TechEksperten er støttet af vores læsere. Når du køber gennem links på hjemmesiden, kan vi tjene en affiliate kommission. Læs mere.

Hvordan virker en kaffemaskine? Dette skal du vide

Skrevet af

Læs alt om hvordan en kaffemaskine virker her.

Kaffemaskiner er en hjælpende hånd, når du skal lave morgenkaffe.

Men hvad gør kaffemaskinen? Hvordan virker den egentlig? Hvor meget vand skal man bruge, og hvor meget kaffe?

Det er nogle af de spørgsmål, som vi vil svare på i denne artikel.

kaffemaskine

Kaffemaskiner hvordan virker de?

En kaffemaskine fungerer ved, at den først varmer vandet i maskinen op til omkring 92° celcius. Vandet får dermed en høj temperatur, hvilket gør det muligt at opløse kaffen.

Den høje temperatur holder også på kaffens smag, hvilket er en af grundene til, at man skal bruge varmt vand (ikke nødvendigvis kogende vand).

Når vandet er blevet varmet op, vil trykket inde i vandkammeret få vandet til at stige op af stigrøret, hvorefter det vil løbe ned i et kaffefilter, hvor det vil ramme kaffepulveret, løbe igennem og trække smag med sig. 

Hurtigt forklaret fungerer det således:

  1. Du påfylder vand og kaffe
  2. Maskinen varmer vandet op
  3. Der opstår tryk, hvilket får vandet til at stige opad
  4. Vandet løber ned til kaffefilteret med kaffen
  5. Den færdige kaffe løber ud i en kop eller kande

Det hele foregår automatisk, hvilket er hvad der gør kaffemaskiner så tiltrækkende at have i hjemmet.

Det hele afhænger selvfølgelig af, hvilken type kaffemaskine du har. Der er mange typer: filterkaffemaskiner, espressomaskiner, kapselmaskiner osv.

Hvis du har en kaffemaskine, der automatisk tømmer kaffegrums ud i en separat container, skal du bekymre dig om andet end at drikke kaffen. Sker dette dog ikke automatisk, skal du huske at smide kaffegrums og filteret ud.

Nogle kaffemaskiner kan også gøre sig selv rene. Det er en automatisk process, hvor kaffemaskinen hver dag vasker sig selv indvendigt med vand for at holde maskinens rør og andre indvendige mekanismer rene.

kapselkaffemaskine

Hvordan virker en kapselkaffemaskine?

Nogle kaffemaskiner har hver deres egne måder at fungere på. Det er nemlig sagen for en kapselkaffemaskine.

Har du en kaffemaskine, der bruger kapsler, derhjemme, er det super nemt at lave kaffe. Det eneste du skal bruge er:

  • Vand
  • En kapsel med kaffe
  • Din kaffemaskine

Når du har alle delene, hælder du blot vand på maskinen, lægger kapslen i og trykker på start (nogle kan både lave store kopper, små kopper eller forskellige typer kaffe).

Grundidéen er dog den samme: Kaffemaskinen varmer vandet op, dette skaber tryk som får vandet til at bevæge sig, vandet blandes med kaffen, hvorefter det flyder ned i koppen.

Hvor meget vand skal man bruge?

For hver kaffemaskine vil der oftest være en anbefalet mængde. Den generelle konsensus er dog, at der går omkring 160-180 mL vand til en kop.

I en filtermaskine vil man ofte skulle hælde nok vand i, til den portion kaffe man laver. Hvis du skal lave en hel kande, skal du altså hælde en hel kande vand i maskinen.

Hvis du bruger en maskine, der kan brygge en enkelt eller to kopper ad gangen, vil den selv vide, hvor meget vand der skal bruges. Her skal du blot sørge for, at der er hældt vand på. Det samme gælder de fleste espressomaskiner.

Hvis du har en kapselmaskine, vil vandbeholderen oftest have en guidelinje. Her skal du blot hælde vand op til, hvorefter maskinen selv ved, hvor meget den skal bruge.

kaffebønne

Hvor meget kaffe skal maskinen bruge?

Det er forskellige fra maskine til maskine, hvor meget kaffe der skal hældes i. Samtidig kommer det an på, hvor meget kaffe du vil lave.

En god regel er dog, at hvis man skal lave en enkelt kop, skal man bruge to teskefulde kaffe (ca. 7 gram). hvis man skal lave to kopper, skal der hældes fire teskefulde kaffe i og så videre. Du kan dog justere, hvis den er for stærk eller svag.

Oftest siger man, at der går 20 gram vand til 1 gram kaffe – altså en ratio på 1:20. Til en hel kande, skal du altså bruge 50 gram kaffe.

Om TechEksperten

Techeksperten er en selvstændig hjemmeside, der anmelder produkter inden for genren teknologi. Vores anmeldelser bliver lavet ud fra vores egen research og bliver ikke påvirket af de produkter, som vi promoverer.