TechEksperten er støttet af vores læsere. Når du køber gennem links på hjemmesiden, kan vi tjene en affiliate kommission. Læs mere.

Wi-Fi 6: Hvad er det og hvordan fungerer det? (Komplet Guide)

Skrevet af

Vi bruger WiFi hele tiden. I takt med at vi bruger det mere og mere, udvikler standarderne inden for WiFi sig også, så teknologien kan følge med til vores stadigt større krav og forventninger. WiFi 6 er således den seneste standard inden for trådløst internet – men hvad betyder det lige? Vi dykker ned i alt, der er at vide om WiFi 6!

hvad er wifi 6

Vores hverdag bliver mere og mere digital og online. Vi får flere og flere enheder i hjemmet og lader flere og flere af vores aktiviteter være afhængig af internettet. Det sætter naturligvis krav til stabiliteten, rækkevidden og andre faktorer for det WiFi, vi benytter.

Nu er WiFi 6 kommet til – og hvorfor er det så lige, at du skal glæde dig over det? Det fortæller vi dig straks mere om herunder.

Hvad er WiFi 6?

WiFi 6 er den sjette generation af standarden inden for WiFi. I modsætning til tidligere generationer, forventer man, at WiFi 6 vil være mere energieffektivt, hurtigere og ikke mindst mere pålideligt.

Wi-Fi 6 er altså sjette generation af Wi-Fi-standarden, og i modsætning til andre tidligere generationer af WiFi, formodes det at gøre WiFi-netværk hurtigere, mere pålidelige og mere energieffektive. Det er nødvendigt i takt med, at mange af os ønsker os et smartere hjem med flere teknologiske løsninger.

Fordi vi gerne vil have mange enheder i vores hjem, der skal kobles på det trådløse netværket, sætter det krav til båndbredden, da alle enheder gerne vil have en del af kagen.

Det er her WiFi 6 kommer ind i billedet, da standarden løser udfordringen med de mange enheder rundt om i de danske hjem. For denne generation af WiFi er udviklet til at tage højde for, at der er mange flere enheder i brug på det trådløse netværk.

WiFi 6 er således i stand til at fordele båndbredden på en mere effektiv måde, ligesom hastigheden er blevet øget, og der er bedre stabilitet. Hvad betyder det så? Jo, der kan ses film i stuen, spilles spil på teenageværelset og arbejdes inde fra kontoret på én og samme tid, uden det går udover signalet.

Fordelene med Wi-Fi 6

Hvad er det lige helt konkret, der er så godt ved WiFi 6?

Det dykker vi ned i herunder, så du bliver helt og aldeles sat ind i, hvorfor du skal have WiFi 6 allerede i dag og ikke først i morgen.

Overblik over fordele ved Wi-Fi 6:

  • Hurtigere
  • Der kan tilkobles flere enheder
  • Mere stabil forbindelse
  • Større båndbredde
  • Øger effektiviteten

Hastighed

Lynhurtige hastigheder er nærmest, hvad vi er blevet vant til, og hvad vi sætter som krav for det trådløse internet. Det sætter også krav til WiFi-teknologien, som WiFI 6 nu forsøger at løse med en hastighed på 9.6 Gbps, hvilket til sammenligning er meget hurtigere end WiFi 5, hvis hastighed er 6.9 Gbps. For at gøre det mere konkret betyder det, at du kan downloade store filer eller spil på mindre end 5 sekunder. Det er hurtigt.

Med det sagt er det dog ikke alle, der har adgang til så høj en hastighed – dog er det blevet billigere at opgradere til internetløsninger med hurtige forbindelser på 1000 Mb/s eller derover.

Flere enheder på det trådløse netværk

Har du mange enheder i dit hjem, der benytter WiFi? Så er det værd at overveje WiFi 6, da det med denne standard er muligt at tilkoble mange mobile enheder til det trådløse netværk, uden det går udover hastighed eller stabilitet.

WiFi 6 er udviklet med den nyeste teknologi, der er i stand til at give optimal forbindelse, selvom samtlige i familien og vennekredsen er på dit netværk på én og samme tid. Det vil ikke kun du blive glad for – det vil teenagerne i huset også.

Stabilt trådløst internet

Har du prøvet, at forbindelsen svigter? Eller at internettet bare er ustabilt generelt, når I er mange på?

Disse udfordringer løser WiFi 6 med dets nyeste teknologi. Selv når der er mange på, eller I er flere, der sidder og downloader større filer, vil der ikke være samme betydelige udsving. Derudover vil signalet heller ikke blive forstyrret af andre forbindelser i nærheden – fra din nabo eller overbo f.eks.

Læs også: Wi-Fi Forstærker Test

Større båndbredde

En større båndbredde er en af de helt store fordele ved at benytte WiFi 6 frem for WiFi 5 eller andre tidligere generationer. For at være helt præcis kommer WiFi 6 med en båndbredde på 160MHz, hvilket er dobbelt så meget som forgængeren.

Hvad betyder en større båndbredde så for dig?

Jo, det betyder, at der er en hurtigere forbindelse fra din router og til dine mobile enheder. Men det betyder også, at du kan streame i højeste kvalitet (helt op til 8K) samt overføre eller uploade helt store filer. Der er ikke en masse ventetid på, at den skal stå og loade.

Øget effektivitet til dit trådløse internet

WiFi 6 er ikke bare hurtig til at forbinde din router med dine enheder. Det er også mere energieffektivt. Det er en fordel, hvis du går bare en smule op i dit strømforbrug. For med WiFi 6 vil du have et lavere strømforbrug i din router sammenlignet med ældre versioner af WiFi.

Så vil du gerne have bedre internet, uden du nødvendigvis skal afsætte en masse mere til strømforbruget? Så er det bare med at få WiFi 6!

Wi-Fi 6 sammenlignet med ældre standarder

Er det nødvendigt for dig med nyt WiFi? Hvad er det lige, du får ud af at benytte det? Vi forstår godt, det kan være forvirrende. Vi sammenligner det derfor med ældre standarder herunder, så du kan få et fuldt indblik i, hvorfor det giver god mening at få. Derudover sætter vi dig ind i, hvordan du kan tjekke, om du er i stand til at benytte WiFi 6.

Lad os dykke ned i det.

Forskellen på Wi-Fi 6 og Wi-Fi 5

Den helt store forskel på det nye WiFi 6 kontra WiFi 5 er, at der er sket en række tekniske forbedringer, som blandt andet giver mere stabilt WiFi.

Men med WiFi 6 kommer der også det, der hedder OFDMA. Det er meget teknisk, men er en funktion, der skaber et større spektrum i netværket. Det betyder, at du altid har den bedste mulige hastighed – også når flere enheder benytter netværket på samme tid. Det er især en fordel i tætbebyggede områder, da det dermed er slut med ringe forbindelse, fordi signalet ikke bliver forstyrret på samme måde som tidligere.

Endnu en forskel er frekvenser og dermed hastigheden på WiFi. For i takt med at vi bruger internettet mere, ønsker vi naturligvis også, at det bliver hurtigere. WiFi 5 kan klare ret høje hastigheder – men det nye WiFi 6 kan opnå endnu højere hastigheder, som ikke er set før.

Der er naturligvis flere tekniske forskelle på de to generationer af WiFi. Det overordnede er dog, at du er sikret mere stabilt WiFi med et uforstyrret signal, at der er hurtigere hastighed og ikke mindst, at der er mulighed for at koble mange og flere enheder på dit netværk, uden det bliver forringet.

Wi-Fi 6e vs Wi-Fi 6

WiFi 6 er noget af det nyeste inden for WiFi og internet. Men, hvad mange endnu ikke er begyndt at tale om er, at der faktisk er udviklet en endnu nyere standard. Den nyeste standard inden for WiFi er således WiFi 6e. Den har fået dette navn i stedet for WiFi 7, da der kun er meget få ændringer og forskelle fra WiFi 6 – og det primære formål er at give adgang til et nyt frekvensbånd.

WiFi 6 og tidligere generationer bruger frekvenserne 2.4 GHz og 5GHz, mens WiFi 6e som den nye standard bruger 6 GHz. Det åbner op for en bedre stabilitet og styrke i signalet. Det er især en fordel i tætbebyggede områder.

Den nye standard er dog stadig meget ny, hvorfor det ikke er særligt udbredt endnu.

Forskellen på Wi-Fi 6 og 5G

Er du lidt usikker på, hvad forskellen er mellem de to teknologier? Det eneste de kan sammenlignes på er, at de er to nye netværksstandarder, der sikrer hurtigere forbindelse end nogensinde før.

Forskellen er, at WiFi 6 er begrænset til, at det er en WLAN forbindelse, som betyder, at det er WiFi, som kun har forbindelse til et begrænset område. Det kræver derfor en router for at kunne blive brugt – og selvom forbindelsen er blevet stærk, er dækningen stadig begrænset til en bestemt radius eller afstand af din router.

5G er i stedet et WAN til brug til mobile enheder. Altså kan du bevæge dig frit og stadig have adgang til 5G. Altså er det ikke et netværk, du behøver have adgang til en router for at kunne forbinde dig til det. Du skal dog have en relativt ny mobilenhed for at kunne koble dig på 5G, da den skal være udstyret med 5G hardware.

5G er endnu ikke lanceret globalt og er heller ikke, hvad der bliver benyttet mest. Det vil dog blive mere og mere udbredt samt blive integreret i samtlige mobile enheder.

Har du adgang til Wi-Fi 6?

For at kunne bruge WiFi 6 er du selvfølgelig også nødt til at have adgang til det. Både i form af routeren og i form af enhederne. Vil du derfor gerne kunne gøre brug af WiFI 6, er du først og fremmest nødt til at tjekke op på, om din router er gearet til det, og om dine enheder er kompatible med det, hvilket vi uddyber herunder.

Sådan tjekker du om du har adgang til Wi-Fi 6

Er du ikke helt sikker på, om du har adgang til WiFi 6? Langt de fleste enheder bruger i dag WiFi 4 eller WiFi 5. Det er også ganske hurtigt WiFi.

Vil du gerne tjekke, hvad din enheder bruger, kan du gøre følgende:

  • Finde ikonet for det trådløse internet på værktøjslinjen (eller under indstillinger).
  • Klik dig ind under “egenskaber”.
  • Læs mere om de oplysningerne – herunder hvilken protokol der bruges.
  • Står der: “802.11ac” er det WiFi, 5 og står der “802.11ax” er det WiFi 6.

På nogle computere vil der også være påklistret et mærke, hvorpå der står, hvilken WiFi-standard, den er kompatibel med at kunne bruge. Ellers vil du altid kunne se det ud fra den protokol, der står nævnt.

Hvordan får du Wi-Fi 6?

For at kunne gøre brug af det nye WiFi 6, skal du have en router, der understøtter det. Har du ikke det, er du derfor nødt til at opgradere din router, hvilket er noget, du kan kontakte din udbyder af internet omkring. Du kan også selv købe routere hos elektronikforretninger, der er kompatible med WiFi 6.

Men det er ikke nok bare at have en router, der understøtter det nye WiFi. For du er også nødt til at have kompatible enheder. Det betyder, at telefoner, laptops og andre enheder skal være udstyret med hardware, der gør dem i stand til at håndtere WiFi 6. Hvis ikke de har det, kan du ikke drage fordel af WiFi 6 – heller ikke selvom routeren er det.

Køber du dog nyere enheder, vil disse med al sandsynlig være klar til at benytte WiFi 6, da det er den nyeste standard inden for WiFi. Det vil producenterne naturligvis gerne imødekomme.

Om TechEksperten

Techeksperten er en selvstændig hjemmeside, der anmelder produkter inden for genren teknologi. Vores anmeldelser bliver lavet ud fra vores egen research og bliver ikke påvirket af de produkter, som vi promoverer.