En 3D printer er en printer, der kan udprinte i 3D, i modsætning til en normal printer, der kun kan printe i 2D. 3D betyder, at man også kan printe opad, i stedet for kun at kunne udprinte flad tekst. Ved hjælp af dette kan man printe modeller og objekter, der består af flere lag. Dette kaldes også for “en additiv produktionsmetode”.
I al sim simpelthed, fungerer det ligesom hvis man blev ved med at lægge flere lag papir oven på hianden – man bygger altså i højde, såvel som i bredden og dybden.
For at udprinte en 3D model, skal man først lave tegningen til dette i et computerprogram. Denne kan man enten lave selv, eller man kan betale sig fra det. Der er en række 3D-programmer, man kan gøre brug af. Herefter sender man denne tegning over til sin 3D printer, der herefter eksekverer ordren. Der er forskellige måder 3D printere kan modtage ordrer, hvilket vi går over længere nede. En trådløs forbindelse er altid god, og giver mulighed for lidt større frihed og tilgængelighed, når man skal sende sin ordre afsted til print.
3D print materialer
Inden man går i gang med at printe, skal man have valgt hvilket materiale, ens objekt skal printes i. Der er mange typer materiale, som man kan vælge imellem, men man er som regel begrænset af sin printers evne til at printe i x antal typer materiale. Det hyppigste materiale er plast, men man kan også udprinte i metal, gups, keramik, papir – og der er endda nogen der har forsøgt sig med chokolade.
Derefter skal du huske, at jo højere kvalitet dine materialer er, jo bedre vil de også se ud. Man kan finde mange billige filamenter, men bruger du budget materialer, vil de formentlig også gå let i stykker.
Hvad kan man bruge 3D print til?
Det er (næsten) kun din fantasi der sætter grænser for, hvad du kan printe med en 3D printer. Engang var disse enheder for dyre til, at det gav mening for en almindelig forbruger at købe denne slags printer, men man kan efterhånden få nogle ret billige modeller.
Når du ejer en 3D-printer, kan du faktisk lave en masse ting til hjemmet. Eksempler på ting du kan lave er: lamper, vaser, dekorationer, holdere og meget mere. Som regel vil det være mindre ting, da de billige printere ikke er meget store. Vil man gerne printe på større format, skal man ud i en dyrere og større printer, der nok ikke pynter så godt i hjemmet.
Du kan endda printe din egen printer, hvis du har tid og energi til at sætte dig ind i de forskellige dele.
3D printere til industri
Efterhånden som teknologien bliver mere avanceret, kan man også opnå større og bedre ting med teknologien. 3D printere er en af de industrier, som man bliver ved med at udvikle på, da man finder flere og flere steder i vores arbejdsmarkede, hvor man nyttigt kan gøre brug af 3D print for at gøre arbejdet både bedre og mere effektivt.
Nogle af disse industrier er:
- Byggebranchen
- Produktion af biler
- Produktion af både
- Hosopitaler
- Arkitekter
- Detail (sko, briller og andet)
- Fremstilling af møbler
Dette er blot en lille del af hvad 3D printere efterhånden bliver brugt til. Nogle af disse brancher har gjort brug af 3D print i årevis, og andre er først lige begyndt.
3D printere til bygninger
3D print bliver ikke kun mere præcist, men bliver også lavet i større skala. Hvis du synes det er imponerende at lave en vase med en 3D printer, så vil du være dybt imponeret over, hvad man har opnået i byggebranchen.
Det er faktisk muligt, med massive maskiner, at fremstille døre, vægge og andre materialer ved hjælp af 3D printere. Man kan endda lave hele etager og huse med 3D printere – det er blevet gjort før med en beton printer, der fulgte indstruktionerne, der blev givet via modellen i computerprogrammet.
3D printere til køretøjer
Når man skal bruge en reservedel til et fly, en båd eller en bil, er det ikke altid muligt at skaffe den. Især hvis det omhandler gamle modeller eller speciallavede modeller. Her gør man brug af 3D printere, så man kan lave en reservedel, efter de præcise mål man skal bruge.
Tit gøres der også brug af 3D printere, da det sparer lagerplads.
3D printere på hospitaler
3D printere på hospitaler er ikke nyt – det er noget, man har gjort brug af i længere tid. Ved hjælp af denne teknologi, kan man nemlig fremstille proteser og modeller af den menneskelige krop. Især proteser er et større markede, da der jo sjældent er to mennesker, der er ens, og derfor skal alle have forskellige proteser, så man ved at de passer.
Udover proteser fremstiller man også høreapperater med 3D printere. Det er af samme grund – en speciallaveet model vil passe bedre til den individuelle patient. Så slipper man for at gøre brug af en “one size fits all” løsning.
Dette skal du overveje inden du køber en 3D printer
Når man skal købe en printer, eller et hvilket som helst produkt for den sags skyld, er det vigtigt at tænke over en række ting, før man laver sit køb. Her vil vi gennemgå;
- Behov (hvad skal du bruge den til?)
- Pris (hvad er dit budget?)
- Opløsning (hvilket kvalitet skal dine modeller laves i?)
- Farver og materialer (skal du have mulighed for at printe i mange materialer?)
- Forbindelse (hvordan kobler du på din printer?)
Hvad skal du bruge den til?
Behov er altid en vigtig del af købsprocessen, lige meget hvad du skal købe. Inden du vælger en 3D printer, er det vigtigt at du spørger dig selv: Hvad vil jeg bruge denne 3D printer til?
Ved du allerede hvad du skal bruge den til, kan du bare hoppe videre. Ved du det ikke, kan du prøve at stille dig selv nogle flere spørgsmål. Er det til arbejde, eller er det bare fordi, du synes det kunne være sjovt at have en 3D printer, som du kan rodde med? Vil du gerne lave dekorationer derhjemme, eller skal du lave dele til et hobbyprojekt, der måske kræver nogle større modeller? Hvor store modeller skal du lave?
Disse er alle spørgsmål, der kan hjælpe dig med at finde ud af, om du skal have en avanceret maskine, eller om du kan nøjes med en standard 3D printer i en mindre størrelse.
3D printer pris
Der er stor forskel på 3D printere priser, og når du skal købe din 3D printer, har du naturligvis et budget. Hvis dette er et højt budget, og du gerne vil investere meget i en enhed, så behøver du ikke tænke meget over prisen. Det er dog de færreste, der blot kan købe løs. Sæt dig derfor ned og find ud af, hvad du gerne vil give for en 3D printer. Måske det er 3.000, måske det er 5.000 – det er varierer fra person til person.
Det er stor forskel på prisen på 3D printere. De billigste kan fås for 2.000 kr. og under – og de dyreste (til privat brug) kan fås til mere end 15.000. Som sagt kommer det an på, hvilket budget man har, og hvad man vil investere.
Skal man kigge på 3D printere til erhvervsbrug, er priserne langt anderledes. Skal man have en 3D printer til små modeller, kan man sagtens vælge en printer fra vores test. Skal man dog have en 3D printer til eksempelvis flydele eller andet, findes der 3D printere, der koster langt over en million kroner.
Man vil som regel kunne få en bedre maskine, hvis man har et større budget. Dog er det ikke altid nødvendigt, blot at købe det dyreste. Kombiner dit budget med dit behov, så du kan finde ud af, hvilken størrelse og pris du leder efter.
3D printerens opløsning
Alle 3D printere kan lave modeller i forskellig kvalitet. Denne kvalitet kaldes også for “opløsning”. Opløsning måles i “microns” (0,001 milimeter). Vi vil anbefale ikke at købe 3D printere, der printer i over 200 microns. Jo hører tallet er, jo dårligere kvalitet vil dit print blive – og omvendt.
Det er ikke altid, at en lav opløsning vil gøre printet bedre, men det hjælper ofte på kvaliteten.
Farver og materialer
Alle printere er forskellige. Nogle kan udprinte i flere farver og materialer, hvor andre kun kan printe i en enkelt farve. Hvis du godt vil lave farverige modeller, skal du altså huske at købe en printer, der giver dig mulighed for dette. Man skal kunne sætte flere farver af filament i maskinen, hvis man godt vil lave modeller i flere farver. Det samme gælder for materiale – vil man godt lave objekter i metal, skal du sikre dig, at din maskine har denne mulighed.
Vil du have flere muligheder, når det kommer til farve og materiale, vil vi anbefale enten Creality 3D Ender 5 Pro eller Creality 3D Ender 3 PRO, afhængigt af hvilken pris du vil give. Behøver du blot et slags materiale, men vil du have flere muligheder hvad angår design, vil vi anbefale dig XYZ da Vinci Jr. Mix .
Det mest almindelige er PLA-plast og ABS-plast. Det kan nemt købes på nettet. PLA-plast forurener ikke luften og giver ikke luftgener, så printer man med dette, kan den sagtens stå på en kontor. ABS-plast forurener ikke mere end laserprintere, men det er smart at stille en ABS-printer i et kopi- eller hobbyrum.
Muligheder for forbindelse
Når man skal bruge sin 3D printer, skal man forbinde sin computer med sin printer, for at kunne sende de tegninger over, som man har lavet. Dette kan gøre på en række måder. Nogle enheder kan forbindes direkte til computeren, andre skal forbindes gennem kabel. De fleste 3D printere forbindes efterhånden direkte over Wi-Fi.
Hvis du vil gøre det nemt for dig selv, skal du tænke over, om du skal bruge direkte forbindelse eller ej.