TechEksperten er støttet af vores læsere. Når du køber gennem links på hjemmesiden, kan vi tjene en affiliate kommission. Læs mere.

Guide til brug af gasgrill: Tænding, rens, forbrug og mere

Skrevet af

Ingen sommer uden grill. Er det også sådan, du har det? Og er du nu kommet i besiddelse af en lækker gasgrill, som du ikke er helt sikker på, hvordan du bruger korrekt? Vi er grillmestre og er til for at hjælpe dig godt i gang med brugen af din grill, så du kan få sprøde pølser og saftige bøffer sommeren lang.

hvordan tænder man en gasgrill

Hvordan tænder man en gasgrill?

Det spørgsmål er meget godt at have styr på, inden du erhverver dig en gasgrill eller i hvert fald inden, du inviterer over til grillfest. Det er blandt andet, hvad vi giver dig svar på her i indlægget, hvor vi kommer omkring alt, der er værd at vide, når det kommer til en gasgrill.

Når du har læst dig igennem vores tips og tricks, skulle du meget gerne være godt klædt på til den kommende grillsæson.

Om du bliver grillmester, kan vi ikke love. Men vi tør godt love, at du bliver mere tryg og som udgangspunkt i hvert fald kan få den tændt, så du kan smække de lækre bøffer på!

Hvordan bruger man en gasgrill?

En gasgrill fungerer ved, at den generer varme ved hjælp af ja… Gas. I grillen er der en tændsats, der skaber en gnist af elektricitet. Denne antænder gassen, når du tænder grillen, som i øvrigt bruger flydende gas, der tilsluttes under grillen.

Gassen kan være flydende, fordi det bliver holdt under et jævnt gastryk i flasken. Når du åbner for flasken ved at åbne regulatoren fordamper den og bliver til gas.

For at få det bedste ud af grillen, skal du sørge for, at den er ordentligt varm, inden du lægger bøffer eller pølser på. Gerne omkring 200 grader, hvilket er nemt at styre. Det tager gerne 5-10 minutter. Du kan typisk følge med via en termostat i låget. Når den er varm, smækker du kødet på og lukker for låget. Åbn kun for det, når kødet skal vendes, så varmen ikke fiser ud.

Når kødet er færdig med at stege, slukker du for grillen på tændingsknappen og lukker for gassen. Det er nemt og enkelt.

Læs også: Gasgrill Test: En oversigt over de bedste

Hvordan tænder man en gasgrill?

Har du ikke før prøvet at tænde en gasgrill? Det guider vi dig til her, så du nemt og hurtigt kan komme i gang med dine pølser, bøffer, steg eller grøntsager.

Et vigtigt og nødvendigt tip: Husk altid at tjekke gasflasken for, om den har nok gas. For er der ikke nok gas i gasflasken, kommer du ikke langt.

1. Åben grillåget

Først og fremmest skal du åbne for låget på grillen. For det giver dig mulighed for at tænde for at se, om der kommer gang i grillen, når du senere trykker på tændingsknappen.

2. Åben regulatoren på gasflasken

Nu bevæger du dig hen til gasflasken og åbner for regulatoren, så gassen kan få lov til at sive ud og gøre det, den skal i grillen. Du er ikke i tvivl om, hvornår gasflasken er åbnet, da du typisk vil kunne lugte gas, når du forsøger at tænde for den om lidt.

Husk på altid at være forsigtig med gassen og tage dine forholdsregler i forhold til opbevaring af den sammen med grillen. Tjek hellere om gassen er åben eller lukket én gang for meget end én gang for lidt.

3. Tryk på tændingsknappen

For at skabe en flamme ud af gassen er det vigtigt, at du trykker på tænd knappen. Denne generer en elektrisk gnist, som gerne skal være nok til at starte en flamme. Du holder tændingsknappen nede og skal gerne kunne høre en lyd. Når det siger “puf”, er der gang i grillen, og du skal gerne kunne se en flamme. Sådan tænder du for grillen – nemt, enkelt og hurtigt!

Driller det lidt, kan du evt. bruge en tændstik eller en lang lighter for at få gang i flammen. Det skulle dog gerne være nok med hjælp fra tændsatsen.

4. Luk låget

Når grillen er tændt, lukker du igen for låget, så den kan blive varm. Hvis du lader låget være åbent, fiser al varmen og gassen ud – og så tømmer du hurtigt gasflasken, fordi det er umuligt at varme grillen op til den temperatur, du ønsker. Så luk låget, gør kødet klar og glæd dig ellers til at komme i gang med at grille!

Hvor meget gas bruger en gasgrill?

Det er meget forskelligt, hvor meget gas en gasgrill bruger. Når det så er sagt, er det minimalt, hvad der bliver brugt fra gang til gang. Normalt bliver der brugt omkring 200 gram gas i timen på en gasgrill, medmindre du har en rigtig stor en af slagsen med flere brændere og en stor grilloverflade. Så er det måske snarere 500-800 gram gas i timen.

En gasgrill bliver meget hurtig varm. Bruger du den derfor primært til pølser eller bøffer, holder en 10 kilos gasflaske i ret lang tid. Særligt hvis ikke du griller hver eneste dag. Køber du derfor en stor flaske, kan du godt regne med, at den holder nogle måneder alt efter dit forbrug.

Du får også gassen til at holde længere ved at være god til at lukke for låget, når du ikke vender kødet. Jo mere du sørger for at holde varmen inde i grillen, jo mindre af gassen skal der bruges på at holde grillen varm.

Når gassen er brugt i gasflasken, kan du som regel få den fyldt op igen. I hvert fald hvis du sørger for vælge en flaske, der kan genopfyldes. Så skal du også kun give penge for selve gasflasken én gang.

Hvordan virker en gasgrill?

En gasgrill er en meget simpel grill. Den bruger gas, som bliver ført op i grillen fra gasflasken via gasslangen. Gasflasken er typisk gemt i et åbent eller lukket rum under grillen, så den ikke står i vejen og nemt kan flyttes rundt på.

Den virker desuden ved, at du antænder gassen og dermed tænder grillen ved at trykke på en tændingsknap. Denne generer en gnist, som er nok til at antænde gassen. I løbet af ganske få minutter er grillen varm og klar til, at du kan smække noget kød på den.

Du slukker lige så let for den, som du tænder for den. Det er bare at skrue ned for temperaturen og det samme for tændingsknappen. Herefter lukker du for gassen og kan sætte dig hen og nyde dit måltid. Det er meget nemt og enkelt at tilberede mad med en gasgrill, da den er nem og hurtig at tænde op for og slukke ned for igen.

Den er især god til dig, som ikke har tid til at vente på, at kullene bliver perfekte. For det tager lang tid – gerne helt op til en time. Til gengæld får du ikke den helt samme røgede smag, som du kan få ved en kulgrill. Men er det ikke, hvad der er vigtigt, er det bare at gå efter en god gasgrill!

Hvad er indirekte varme på en gasgrill?

Vil du gerne kunne bage, varme brød eller lade noget kød blive tilberedt på indirekte varme? Det er også muligt at gøre på en gasgrill, selvom du ikke kan flytte på kul.

I stedet skal du gøre følgende:

  • Du åbner for gasflasken, tænder grillen og for alle brændere. De skal skrues helt op.
  • Lad din gasgrill forvarme i 5-10 minutter.
  • Sluk for brænderen i midten og arranger maden over den.
  • Luk låget igen og indstil temperaturen til det, der står i opskriften.

Det er nemt og giver dig mulighed for at bage brød eller tilberede retter, som ikke tåler direkte varme i alt for lang tid.

Hvilken gasgrill skal jeg vælge?

Det er vigtigt, at du vælger en gasgrill, der passer til dine behov. Du kan få alt lige fra simple og billige gasgrill til store og avancerede gasgrill fra producenter som Weber. En stor gasgrill betyder ikke nødvendigvis bedre kød eller retter, da det kommer an på grillmesteren. Gå derfor efter en, som du ved, du kommer til at få brugt og som matcher det, du godt kunne tænke dig at bruge den til. Om det så er nogle pølser engang imellem eller de helt store udskæringer, der kræver lang tid på grillen og en masse viden og skills omkring mad.

Gør dig derfor gerne nogle overvejelser omkring, hvad du har brug for. Hvor meget du kommer til at bruge grillen. Hvor meget plads du har. Det er godt at gøre dig nogle overvejelser, så du er sikker på, at du bliver glad for din gasgrill!

Gasgrill er en hel verden for sig. Men det er en spændende verden, der giver dig mulighed for at nyde sommeren på bedste vis og at gå all in på fisk, kød, grøntsager og meget mere på terrassen eller i haven.

Om TechEksperten

Techeksperten er en selvstændig hjemmeside, der anmelder produkter inden for genren teknologi. Vores anmeldelser bliver lavet ud fra vores egen research og bliver ikke påvirket af de produkter, som vi promoverer.