler. Faktisk kan en damprenser til gulv nemlig også bruges til at glatte dit tøj og rense dine møbler. Det kræver naturligvis, at den er udviklet til formålet.

Hvis du påtænker, at det kunne være en god egenskab for din nye dampmoppe eller damprenser, så bør du kigge efter en multifunktionel dampmoppe med mulighed for dampning af tekstiler. Med dampning fjerner du også bakterier, der måtte være i tøj eller møbler, hvilket modvirker eventuelle allergiske reaktioner.

Vandbeholderen størrelse

Vandbeholderens størrelse har noget at sige i forhold til, hvor længe du kan anvende dampmoppen uden at skulle udskifte vandet, samt hvor tung dampmoppen er. De fleste dampmopper har en kapacitet på 300-400 ml., hvilket passer godt til de fleste.

Det varierer dog, hvor meget vand dampmoppen bruger, hvilket også afgør hvor længe du kan anvende dampmoppen på en enkelt tank. Dette er angivet i vores sammenligningstabel for de fem dampmopper, som vi har testet.

Vælger du en stor vandbeholder, betyder det også, at din dampmoppe vil veje mere, hvilket man skal være opmærksom på. Her kommer det igen an på, hvad dit behov er. Har du behov for at kunne rengøre store rum med store trægulve, kan det være en ide at vælge en dampmoppen med en stor vandbeholder.

Omvendt hvis du ønsker at bruge din gulvmoppe til også at rengøre andre overflader end gulve, kan det være en god ide at vælge en dampmoppe med en mindre tank, så den er nem at flytte rundt på.

Dampkapacitet

Dampkapaciteten viser, hvor kraftfuld dampen er. Ofte er det muligt at regulere dampkapaciteten på gulvmoppen ved hjælp af et enkelt tryk på en knap. Jo højere dampkapacitet jo mere effektiv og dybdegående rengøring. Dog er det ikke alle overflader, der tåler en høj dampkapacitet, og derfor bør du vælge en, som kan reguleres, hvis du har planer om at anvende din damprenser til flere formål.

Fleksibilitet

En fleksibel damprenser vil være en fordel. Fleksibilitet kan opnås på flere måder. Først og fremmest kan man undersøge ledningens længde – medmindre du selvfølgelig kigger på en dampmoppe ledningsfri. Her får du alt den fleksibilitet, som du kunne ønske dig.

De fleste dampmopper kommer dog med en ledning, som skal tilsluttes en stikkontakt for at kunne benyttes. En ledningslængde på 7-8 meter vil være et godt valg til et almindeligt eller større hus, hvorimod en længde på 5 meter måske kan være fint i en mindre lejlighed.

Desuden kan du også få dampmopper, hvor det er muligt at anvende dem som håndholdt. Det kan være en stor fordel at vælge sådan en type, da det giver et hav af muligheder for rengøring i dit hjem. Det betyder nemlig, at du kan komme ind i alle små hjørner – også i højden. Desuden vil den være nem at bruge til at rense komfur, grill, badeværelse og andet.

En sidste ting, der er værd at nævne i forhold til fleksibilitet, er selve moppehovedet. Her kan det nemlig være en fordel at vælge en med et fleksibelt hoved, som kan roteres og drejes. Det gør det nemlig meget nemmere at komme ind i alle hjørner, og du vil få en meget bedre brugeroplevelse.

Strømforbrug

De fleste dampmopper af en god størrelse bruger mellem 1.200 og 1.500 watt. Det er svært at finde modeller, der bruger mindre, hvis de skal have en kraftfuld dampkapacitet også. Men det kan i hvert fald være en god ide at undersøge strømforbruget, hvis du har planer om at anvende din nye gulvmoppe meget. Vælger du en med batteri, skal dette selvfølgelig også oplades, hvilket også koster noget strøm.

Man kan dog sige, at en gulvmoppe som regel ikke anvendes i flere timer, og på den måde kan man holde strømforbruget rimelig godt nede.

En dampmoppe er det sikre og gode valg for en sikker og komplet rengøring af dit hjem, og du slipper for brug af rengøringsmidler, hvilket er en stor fordel ved dampmopper. Desuden slipper du for at skulle skrubbe gulvet, som man kender det ved en almindelig gulvmoppe. På den måde sparer du også nogle kræfter i rengøringen, hvilket nok er godt givet ud.

FAQ

Hvilken dampmoppe er bedst i test?

Den bedste dampmoppe i test er Vileda SteamPlus. Denne dampmoppe kan bruges på alle overflader herunder også tæpper. Den kommer med en rigtig god størrelse vandtank, og så har den en lang brugstid, som adskiller sig meget fra de andre damp i denne test.

Kan man bruge en dampmoppe på trægulv?

De fleste dampmopper er udviklet til at kunne anvendes på trægulve. Det er dog en god ide at undersøge produktbeskrivelsen fra producenten. Mange dampmopper kan desuden indstilles i forhold til mængden af damp, så det passer perfekt til den pågældende overflade.

Din produktekspert

Miklas

Administrator