Babyalarm test – De bedste babyalarmer til inde og ude 2022

Læs med i vores babyalarm test og bliv klogere på de fem bedste modeller på markedet. En babyalarm er en af de ting, der ikke blot er rar at have, men næsten er uundværlig.
Af Frederikke BAdge
Frederikke

Frederikke er 24 år gammel, bor i København, og drømmer om at rejse verden rundt. Motivation er at lave godt content, som hjælper læsere til at træffe et godt valg,...

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Alle babyalarmer har det tilfælles, at de sørger for at alarmere dig, hvis dit barn skulle blive ked af det midt om natten eller vågner tidligt fra sin lur. Alarmen giver én lidt frihed i hverdagen til at kunne ordne ting mens barnet sover og babyalarmen giver en vished om, at man altid vil kunne høre det, hvis ens sovende baby har brug for hjælp eller omsorg.

Der findes mange babyalarmer med forskellige funktioner og egenskaber.
I vores købsguide gennemgår vi alt hvad der er værd at vide om babyalarmer og i vores sammenligningstabel kan du få et hurtigt overblik over de fem modellers funktioner.

Philips Avent SCD725

bedst i test

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Fordele
  • pros-icon.svg God rækkevidde
  • pros-icon.svg Indbygget svarfunktion
  • pros-icon.svg Natlys og natmusik
  • pros-icon.svg Justerbar lydstyrke og vibration
Ulemper
  • cons-icon.svg Babyenhed er stationær

Detaljeret gennemgang

Babyalarmen Philips Avent SCD725 vinder titlen som værende bedst i test. Der er her tale om en bundsolid og brugervenlig babyalarm, der både byder på en masse gode funktioner.

Ved babyalarmen SCD725 fra Philips Avent er der tale om en af de bedste babyalarmer. Den har en lang rækkevidde og byder på en krystalklar lyd, så du er sikker på at høre din babys lyde. Dens indendørs rækkevidde ligger på 50 meter, således at man trygt kan bevæge sig rundt i sit hus eller lejlighed mens baby sover.

Babyalarmen er udstyret med et beroligende natlys og dens to vejs kommunikation gør, at forældrene vil kunne berolige barnet, mens det falder i søvn eller mens de er på vej hen til ham eller hende. Prisen er i den lidt høje ende, men man får her en stabil og sikker digital babyalarm med mange funktioner.

Alecto DBX85 Eco

bedste billige babyalarm

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Fordele
  • pros-icon.svg Enkel babyalarm
  • pros-icon.svg Rigtig god pris
  • pros-icon.svg Svarfunktion
  • pros-icon.svg Natlampe
Ulemper
  • cons-icon.svg Standard funktioner

Detaljeret gennemgang

Her får du en babyalarm, der kan det, den skal. Den sikrer at babyens lyde via den indbyggede mikrofon bliver sendt fra babyenheden til forældreenheden, så forældrene hurtigt kan reagere hvis deres baby skulle blive ked af det.

Alecto har med deres DBX85 Eco lavet en babyalarm, der er ganske simpel, men opfylder de helt basale krav. Der er ikke mange komplicerede funktioner at finde her, men den virker som den skal og har tilmed en god rækkevidde – 50 m indendørs og op til 300 m udendørs.

Den er udstyret med en svarfunktion, således at forældrene kan tale beroligende til deres barn gennem forældreenheden.

Babyalarmen er udstyret med natlys i form at tre lysende stjerner på forældreenheden. Det er en rigtig fin funktion, der både kan hjælpe barnet med at falde i søvn, men ligeledes er nyttigt når man skal ind og se til sin baby, men ikke vil tænde det store lys.
Du får her en billig babyalarm, der dog stadig er en sikker babyalarm, der pålideligt sørger for at babyens lyde og gråd bliver sendt til forældrenes enhed.

Philips Avent SCD831

bedste premium babyalarm

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Fordele
  • pros-icon.svg Kamera kan sende video af den lille
  • pros-icon.svg Afspiller musik
  • pros-icon.svg Svarfunktion
  • pros-icon.svg Fornuftig pris
Ulemper
  • cons-icon.svg Ingen temperaturmåling

Detaljeret gennemgang

Babyalarmen SCD831 fra Philips Avent er en babyalarm med kamera, der ikke blot kan sende lyd, men med sit kamera ligeledes sende video og billeder af den lille baby. 

I vores babyalarm test er denne model fra Philips den eneste, der har et kamera. Er man en type, der går op i sikkerhed og/eller har brug for ekstra tryghed, er denne babyalarm et godt valg. Der er ikke noget arbejde med at montere babyalarmen eller opsætte kameraet idet det blot skal stilles op et sted i nærheden af babys seng. Derved kan man hele tiden holde øje med om alt er som det skal være ved den lille guldklump.

Den består af to enheder – et kamera, der skal stå inde ved barnet og en forældredel, hvor forældrene på en lcd skærm kan både se og høre babyen. Selv med sin kamera-funktion har babyalarmen en imponerende lang rækkevidde, idet den rækker op til 300 m udendørs. Når du bruger babyalarmen er det betryggende at vide, at man her får et produkt, der sikrer en overvågning på mange meters afstand. Alle de ekstra funktioner, såsom svarfunktion og vuggeviser, er blot et ekstra plus.

Prisen er ganske fornuftigt taget i betragtning at man her får en babyalarm med både lyd og video.

Neonate BC-5800D

den fleksible babyalarm

Fordele
  • pros-icon.svg Begge enheder kan flyttes rundt efter behov
  • pros-icon.svg Justerbar temperatur alarm
  • pros-icon.svg Standby tilstand
  • pros-icon.svg Nemt at oplade babyalarmen
Ulemper
  • cons-icon.svg Ingen natlys eller sange

Detaljeret gennemgang

Neonate er kendt for at lave babyalarmer med lav stråling. Dette gælder også for modellen BC-5800D. Både forældre- og babyenhed er udstyret med et genopladeligt batteri, og begge enheder er fleksible, så de kan bruges forskellige steder.

Babyalarmens babyenhed går på standby når den ikke registrerer lyd. Det betyder, at der så godt som ingen stråling er under standby. Minimal stråling er derfor en rigtig stor fordel ved denne babyalarm. Udover dette byder babyalarmen på en række spændende funktioner. Den har en vibrationsmodus, så man f.eks. kan støvsuge eller putte et andet barn imens man overvåger den sovende baby..

Det er en stor fordel, at begge enheder er fleksible og ikke behøver at være tilsluttet strøm for at kunne virke. De kan altså flyttes rundt efter behov og ligeledes bruges i barnevognen udenfor. Man kan indstille en temperaturgrænse, så man bliver advaret så snart temperaturen falder over eller under denne. Dette er isært smart, når børn skal sove udenfor i barnevognen, hvor det hurtigt kan blive koldt. Dets andre funktioner gør denne babyalarm til et rigtig godt køb. Alt i alt får man her en babyalarm, der kan bruges både hjemme, udenfor og på tur.

Neonate BC-6500D

babyalarmen til tvillinger eller søskende

Fordele
  • pros-icon.svg Kan udvides og bruges til flere børn
  • pros-icon.svg Lav stråling
  • pros-icon.svg Svarfunktion
  • pros-icon.svg Justerbar temperaturalarm
  • pros-icon.svg Vibrationsmodus
Ulemper
  • cons-icon.svg Lidt høj pris

Detaljeret gennemgang

Neonate har med deres model BC-6500D udviklet den helt ultimative babyalarm til søskende eller tvillinger. De trådløse apparater kan tilkobles kun en forældreenhed, således at man kan overvåge flere sovende børn på én gang.

Mange forældre køber en babyalarm, der kan gå i arv til næste barn, når det første er blevet så stor, at der ikke længere er behov for overvågning. Men hvad gør hvad med tvillinger, eller med to søskende, der har en lille aldersafstand.

Denne Neonate babyalarm er udført så smart, at man kan tilkøbe babyenheder – op til 3 stk- og koble dem til forældreenheden. På denne måde behøver man ikke forskellige babyalarmer per barn, men kan overvåge hele flokken på én enhed. Det er super smart.

At der så tilmed er inkluderet nogle virkelig smarte funktioner er blot endnu et plus. Der toner en alarm, hvis man kommer udenfor rækkevidde med forældreenheden og det er muligt at justere lydniveauet. Den har en svarfunktion, så man kan snakke til sine børn og temperatur kontrollen gør det muligt at blive alarmeret, hvis det bliver for koldt eller for varmt. Den lave stråling gør babyalarmen fra Neonate endnu bedre.

Selvom prisen er i den høje ende, får man her meget produkt for sine penge. Alle de vigtige funktioner gør, at man her får en rigtig god babyalarm, der fleksibelt kan benyttes hen over mange år.

Guide

Der findes ikke den ultimative babyalarm, der passer til alles behov og ønsker – alle de forskellige babyalarmer opfylder alle forskellige behov.  Nogle vil udelukkende bruge den derhjemme, mens andre har brug for en fleksibel alarm, der kan tages med på rejser. Uanset hvad du vælger er der en række basale funktioner, der gerne skal være på plads.

Pålidelig babyalarm

En babyalarm er ikke meget værd, hvis du ikke kan stole på, at den opfanger alle dit barns lyde. Der findes næsten ikke noget mere forfærdeligt end pludseligt at høre sit barn græde, derpå finde ud af, at babyalarmen ikke virkede, og ikke vide, hvor lang tid den lille har grædt uden at du har hørt det. Derfor er det så vigtigt at vælge en model, hvor du er sikker på, at alt fungerer som det skal

Rækkevidde

Når du befinder dig udenfor hørevidde er det essentielt, at du kan vide dig sikker på, at din babyalarm advarer dig, hvis dit barn begynder at græde. De fleste babyalarmer har en flot rækkevidde, det kan dog svinge alt afhængig af boligens konstruktion mm. Her er det vigtigt, at babyalarmen har en funktion, der advarer dig, når forældreenheden kommer udenfor babyenhedens rækkevidde.

Advarsel ved lavt batteriniveau

Nogle alarmer har en stationær forældreenhed, mens der ved andre modeller er to mobile og fleksible enheder. Uanset hvad du vælger, er det vigtigt at lægge vægt på at vælge en alarm med en lang batterilevetid, og ligeledes sørge for. at den har indbygget en advarsel ved lavt batteriniveau. Har alarmen ikke dette, kan du risikere dit barn vågner op og græder uden at du hører dette, fordi din enhed er løbet tør for strøm.

Smarte funktioner

Du vælger selv hvordan du vil bruge babyalarmen, men det er en god ide at tænke over, hvilke funktioner, udover den helt åbenlyse funktion med at overføre lyd, du kunne tænke dig.

Justerbart lydniveau

En smart funktion er, når det er muligt at lydregulere babyalarmens lyd. Når man f.eks. forsøger at putte et søskendebarn er det en kæmpe fordel  at kunne regulere lyden helt ned eller helt slukke for lyden og blot se på skærmens indikator for om baby græder eller ej. Her er det især praktisk hvis det kan kombineres med en vibrations modus, hvilket betyder, at forældreenheden vibrerer ved gråd eller lyde i stedet for at gengive disse lyde.

Vibrationen er ligeledes ganske praktisk under støvsugning eller madlavning, hvor emhætte og stegelyde godt kan overdøve babyalarmens overførsel.

Temperaturmåling

Her overføres den temperatur, der måles inde ved babyen på babyalarmens babyenhed, til forældre-enhedens skærm. Herpå kan forældre altså se og følge med i hvor varmt eller koldt der er hos barnet. Særligt hvis babyen sover for åbent vindue eller hvis den lille ligger og sover udenfor i barnevognen, er det rart at kunne følge med i, hvilken temperatur der er hos babyen. Ved nogle babyalarmer kan der tilmed indstilles en alarm, der bipper, så snart den angivne temperatur kommer over eller falder under den angivne max. og minimum temperatur.

Svarfunktion

Dette er en funktion der lidt kan beskrives som en walkie talkie. Forældrene kan høre deres babys gråd eller pludren, og med en svarfunktion har de mulighed for at tale til deres barn gennem babyalarmens forældreenhed. Dette lyder måske som lidt af en gimmick, men funktionen kan være ganske praktisk. Har man et barn, der har brug for tryghed, men vågner så snart man træder ind i rummet, kan det være smart at man kan nynne det i søvn.

Andre børn vågner med et spjæt og skriger vildt – her kan det være rart at kunne tale med sit barn, mens man går ned til ham eller hende.

Behageligt nattelys og melodier

Nogle babyenheder er konstrueret således, at der på enheden kan tændes et behageligt natlys. Det er især praktisk, når man skal ind og se til sin baby om natten, eller når man ammer. Tilmed kan nogle modeller afspille musik, som kan være med til at berolige det sovende barn. Babys søvn er vigtig for alle forældre, så hvis dette kan være med til at berolige barnet, er det et klart plus.

Kamera

Et kamera hører til de funktioner, der ikke er virkelig nødvendige, men som er meget rart at have. Er man glad for ekstra tryghed eller har man tidligere oplevet noget, der gør, at man hurtigt bliver nervøs eller usikker, kan kameraet sørge for ekstra tryghed, idet man hele tiden kan se til sit barn.

Vælger man en babyalarm med et indbygget kamera, skal man vælge en model, hvor man kan styre kameraet og tjekke, at det har infrarødt nattesyn. Ellers vil man ikke kunne se meget, medmindre man har tændt natlys hele natten.

Stationær eller fleksibel babyalarm

Der findes fordele og ulemper ved begge systemer. Fordelen ved de babyenheder, der skal tilsluttes en strømforsyning og dermed står fast placeret et bestemt sted er, at man altid ved hvor de er.

Der vil hurtigt opstå en rutine hvor man tænder for den, så snart babyen bliver puttet. Ulempen ved disse er dog, at de ikke er så nemme at flytte rundt med og ikke kan bruges steder uden strøm.

Fordelen ved to fleksible enheder, som eksempelvist Capidi babyalarm, er, at de kan benyttes mange forskellige steder – ved babys seng, i barnevognen, i sommerhuset eller på rejser. Ulempen ved disse er dog, at de ofte er så små, at de har en tendens til at blive væk. Man skal her altså være god til at lægge dem et bestemt sted, så man altid ved, hvor man har dem.

FAQ

Hvilken babyalarm er bedst i test?

Babyalarmen Philips Avent SCD725 vinder prisen som den bedste babyalarm. Den er udført med brugervenlige funktioner og giver tryghed til forældrene når baby sover. Den placeres ved barnets seng og giver tilforladeligt en melding når barnet giver lyd fra sig eller når barnet græder.

Hvornår begynder man at bruge babyalarm?

Som udgangspunkt fra fødslen af men det kan være forskellige fra familie til familie, hvor stort behovet er i starten.

Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

×